© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
De sendeboden schuldegeden den ersebisschop van Lunden vmme dat gud dat dar bleff in Arnd Dukeres vnder Bornholm als vmme viiim iiiic minus iiiɉ nobelen ♦ Des antwerde he en vnder vele reden dat he dat in den hilgen wolde sweren wenne men em des nicht wolde vorlaten dat he des gudes bouen <v>m nobelen nicht hadde genoten noch in sine were komen were vnde wy vorder van em nicht mochten hebben wenne dat wy mit rade des grotescheffers to Marienborg de ok gud dar inne hadde vnde sik des mit vns vulmechtigh makede to vorantwerden nicht beters mochten irkennen sunder dat wy mit todunde des grotscheffers vorscreuen to den vm nobelen als id enes vor der koninginnen vntrichtet wart hebben gelaten to betalende vp stunde vnde dage alse desse nagescreuen vtscrift vtwiset ♦ Wy Iacob van den gnaden godes ersebisschop to Lunden (etc. = nr. 632).
<2> Do dy sendeboden vil arbeide vnde bete hatten vmme dy confirmacien czu besegelen hatten se wol eczlicher article vorramet dy sy nuczlich geducht hette mete inczuseczcen vor den gemeynen kopman bittende dy koniginne das sy dy selben in dy confirmacien geruchte lossen seczcen ♦ Alse das sy vndir vil anderen worten nu czu desser cziet doczu nicht tun en wolde zunder das sy das das yre elderen vnde vorfaren vorbryfet vnde besegeld hetten der koningh vnde sy ouch gerne bestedigen vnde confirmeren wolden ♦ Weren dy sendeboten van en vff eyne andere cziet icht begherende dorczu wol den sy denne ouch gerne en gutlichen willen <vnde> gunst bewisen
<3> Ouch so habin de sendebotin geclaget vmme das gros vnrecht vnde gewald das dem koffmanne van eren vndersasen ist obirgangen vnde noch tegelich obirged in vil article dy wyder de priuilegie sind ♦ Das had globet der koningh dy koninginne vnde der gemeyne rad yrer dryer ryche das sy das also bestellen willen mit eren vndirsasen das der koffman nicht me sal werdin vorvnrechtet zunder dy priuilegie dy sy im confirmeret hebbet in allen articlen vnde stucken stete vnde veste wellen holdin vnde den koffman by alle syner rechtikeyd vnde vryheide czu lossin
<4> Item do dy sendebotin dy confirmacien der priuilegie des gemeynen koffmannis obir das rych czu Norwegin solden losen do wolde der probist van Anslo der kenczeler des riches czu Norwegin mit allen noten vnde arbeyden nicht myn habin wenne van der confirmacien to besegelen iic mark Lubesch also das vns geraten duchte das dy iene dy der confirmacien meynen czu bruchen mogelist dy iic mark Lubesch beczalten zo das dy dy Bergen vorsuchten van islichem punt grote als xi mark Lubesch vnde iiii schilling Lubesch vor das punt grote to rechene vi dena rios Lubesch sulle gebin also lange das dy vorgenante iic mark Lubesch van dem gute das dar kumpt vnde dor uffgeschiffet wirt werdin beczalet vnde so sal denne das domete abegehen vnde bliuen als vor is gewesen
<5> Item zo habin vns vorgeleget dy oldirlude van Berghen wy das sy bynnen iii iaren vil arbeide mue vnde grose koste habin getan kegin der koningin ♦ Ouch vmme dy irwerbinge der suluen confirmacien also das sy noch czu achtere weren by iiiɉc nobelen des weren sy ouch begherende das sy das selbe geld in derselben wiis als vorgescreuen is mochten vffboren ♦ Das wir en nicht vorioworten woldin sundir eyn islik hat das czurugge geczogen dorumme czu sprechene in syme rade das widir inczubrengene vff den negesten dagh to Werdingborg vor de stede
<6> Quch so hat der koningh de koniginne vnde er rad dy sendeboten gebeten das wir de eren by rechte willen lossin vnde clageten wol wy daz dy eren wo se in eren gewerbin vnde geschefftnisse zegelten van den vnsirn wordin gehindert in deme wo se vnsire grosse schiffe anquemen das ze yrer kleynen schiffe nicht sparen en wolden zunder alvege dornoch weren das sy dy in den grund mochten zegelen vnde begerten das wir* daz den vnsiren vndirsayten das si das den eren vortme nicht tun wolden noch bewisen
<7> Ouch so hat dy koniginne den sendeboten vorgeleget wy das dy eren vs yren rychen beyde kofflute vnde schipherren clagende seyn wo sy komen in dy hauene eczlich hansestete das sy do pfungeld mussen gebin ist das ere meynunge wil man des das de eren vortan nicht irlossen so wil se ouch pfuntgeld wedir lossen nemen van allen den kofluten vnde schipheren dy ere ryche vorsuchen als wiid als ere riche sind ouch czu behuff dy zee czu befredin.
