© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa1:
Leuen herren vnde vrunde ♦ Ik oppenbare iuw/ wo dat wy quemen vp den Yellant/ do de van dem Sunde/ to vns quemen vnde de van Prussen dar vu<n>den do worde wy eendrachtich to zeghelende in der Oersund vmme des copmans willen de dar berouet was ♦ In des heiligen lichammes auende do queme wy in den Drakorsund/ ♦ Do zeghelde wy vort in dat Reueshol ♦ Dar vunde wy hertoch Bar<n>am van Bard mit sinen schepen ♦ Do he vns sach komen do wart he vluch<t>ich mit den sinen vnde toghede sik mit schepen bynnen den boem vnde in dy brake vor dat slot to Koppenhauen/ ♦ Des thoghede wy vnse schepe/ vnde worpen to em mit swareme arbeide/ vnde stormeden mit em mit bussen vnde mit armbrosten/ also lange dat de biscop van Roschilde vns bidden l{ee}t mit breuen vnde mit boden/ dat wy to em quemen/♦ Do wy to lande quemen/ do vraghede de biscop/ wat schelinge wi to dem hertogen ha<d>den/ ♦ Do oppenbarete wy vnde clagheden em/ dat vnse borgere vnde koplude berouet vnde mordet sint/ vnde ere schip vnde gut nomen is/ ♦ Dat is gescheen van des hertogen denern vnde van den yenen de <he> vordeghedinget vor sine knechte/ ♦ Do vraghede de biscop vnde her Andres Yeopssone efft wy des icht bi rechte bliuen woldin/ vns scholde recht weddiruaren/ ♦ Des weerde wy vns dorch enes beteren willin/ ♦ Do bat de biscop vnde her Andres Yeepsone dor god dat wy neen recht vorspreken/ ♦ Werde wy vns rechtis ze dede wy tyeghen <de> iii. konigryke/♦ So mochte de biscop vnde her Andres van eere wegin nicht laten se en mosten em vnde den sinen beholpen wesen/ wante he were des koninges vnde der koninginne sworne raed/ veddere vnde man/ ♦ Hirumme worde wy des to rade/ dat wy rechtis woldin bliuen vmme dat schip bi dem biscoppe vnde by her Andres i<f>t dat schip vorbroken were an de stede o<fte> nicht/ na dem mole dat de copman dar vt gerouet were vnde is vormordet/ ♦ Dat recht vnde roues sint wy bleuen vnde ok des gudes by der koninginne vnde* bi den steden/ wor se erst to samene komen to dage in dat ryke ♦ Des rechtis weerde sik do de hertog vnde wolde nicht bliuen rechtis by dem biscoppe vnde by her Andres van des schepes weghene/ ♦ Do dankede vns de biscop dat wi rechtis by em bleuen weren/ vnde sprak wy welle<n> dem hertogen nicht beholpen wezen. mit rade efte mit dade ♦ Zeet wes gi to handen hebben willen/♦ Wy wellen gaen uppe de mueren vnde willin to zehen ♦ To ruckede wy to zamende vnde vndirscoten vns mit bussen vnde mit armbrosten/ ♦ Des drudden daghes/ do sande des hertogen rad to vns/ eren piper vnde leten bidden/ dat wy van den vnsen twe wolden to en senden/ dar se mede spreken mochten/ ♦ Des wolde wy nicht doen/ ♦ Do beden se vns/ dat se velich to vns mochten komen/ ♦ Do gheue wy en velicheit to/ ♦ Do quam to vns her Vikke Bere vnde Rauen Barnekowe vnde bedden dat se velich mochten to vns zegeln mit eren scepen/ ♦ Wan se in dat Nye deep quemen so woldin se den holk antwerten den van Prussen/ ♦ Des wolde wy nicht doen dat wy de yenne leyden/ de so vnmogelike bose daet gedaen hebben vt dem holke ♦ Do quam auer de byscop vnde her Andres vnde beden vns alz vmme dat recht/ des wy bi en bleuen weren/ alz van des holkes weghene dat wy dat recht woldin staen laten/ des wy bleuen sind by der koninginne vnde by den steden/ ♦ Des worde wy eendrachtich dat wy dat doen wolden/ ♦ Do de byscop vnde her Andres wedir quemen to dem hertogen do was dat vmme kert ♦ De hertoge wolde van staden an by rechte bliuen vmme den holk na ansprake der stede/ ♦ Do nam de biscop den holk <vo>re er he dat recht van sik wolde segghen/ ♦ Wo de biscop dat recht van sik sede dat vinde gi in der vtschrifft de he besegelt hefft.
