Tekst efter A, lakunerne udfyldt efter Aa:
Wy Benedictus van Aleuelde. de eldere. vnde Claus. Hinrik. Benedictus rydde re. Karl. vnde Wlf brodere gheheten van Aleuelde des vorscreuen hern Benedictus kindere. knapen. bekennen vnde bethůghen openbare an dessem breue. alze vmme de zøuen dusent Lubesghe mark. myn hůnderd Lubesghe mark penninghe de vns de hochgheborn dorluftyghe vorstynne vnse gnedighe vrowe Margharete koninginne des rykes tho Denemarken. vnde ere medelouere alze byschop Peter tho Roschilde. her Ions Anderszone. her Volmer vnde her Anders Iacopessone brodere. her Nikels Iwerssone her Iens Duue her Iohan Oleuessone. hern Ion Iepessone. her Iohan Tomassone vnde. her Berneke Sch[in]ke[l] ryddere ghelouet vnde gh[e]b[e]breuet hadden desse vorser[euen] zouen dusend [Lubesghe mark] penn[in]ghe myn hundert [mar]k hebben [se] vns erliken vnde ..... her Berneke Schynkel penninghen wol tho danke betalet [van vnse]r vorscreuen ghnedighen vrowen weghen vnde erer me[del]ouerer [weghen] ♦ Hir vmme [zo laten wy] vnde vnse rechte eruen desse vorsreuen vnse gnedighen vrowen [koninginne] Margareten [vnde ere] eruen vnde nakomelinghe. vnde [ere mede]louer vorscreuen vnde ere [eruen] quyd [ledd]ich vnde los ghenslike desser vorsreuen svmmen pennynghe. vnde vor alle stukke alzo vnde vnse eruen nene manynghe edder ansprake edder rechticheyt to en edder eren eruen edder nakom[elinghe .....] hebben schollen in ienigherleye wys van desser vorscreuen summen pennynghe weghen. ♦ Vnde de bref den vnse gnedighe vrowe vorscreuen vnde ere medelouers vns bezeghelet ghegheuen hadden vppe desse vorscreuen summen pennynghe ghegheuen hadden. de schal myt dessem breue doet vnde ghans machtlos wesen. vnde schal en edder eren [eruen] edder nakomelinghe tho nenem hinder edder schaden komen van vns efte vnser eruen weghen in nenerleye wys. ♦ Vnde vort tho ener mereren bethuchnisse vnde bekantnisse alle desser vorscreuen stukke dat wy de stede vnde vast holde schullen vnde wyllen zvnder ienigherleye arghelist edder hulperede de vns vromen moghen vnde em schaden. zo hebbe wy vnse inghezeghele alze Benedictus van Aleuelde de eldere Claus. vnde Hinrik zine zones riddere. Karl vnde Wlf knapen ok zine zones. vor dessen bref witliken ghehenghet de gheuen vnde screuen is na godes bort. dusent iare drehvnder in deme achteden vnde neghentighesten iare des hilghen daghes zuntte Martinus de hilghen byschopes\
28 og 29 .....] lakuner i forlægget på henholdsvis ca. 70 og 20 bogstaver A.
5 og 6 .......] lakuner i forlægget på henholdsvis ca. 5 og 10 bogstaver A.
Vi, Benedikt von Ahlefeld den ældre og Klaus, Henrik, Benedikt, riddere, Karl og Ulf, brødre, ved navn Ahlefeld, væbnere, forskrevne hr. Benedikts børn, erkender og bevidner åbent med dette brev vedrørende de 7000 lybske mark minus 100 lybske mark penge, som den højbårne høje fyrstinde, vor nådige frue Margrete, dronning af Danmarks rige, og hendes medlovere, (nemlig) biskop Peder af Roskilde, hr. Jens Andersen, hr. Folmer og hr. Anders Jakobsen, brødre, hr. Niels Ivarsen, hr. Jens Due, hr. Johan Olufsen, hr. Jon Jakobsen, hr. Jens Thomsen og hr. Bernike Skinkel, riddere, havde lovet og nedfældet skriftligt, disse forskrevne 7000 lybske mark penge minus 100 mark har de os ærligt og ..... hr. Bernike Skinkel ..... penge betalt os fuldstændigt på vor forskrevne nådige frues og hendes medloveres vegne. Derfor så erklærer vi og vore forskrevne retmæssige arvinger vor nådige frue, dronning Margrete, og hendes arvinger og efterkommere og hendes forskrevne medlovere og deres arvinger helt kvit, frie og løste fra denne forskrevne sum penge og fra alle punkter, nemlig ..... og vore arvinger skal ikke have noget krav eller nogen fordring eller rettighed til dem eller deres arvinger eller efterkommere ..... på nogen måde vedrørende denne forskrevne sum penge. Og det brev, som vor forskrevne nådige frue og hendes medlovere havde givet os beseglet på denne forskrevne sum penge, det skal med dette brev være ugyldigt, helt uden retskraft, og det skal for dem eller deres arvinger eller efterkommere ikke komme til nogen hindring eller skade fra vor side eller vore arvingers på nogen måde. Og fremdeles til et sikrere vidnesbyrd og erkendelse af alle disse forskrevne punkter, at vi skal og vil holde dem stadigt og fast uden nogen svig eller udflugt, der kan gavne os og skade dem, så har vi, Benedikt von Ahlefeld den ældre, Klaus og Henrik, hans sønner, riddere, Karl og Ulf, væbnere, også hans sønner, til vitterlighed hængt vore segl under dette brev, der er givet og skrevet år 1398 efter Guds fødsel på helligdagen for biskoppen sankt Morten.