Tekst efter Aa:
Wi Erik van godes gnaden to Denemarken Sweden Norwegen der Wende vnde der Goten koning vnde hertoge to Pomeren bekennen vnde betugen in dessem iegenwardigen breue/ dat vmme des willen dat wi horet vnde vornomen hebben dat de radmanne borgere vnde inwonre der stad Stokholm sik truweliken vnde wol bi vnsen omen koning Alberte bewiset hebben vnde wi hopen vnde vormoden dat se sik bi vns vnsen eruen vnde nacomelingen ok truweliken hir namals bewisen scolen so sind wi mit wolbedachten mode willen vnde vulbort van rade vnses vnde vnser leuen vrowen vnde moder koninginnen Margareten vnde vnser leuen getruwen radgeuen van sunderker gnade vnde gunst wegene to rade worden dat wi willen vnsen leuen getruwen borgermesteren radmannen borgeren vnde allen inwonren gestlik vnde werlik binnen dem Stokholme laten bi alle erer rechticheit priuilegien vnde vriheit de se van oldinges bet an den dach alse men scref m ccc xcv iar up de hochtid vnser leuen vrowen alse se geboren ward van koningen to koningen vnde deme rike to Sweden van geistliken achte gehat hebben vnde dem gemenen copmanne bi alle siner rechticheit priuilegien vnde vriheit <de se> binnen dem Stokholme vnde in dem gantzen rike to Sweden bette uppe de vorscreuene tid gehat hebben vnde de to vorbeterende vnde nicht to vorergernde/ ♦ Dit is geschen na rade vnde willen der erbaren vadere vnde heren vnser truwen radgeuen alse hern Iacob to Lunden hern Wynalt van Drunthem ertzebisscopen/ Peter to Roschilde hern Osten to Anslo bisscopen/ hern Sten Bentsson hern Henninge van Pudbus hern Yon Andersson hern Yons Ruth her Michel Ruth her Volmar Iacobsson her Iacob Axelsson vnde her Yons Duue riddere/ ♦ Vnde to groterer bewaringe alle desser vorscreuen stucke hebbe wi vnse ingesegel mit witscop laten hengen vor dessen bref/ de gegeuen is na godes bord xiiico iar dar na in dem xcviii iare in deme dage sunte Iohannes baptisten alse he vnthouedet ward/
9 Erik] Eryk Ab2. 10 Goten] Gothen Ab1, Ab2. 13 Alberte] Albrechte Ab2. 14 hir namals] mgl. Ab2. 15 vnde(1.)] mgl. Abl, Ab2 – vnses vnde] mgl. Ab2 – vnser] mgl. Abl. 17 sunderker] sunderliker Ab/, Ab2. 19 ynde(1.)] edder Ab2 – bi] mgl. Ab2 – vnde(2.)] mgl. Ab2. 22 Sweden] Swedin Ab2, herefter tilf. vnde Abl, Ab2. 23 <de se>] mgl. Aa, Abl, Ab2. 24 Sweden] herefter tilf. to bliuende alse se van koningen (herefter tilf. to koningen Ab2) vnde (herefter tilf. van Ab2) deme rike to Sweden (Swedin Ab2) Abl, Ab2. 25 vorbeterende] vorbetende Ab2. 27 Wynalt] Wymald Ab1, Wynold Ab2 – Drunthem] Drunthen Ab2 – Peter] Petir Ab2 – Roschilde] Roskilde Ab1, Ab2 – to (2.)] van Ab2.
Vi Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern, erkender og bevidner med dette nærværende brev, at eftersom vi har hørt og erfaret, at rådmændene, borgerne og indbyggerne i staden Stockholm har vist sig trofaste og gode mod vor onkel, kong Albrecht, og da vi håber og formoder, at de også herefter vil vise sig trofaste mod os, vore arvinger og vore efterkom mere, så er vi med velberåd hu, vilje og samtykke fra vort råd og vor kære frue og moder, dronning Margrete, og vore kære trofaste rådgivere på grund af særlig nåde og gunst blevet enige om, at vi vil lade vore kære trofaste borgmestre, rådmænd, borgere og alle indbyggere, gejstlige og verdslige, i Stockholm beholde alle deres rettigheder, privilegier og friheder, som de havde haft fra gammel tid indtil den dag, da man skrev år 1395 på vor kære frues højtidsdag, da hun blev født, fra konge til konge og Sveriges rige, fra den gejstlige stand og hansekøbmanden ligeledes alle sine rettigheder, privilegier og friheder, som de havde haft inden for Stockholm og i hele Sveriges rige indtil den forskrevne tid, og at forbedre og ikke forværre dem. Det er sket efter råd og vilje fra de ærlige fædre og herrer, vore tro rådgivere, nemlig hr. Jakob af Lund, hr. Vinald af Nidaros, ærkebiskopper, Peder af Roskilde, hr. Øystein af Oslo, biskopper, hr. Sten Bengtsson, hr. Henning Podebusk, hr. Jens Andersen, hr. Jens Rud, hr. Mikkel Rud, hr. Folmer Jakobsen, hr. Jakob Absalonsen og hr. Jens Due, riddere. Og til større erkendelse af alle disse forskrevne punkter har vi med vidende ladet vort segl hænge under dette brev, der er givet efter Guds fødsel 1398 år derefter på sankt Johannes Døberens dag, den dag han fik hugget hovedet af.