20 vu<n>den] vuden Aa1]. 23 Bar<n>am)] Barram Aa1. 24 vluch<t>ich] vluchich Aa/.
3-4 hertogen] rettet o.l. fra biscop Aa1. ♦ ha<d>den) haden Aa1, efter en rettelse. 6 <he>] mgl. Aa1. 9 bat] rettet o.l. fra vragede Aa1. 10 <de>] mgl. Aa1. 14 i<f>t] ist Aa]. 15 o<fte>] ouer Aa1. 17 vnde] vnde vnde på linieovergang Aa1. 20 welle<n>] wellem Aa1.
5 <vo>re] were Aa1. 21 oppenbaret] herefter sik Aa1.
Kære herrer og venner.
Jeg åbenbarer for Eder, at da vi kom op til Gellen, og da de fra Stralsund kom til os og fandt dem fra Preussen der, da blev vi enige om at sejle ind i Øresund for købmandens skyld, der var blevet udplyndret der. På dagen før den hellige legemsfest kom vi ind i Dragørsund. Da sejlede vi videre ind i Refshalen. Der fandt vi hertug Barnim af Barth med sine skibe. Da han så os komme, flygtede han med sine (folk) og trak sig med skibene inden for bommen og ind på det flade vand foran Københavns borg. Derfor trak vi vore skibe og angreb ham med stor møje og stormede mod ham med bøsser og med armbrøster så længe, indtil biskoppen af Roskilde lod os bede med breve og med bude om at komme til ham. Da vi kom i land, spurgte biskoppen, hvilken klage vi havde mod hertugen. Da åbenbarede vi det og klagede til ham over, at vore borgere og købmænd var udplyndret og myrdet og deres skibe og gods taget. Det er sket ved hertugens tjenere og dem, som han har ansat som sine svende. Da spurgte biskoppen og hr. Anders Jakobsen, om vi ville søge mægling på striden; der skulle vederfares os ret. Det modsatte vi os for en bedre sags skyld. Da bad biskoppen og hr. Anders Jakobsen os ved Gud om ikke at krænke retten. Hvis vi modsatte os retten, så gjorde vi det mod de tre kongeriger. Så kunne biskoppen og hr. Anders på deres vegne ikke afstå fra at være ham og hans (folk) behjælpelige, thi han var kongens og dronningens svorne råd, slægtning og mand. Derpå blev vi enige om at lade sagen angående skibet afgøre ved biskoppen og hr. Anders, om skibet var forbrudt til stæderne eller ej, efter at købmanden var blevet udplyndret og myrdet. Retten til rovet og også til godset har vi søgt afgjort af dronningen og af stæderne, når de først kommer sammen til møde i riget. Hertugen modsatte sig dog en afgørelse og ville ikke have en afgørelse fra biskoppen og hr. Anders angående skibet. Da takkede biskoppen os for, at vi havde ladet ham træffe en afgørelse, og sagde: Vi vil ikke hjælpe hertugen med råd og med dåd. Sig, hvad I vil have straks. Vi vil gå oppe på murene og vil se til. Da rykkede vi sammen og delte os med bøsser og med armbrøster. Den tredje dag da sendte hertugens råd deres piber til os og lod bede, om vi vi ville sende to af vore til dem, som de kunne forhandle med. Det ville vi ikke gøre. Da bad de os, om de kunne komme til os med sikkert lejde. Da gav vi dem sikkerhed dertil. Da kom hr. Fikke Bere og Raven Barnekow til os og bad, om de kunne sejle til os i sikkerhed med deres skibe. Da de kom ind i Neutief, så ville de overdrage holken til dem fra Preussen. Det ville vi ikke gøre, nemlig give lejde til dem, der havde gjort en så umulig ond gerning fra holken. Men da kom biskoppen og hr. Anders og bad os om at følge deres afgørelse angående holken, og om, at vi ville lade retten gælde, som var blevet stadfæstet af dronningen og af stæderne. Så blev vi enige om, at vi ville gøre det. Da biskoppen og hr. Anders igen kom til hertugen, da var det omvendt. Hertugen ville straks have en afgørelse angående holken efter stædernes krav. Da tog biskoppen holken, før han ville fremføre sin afgørelse. Hvad biskoppen fremsatte som afgørelse, det finder I i afskriften, som han har beseglet.
Lübeck sendte 1398 21. juni, cf. nr. 602, de preussiske stæder en afskrift af dette brev. Den 15. juni befandt høvedsmændene sig i Helsingør, cf. efterfølgende nr.