10 <v>"] m Aa. 15 id] herefter overstreget er Aa. 19 geducht] geduchte Aa. 25 <vnde>] mgl. Aa.
26 das wir] das wir das wir Aa. 27 bewisen] herefter slettet Ouch so hat dy Aa.
<1> Sendebudene rejste anklage mod ærkebiskoppen af Lund angående det gods, der blev i Arnold Dukers (skib) under Bornholm, nemlig 8400 minus 3 1/2 nobler. Derpå svarede han dem blandt mange ting, at han ville sværge på det ved helgenerne, hvis man ikke ville fritage ham derfor, at han ikke havde nydt fordel af godset ud over 5000 nobler, ej heller havde haft det i sin værge, og vi kunne ikke få mere fra ham end det, vi kunne afgøre med råd fra storskafferen i Marienburg, som også havde gods deri, og som med os gav sig fuldmagt til at overdrage det, men som vi med hjælp fra forskrevne storskaffer, som det engang var aftalt for dronningen, har overladt at betale til de 5000 nobler på den time og dag, som denne efterfølgende udskrift viser. Vi, Jakob af Guds nåde, ærkebiskop af Lund (o.s.v. = nr. 632).
<2> Da sendebudene gjorde sig stor umage og bad indtrængende angående besegling af stadfæstelserne, så havde de aftalt nogle artikler, som de havde syntes var nyttige at indsætte for hansekøbmanden, idet de bad dronningen, om hun behagede at lade de samme indsætte i stadfæstelsen. Hvilket hun blandt mange andre ord dog ikke ville gøre nu på denne tid, men de, kongen og hun, ville gerne bekræfte og stadfæste det, som hendes forældre og forfædre havde nedfældet i brev og beseglet. Skulle det være, at sendebudene på et andet tidspunkt begærede noget fra dem, dertil ville de da også gerne vise dem god velvilje og gunst.
<3> Endvidere så har sendebudene klaget vedrørende den store uret og vold, der er overgået købmanden fra hendes undersåtter og endnu stadig overgår dem daglig i mange artikler, der er mod privilegierne. Kongen, dronningen og det almindelige råd i deres tre riger har lovet, at de vil ordne det således med deres undersåtter, at købmanden ikke mere skal blive forulempet, men de vil holde de privilegier, som de har stadfæstet ham, i alle artikler og punkter, stadigt og fast og lade købmanden forblive i alle sine rettigheder og friheder.
<4> Da fremdeles sendebudene skulle indløse stadfæstelsen af hansekøbmandens privilegier i Norges rige, da ville provsten af Oslo, kansleren af Norges rige, for al møje og besvær ikke have mindre end for at besegle stadfæstelsen, nemlig 200 mark lybsk, og det syntes os rigtigt, at de, der har til hensigt at bruge stadfæstelsen, så vidt muligt betalte de 200 mark lybsk, så at de, der besøgte Bergen, af ethvert pund grot, nemlig 11 mark lybsk og 4 skilling lybsk at regne for et pund grot, skal give 6 lybske penninge så længe, at de fornævnte 200 mark lybsk bliver betalt af det gods, der kommer dertil og bliver udskibet der, og så skal da aftalen ophøre, og det skal blive, som det har været før.
<5> Fremdeles så har oldermændene fra Bergen forelagt os, hvordan de i tre år har haft stort besvær, møje og store omkostninger over for dronningen. Også for erhvervelsen af de samme stadfæstelser, nemlig at de endnu var bagud med 350 nobler, så begærede de også at oppebære de samme penge på samme måde, som forskrevet er. Det ville vi ikke samtykke i, men enhver har henvist det til at tale om det i sit råd og for at bringe det frem for stæderne igen ved det næste møde i Vordingborg.
<6> Endvidere så har kongen, dronningen og deres råd bedt sendebudene om, at vi vil lade deres forblive i deres rettigheder, og de klagede vis selig over, at deres (folk), da de sejlede i deres ærinder og forretninger, var blevet hindret deri af vore, når de traf på vore store skibe, at de ikke ville spare deres små skibe, men hele tiden var efter dem, så at de kunne sejle dem på grund, og de begærede, at vi forbød vore dette, så at de ikke fremover gjorde eller viste deres noget (ondt).
<7> Fremdeles så har dronningen forelagt for sendebudene, hvordan hendes fra hendes riger, både købmænd og skippere, klagede over, at når de kom ind i havnen i en hansestad, så måtte de give pundtold, det er hendes mening, at vil man ikke fritage dem derfor, så vil hun også på sin side lade tage pundtold fra alle de købmænd og skippere, der besøger hendes rige, så langt som hendes riger rækker, også med det formål at fredeliggøre havet.