1398

[1398. f. 15. juni]. 595

Biskop Peder af Roskilde og hr. Anders Jakobsen, ridder, træffer en foreløbig afgørelse i klagen over hertug Barnim 6. af Barth.

A: tabt – Aa: tabt – Aa1: Thorn byarkiv. Dk. nr. 193. Samtidig afskrift på papir med overskriften Dit is de vtschryfft des openen bryffes. Angående påskriften på bagsiden, cf. nr. 594.

Tryk: Hanserec. VIII 641 nr. 981. Dipl. Dan. 4. rk. VI nr. 595; DRB. IV:6 nr. 595 (i oversættelse).

Angående dateringen, cf. forrige nr.

Tekst efter Aa1:

Desse schulding/ alse is vmme des eddelen vorsten Barnam van Bard scepe/ darumme de mene hensestede anclagen ene/ vnde ansprecken alz ere beseghelde schryft vtwiset/ des sind se an beydin sieten/ by rechte bleuen bi vnsem eddelen vorsten vnde gnedigen herren konig Eryke van Denemarken etcetera vnde by vnser gnedigen vrouwen/ der koninginne to Denemarken etcetera vnde by eren rad vnde by vns Petir van der gnade godis biscop to Roschilde/ vnde by her Andres Iacobsson riddere vmme schuldinge/ vnde vmme anclage/ de se hebben vp dat schip vor den schaden de en scheen is vt dem schepe in siner velicheit vnde leyde/ als se secghen/ ♦ Dar dunke vns zo vmme/ ♦ Wanne dat recht gevunden wert/ vor vnsem eddelen vorsten konig Eryke vnde vor vnser gnedigen vrouwen der koniginne erbenomet vne erem rad dar de stede by sint de dat anclagen/ vinden se en vnschuldig edder orzake/ zo is dat schip vry vor de clage/ de se anclaget hebben ♦ Vinde se en vnrecht vnde brokafftich vor de clage/ de se claget hebben/ zo lide dat schip wat recht gifft/ vnde bliue als id recht <mach> ghesin.

3-4 beseghelde] med g rettet fra h Aa1. 11 eddelen] herefter overstreget vrowe Aa1. 15 id] synes rettet fra is Aa1 - <mach>] mgl. Aa1.

I dette stridsspørgsmål, som vedrører den ædle fyrste Barnim af Barths skibe, hvorfor hansestæderne anklager ham og rejser krav, som deres beseglede skrift udviser, har de fra begge sider bedt om en afgørelse fra vor ædle fyrste og nådige herre, kong Erik af Danmark o.s.v. og vor nådige frue, dronningen af Danmark o.s.v., hendes råd og fra os, Peder, af Guds nåde biskop af Roskilde, og hr. Anders Jakobsen, ridder, angående den beskyldning og anklage, som de har mod det skib med hensyn til skaden, der er tilføjet dem fra skibet i deres sikkerhed og lejde, som de siger. Derom tænker vi således: Når retten bliver afgjort i nærværelse af vor ædle fyrste, kong Erik, og af vor nådige frue, fornævnte dronning og hendes råd, hvori stæderne er, der rejser den anklage, hvis de finder ham uskyldig eller renset, så er skibet fri for klagen, som de har anlagt. Finder de, han har uret og er hjemfalden til straf efter klagen, som de har rejst, så skal skibet føje sig efter, hvad retten skønner, og det skal blive, som det kan være retfærdigt.