Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn den velbyrdige mand Gerhard, hertug af Slesvig, hilsen og apostolisk velsignelse.

Den oprigtige hengivenhed og kærlighed, som du nærer til os og den romerske kirke, fortjener, at vi nådigt imødekommer Dine ønsker, særlig i de tilfælde, hvor Du, som det er Dit fromme ønske, kan vise iver for gudstjenesten, og hvorved Din åndelige frelse kan fremmes. Idet vi derfor bøjer os for Dine fromme bønner, bevilger vi Dig, fromme søn, i kraft af dette brev af særlig nåde, at Du må lade holde messe før dagens frembrud, dog omkring daggry, når andre af de opgaver, Du til enhver tid står midt i, måtte kræve det, ved Din egen eller en anden egnet præst, uden at det skal kunne lægges hverken Dig eller den præst, der således holder messe, til last, forudsat dog, at Du gør sparsomt brug af denne tilladelse; thi når vor herre Jesus Kristus, Guds søn, som er det evige lys, ofres ved altertjenesten, bør dette ikke ske i nattens mulm og mørke, men i dagens lys. Intet menneske må bryde dette vort tilståelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 23. marts i vort tiende (pontifikats)år.