Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn, den velbyrdige mand, Gerhard, hertug af Slesvig, og til sin elskede datter, den velbyrdige kvinde Elisabeth, hans hustru, hilsen og apostolisk velsignelse.

Man bør af velvillig gunst tilstå Eder det, hvorved I, således som I ses fromt at ønske, ved Guds nåde kan opnå fred i samvittigheden og frelse for sjælen. Idet vi derfor bøjer os for Eders fromme bønner, bevilger vi Eder og enhver af Eder med apostolisk myndighed, at I kan vælge en egnet og god præst til Eders skriftefader, som efter omhyggeligt at have hørt Eders bekendelser, så ofte som det måtte være til gunst for Eder, kan yde Eder tilbørlig syndsforladelse for det begåede og pålægge Eder frel sebringende bod, medmindre det måtte være af en sådan art, at det apostoliske sæde med rette bør rådspørges. Givet ved S. Pietro i Rom den 17. april i vort tiende (pontifikats)år.