forrige næste

Tekst efter Aa:

Vnsen vruntliken willen mit heilsamer grute vorghescreuen ♦ Leuen sundergen vrunde ♦ Iuwen breff/ an vns gesand by dessem iuwen boden hebbe wi wol vornomen ♦ Vnd alse gi scriuen mank anderen reden dat iw nicht nutte dunket mit der vrowen koninginnen de were in de zee to leggende des moghe gi wol erkennen na utwisunge des recesses lest to Denemarken eenghedregen dat nicht geramet wart mit der vrowen koningen de were in de zee to leggende in alsodaner wiis dat me ienich vorbunt mit er maken scholde sunder na utwisunge des seluen recesses is also gheramed dat di vrowe koninge de vitalienbrudere an eren wech voruolghen schal wor se dat endighen kan ♦ Des gheliik scholen ok de stede doen an eren wech wor se dat endichen konen ♦ Vnde oft de vrowe koninghe de vitalienbrudere wor bestallede vnde der stede hulpe dar to beh{ue}{ue}ede dat denne de houedlude der stede mechtich weren mit den ghennen de se in der ze hadden der vrouwen koninghen hulpe to donde uppe de vitalienbrudere vnde up anders nymande ♦ Vnde dat der vrowen koninghinnen manne de vnsen des gheliik wedder hulpe deden up de vitalienbrudere vnde up anders nymande oft de vnse van en des begherende weren ♦ Vnde dit duchte vns neen sunderghe vorbund wesen mit der koninghinnen dat vortides ghewegen wart nicht nutte to wesende ♦ Dar umme eft it iuwer wisheit behagede so duchte vns nutte dat wi vnse w{ee}re to voriaren in de zee makeden also des geramed is/ vnde beghere dat gi dar umme spreken vnde dat mit en handelen dat it vortghank hebbe ♦ Werit ok also dat iw desse vorscreuene wise nicht behagede so bidde wi vns to vnbedende wo stark gi menen in de zee to komende uppe de tiid alse des vorramet is ♦ Vortmer alse gi begheren den van Hamborgh vnde den vamme Sunde vnse breue to scriuende van en begherende uppe den dagh to Werdingborgh to komende vnde vmme de breue an de stede vnde den kopman in Vlanderen to scriuende vmme de were in de Westerzee to leggende dat wille wi gherne also holden vnde iw entbeden wat vns darvan wedderuaret/ ♦ Vortmer vmme de Engelischen lakene wille wi gherne mit den steden bi vns beleghen spreken vnde ere vnde vnse raminghe dar van vnsen radeskumpanen de wi uppe den vorscreuenen dagh sendende werden beuelen ♦ God almechtich beware iw to langhen tiiden ♦ Ok leuen vrunde wo gi id holden willen mit der were dat scriuet den van Lyflande dat ze dat ok so holden ♦ Ghescreuen vnder vnsem secrete des midwekens vor sunte Andreas daghe des hilgen apostels int iar xc viii

Consules ciuitatis Lubicensis.

9 mit] tilf. o. l. Aa. 20 vrouwen] herefter forsøgt fjernet h Aa.

4 raminghe] med stav for lidt i in Aa.

Vor venlige vilje med helsebringende hilsen forudskikket. Kære særlige venner.

Eders brev, sendt til os ved dette Eders bud, har vi lagt os vel på sinde. Og idet I skriver blandt andre sager, at I ikke finder det nødvendigt at lægge forsvaret på havet sammen med fru dronningen, så kan I vel erkende ud fra ordlyden i recessen, der sidst blev vedtaget i Danmark, at det ikke var aftalt med fru dronningen at lægge forsvaret på havet på sådan måde, at man skulle indgå noget forbund med hende, men efter ordlyden af samme reces er det bestemt således, at fru dronningen skal forfølge fetaljebrødrene på deres vej, hvor hun kan komme til det. Det samme skal også stæderne gøre på deres vej, hvor de kan komme til det. Og hvis fru dronningen indesluttede fetaljebrødrene nogetsteds og behøvede stædernes hjælp dertil, at så havde høvedsmændene fra stæderne myndighed til sammen med dem, som de havde på havet, at yde fru dronningen hjælp mod fetaljebrødrene og ikke mod andre. Og at fru dronningens mænd ligeledes hjalp vore mod fetaljebrødrene og ikke mod andre, hvis vore begærede det af dem. Og der synes os ikke at være et særligt forbund med dronningen, som tidligere ikke skønnedes at være nødvendigt. Derfor, hvis det behagede Eders visdom, så synes det os nødvendigt at sende vores forsvar på havet til foråret, som det er aftalt, og vi begærer, at I taler derom og forhandler det med dem, så det bliver iværksat. Skulle det være sådan, at denne forskrevne måde ikke behagede Eder, så beder vi Eder lade os vide, med hvilken styrke I har til hensigt at komme på havet til den tid, der er aftalt. Fremdeles eftersom I begærer, at vi skulle skrive vore breve til dem fra Hamburg og dem fra Stralsund og anmode dem om at komme til mødet i Vordingborg og skrive breve til stæderne og købmanden i Flandern om at lægge forsvaret i Vesterhavet, så vil vi gerne ordne det og lade Eder vide, hvad vi erfarer derom. Fremdeles, angående de engelske lagener vil vi gerne tale med de stæder, der ligger ved os, og overgive deres og vores aftale derom til vore rådsfæller, som vi vil sende til det forskrevne møde. Gud den almægtige bevare Eder i lange tider. Og kære venner, hvordan I vil ordne det med forsvaret, skriv det til dem fra Livland, at de også ordner det således. Skrevet under vort sekret på onsdagen før den hellige apostel sankt Andreas' dag i året 98.

Rådmændene i staden Lübeck.