forrige næste

Tekst efter A:

Wy Hinricus van dem Zee prouest vnde dat ganse capittel der kerken to Sleswyk bekennen vnde betughen openbare an desseme breue dat wy ghedeghedinget hebben myt deme dorchluchteden vorsten hertighen Gherarde hertighen to Sleswyk greuen to Holsten Stormeren vnde to Schowenborgh vnsen ghenedighen heren vmme de artikele der hiir na screuen stan an desser wise ♦ To deme ersten male dat vnse lansten de scholen vnses heren vorscreuen dinghe soken vnde wylk leye dee zee schuldeghen wil edder wilke leyen zee schuldeghen willen vmme al zulke werlike zake de men myt ghestlikem rechte van rechtes weghen nicht richten schal dar mach men zee myt dem land rechte vmme vppe den dinghen vorvolghen also an dem lande en recht ys ♦ Des ghelikes scholen vnse lansten wedder doon wene se to schuldeghen hebben ok vppe deme dinghe ♦ Auer wes vnse lansten breken op den dinghen edder buten den dinghen dat zy vertich marke broke edder dar en bouen edder dar benedden edder wes se anders vorbreken an de herschop dat schulle wi vpboren van vnsen lansten vnde anders nemand ane in hals vnde in hand dat schal vnse vorbenomede here de hertighe vnde sine amtlude rechten men ere ghut edder gheld dat se in de herschop vorbreken dat schal vallen in dat capittel ♦ Were ok dat vnsen lansten neen recht schen en konde op den dinghen also in dem lande en recht ys ouer weme ze klaghen also in dem lande en recht ys so moghe wy vnsen lansten to rechte helpen myt ghestlikem rechte ♦ Vortmer so schal neen leye den anderen vor yeneghem ghestlikem rechte vorvolghen vm al zulke werlike zake de men myt ghestlikem rechte van rechtes weghen nicht rechten schal men vnse eghenen lansten erer én den anderen vnder twischen ♦ Auer alle zake de men van rechtes weghen myt ghestliken rechte richten mach dar en schullen de heren noch ere amtlude de prelaten vnde vns nicht ane hinderen ♦ Des tu tughe hebbe wy vnses capittels ingezeghel henghet an dessen bref de gheuen ys na godes bord drutteynhundert yar dar na in dem neghen vnde neghentighesten yare des vrydaghes vor deme sondaghe also me zinghet Iudica ♦ Hiir hebben ouer vnde an ghewesen de erbaren lude her Benedictus van Aluelde de oldere her Siuerd Donsenrode her Wulf Poghewisch de ynghere her Niclawes her Hinrik her Benedictus brodere gheheten van Aleuelde riddere her Niclawes Beckor des vorscreuen hertighen capellan Egherd Kule voghet tu Gottorpe Borchard Krummedyk Wulf Poghewisch vnde Tunne Rennow knapen ratgheuen vnses vorscreuen heren.

15 og 17 Sleswyk] Sleswik B.

18 Schowenborgh] Scowenborg B.

25 vppe deme dinghe] op den dinghen B.

28 in (1.)(2.)] an B.

30 in (1.)(2.)] an B.

Vi, Henrik van dem See, provst, og hele kapitlet ved kirken i Slesvig bekendtgør og bevidner åbent i dette brev, at vi har forhandlet med den høje fyrste, vor nådige herre, hertug Gerhard, hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og af Schauenburg, om de artikler, der herefter står skrevet på følgende måde. For det første, at vore bønder skal opsøge vor foranskrevne herres ting; og hvilken lægmand der vil sagsøge dem, eller hvilke lægfolk de vil sagsøge i alle sådanne verdslige sager, som man ifølge lov og ret ikke skal dømme i efter gejstlig ret, i dem skal man retsforfølge dem på tingene efter landretten, således som det er ret i landet. Det samme skal vore bønder til gengæld også gøre på tingene, når de skal sagsøge nogen. Men hvad vore bønder gør sig skyldige i, på tingene eller uden for tingene, det være sig fyrre mark bøde eller derover eller derunder, eller hvad de ellers gør sig skyldige i mod deres herskab, det skal vi og ingen anden oppebære fra vore bønder, bortset fra hals- og håndsret, det skal vor forannævnte herre, hertugen, og hans embedsmænd fælde dom over, men deres gods eller de penge, som de forbryder til herskabet, skal tilfalde kapitlet. Skulle det endvidere ske, at vore bønder ikke kunne opnå nogen ret på tingene, som det er lov i landet, når de anklager nogen, som det er lov i landet, så tilkommer det os at hjælpe vore bønder til (deres) ret efter gejstlig ret. Endvidere skal ingen lægmand forfølge den anden ved nogen gejstlig domstol for alle sådanne verdslige sager, som man ifølge lov og ret ikke skal dømme efter gejstlig ret; men (det må) vore egne bønder indbyrdes. Men alle de sager, som man ifølge lov og ret skal dømme efter gejstlig ret, dem skal herrerne eller deres embedsmænd ikke hindre prælaterne eller os i. Til vidnesbyrd om dette har vi hængt vort kapitels segl for dette brev, der er givet i året 1399 efter Guds fødsel, på fredagen før den søndag, hvor man synger Judica. Til stede herved har været de agtværdige folk hr. Benedikt van Ahlefeld den ældre, hr. Sigfred Dosenrode, hr. Wulf Pogwisch den yngre, hr. Klaus, hr. Henrik, hr. Benedikt, brødre kaldet van Ahlefeld, riddere, hr. Niels Bekker, kapellan for den foranskrevne hertug, Eggert Kule, foged på Gottorp, Borkvard Krummedige, Wulf Pogwisch og Tønne Rønnow, væbnere, vor foranskrevne herres rådgivere.