© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy Albrecht van godes gnaden der Sweden vnde der Goten koning vnde wy Iohan de iůngere van der sůluen gnade. hertogen to Meklenborch. greuen to Zwerin to Stargarde vnde Rostok heren.. doen witlik vnde openbare allen de dessen bref zeen edder horen lesen. dat wy mit wolbedachtem mude rechter wetenheit vnd willen vnser eruen vnd mit eruen vnd mit rade vnde vulbord vnser beyder raadgeuen hebben vnse land Gotland genomet mit der stad Wisbů dar ynne belegen gancz vnd gar mit allen rechten vriheit nůtticheit densten. dorpen. vleten wateren. seen hauen vischerien. ackeren. molensteden molen. brůken. bůschen wolden. heiden allerleye ercze. in der erden vnde buten. iachten. leen. leenguden mit allen anderen tobehoringen wo de genomet synt alle herscop vnd egenscop. wo wy dat sůlue land vnd de vorbenomede stad mit allen eren tobehoringen to eygen hebben nichtes dar ynne vtgenomen dar to alle gud dorpe. leen lengud gestlik vnd werlik. wo se van vns to lene gan nynerleie recht nud vnd besittunge. vt genomen vorsettet hebben vnd vorsetten mit kraft desses yegenwardigen breues dem erwerdigen geistliken heren. hern Cunrade van Iungingen homeister des Důdeschen ordens der brodere des spittals suntte Marien des Důdeschen huses van Ierusalem vnd sinem gantzen orden vor teyn dusent nobelen. gud van golde vnd zware nuch van wichte. de he vns also vtgerichtet. gantz vnd gar betalet heft in vnser stad Wismer. to willen vnd to dancke vnd to allem genůge. vnd vor twintich dusent nobelen de hir na benomet synt wenn de vorbenomede here. homeister vnd syn orden vns to grote danken vnd to zůnderger fruntscop dat sůlue vnser land Gotland vnd de stad Wisbů to der tyd do beyde stad vnd land. gantz vnd gar mit vnrechter gewalt de seerouere ane vnse wetenheit vnd willen ingenomen hadden vnd beweldiget van semeliker vngerechter wald ledegeden vnd vrieden mit groten kosten vnd teringen de sůluen geacht vnd gerekent na mynne vnd vrůntscop. to twintich dusent nobelen gud van golde vnd sware nuch van wichte van dem vorbenomeden heren homeistere vnd synem orden. wy Albrecht koning vnd wy Iohan hertoge. vorbenomed mit vulbort al vnser eruen vnd miteruen to vns genomen hebben gantz als in rechter schuld wise de sůluen summen der twintich dusent nobelen by guden trůwen als of se vns to der vorbenomeden summen der teyn dusent nobelen gantz vnd gar gegeuen betalet vnd getellet weren. ♦ Wor vmme wy vor de vorbenomede summen to hope geslagen. dortich dusent nobelen vorsettet hebben vnd vorsetten vnse land vnd stad vorbenomed mit craft desses yegenwardigen breues vnd dar vmme alle vnse geswornen <eide> vnd huldinge der manscop vnses landes Gotlande vnd der stad Wisbů vpseggen beide se vnd alle andere vnderzaten welker kůnne edder bord se syn vnd wisen mechtichlich an den vorbenomeden heren homeistere vnd synen orden em vnd synen nakomelingen to donde allerleie recht vnd denste. alle de wile de vorscreuene here homeister vnd syn orden dat land vnd de stad vorbenomed heft in vorsettinge van vnser wegenn. vnd wanne de vorbenomede homeister vnde syn orden vns Albrechte konige to Sweden grote leue vnd vruntscop bewiset hebben in der tyd vnser vengnisse wy dar wedder ok grote vruntscop plichtich syn vnde sůnderliken wenne de sůlue orden ene grote beschůttinge vnd bescherminge is der hilgen cristenheit. vnd dar vmme grote teringe/ drecht so geue wy Albrecht konig vnd Iohan hertoge vorbenomed den suluen. alle vrucht geneet nůtticheit de dar gevallen vnd gevallen mogen in vnsem lande vnd der stad vorbenomed. vnd scolen vnd willen. vnse eruen edder nakomelinge to ewigen tiden in keynerleie wise vurderen noch af slan van der vorbenomeden summen der dortich dusent nøbelen. sunder wy vorsaken mit dessem yegenwardigen breue. vor vns vnse eruen vnd nakomelinge aller ansprake. an gestlikem vnd in werlikem rechte. vnd gerichte. vnde och of wy ierigen en recht to der suluen nud vnd vrucht hadden dat geue wy en gantz vnd gar vp. mit dessem breue. vnde of wy vnse eruen edder nakomelinge. den dat van rechte geboren mochte dat sůlue land Gotland vnd de stad Wisbů enes males wedderlosen wolden. so scal vns de here homeistere vnd sine nakomelinge schuldich syn dat sulue land vnd de stad wedder to lozende gheuen. vmme dortich dusent nobelen. de wy em ofte sinen nakomelingen. vnd dem orden to willen scolen betalen in siner stad to Dantzeke. mit alsulker vnderschede wann wy edder vnse eruen dat sůlue land to Gotlande vnd de stad to Wisbů wedder to vns losen willen so scole wy dem heren homeistere edder sinen nakomelingen vnd dem orden. dat en yaar to voren to wetende doen mit enkeden breuen vnd boden. vnd dar na vort bynnen enem iare scole wy mogen dat land Gotland vnd de stad Wisbu vorbenomed wedderlosen van en vor dortich dusent nobelen der teyn dusent berede leent synt vns betalet vnde getellet gud van golde vnd zwar genuch van wichte. in vnser stad to der Wismer, dar wy se van em to willen entfangen hebben vnd de anderen twintich dusent nobelenn betalet in schuldiger vpneminge. ♦ Vortmer wan wy vnse eruen edder nakomelinge. land vnd stad vorbenomed wedder lozende worden. vnd de betalinge dem heren homeistere to Dantzeke scolen bereden. so scal de here homeistere edder sine nakomelinge vnse edder vnser eruen boden vnd ghud leyden an sinen depen steden vnd grenitzen also dat vnse boden. vnd gud vor aller manlike bliuen vngehindert ♦ Vortmer loue wy koning Albrecht vnd hertoge Iohan vorbenomed vor vns vnse eruen vnd nakomelinge/ dem hern homeister vnd sinen nakomelingen vnd dem gantzen orden vorgescreuen dat sulue land Gotland vnd de stad Wisbu to vriende vor aller ansprake. vnd vor allem rechte dat ymant welkerleie gradus edder werdicheit he is dar ynne meynet to hebbende in gestlikem edder werlikem edder welcherleie recht dat were de vor recht komen wil vnd recht gheuen vnd nemen wil. vnd vortien vns ok vor vns vnse eruen vnd nakomelinge. allerleie rechtes breue vnd priuilegia wo wenne vnd van weme de gegeuen sint edder gegeuen werden. dar mede man mochte de vorsereuenen vorgift vnd vorsettinge wedderropen edder hinderen. dar to allerleie vtneminge na dem gemenen rechte. als of de vorbenomede summe der dortich dusent nobelen nicht gegeuen betalet vnd getellet weren. des rechtes vnd aller anderen rechte. wy vns vortien vnd vorsaken vor vns vnse eruen vnd nakomelingen mit kraft desses breues. vnd of ymant anders he sy gestlik edder werlik. edder in wat state he sy de vor recht komen will vnd recht geuen vnd nemen wlle. den heren homeistere sine nakomelinge edder den orden hinderde. edder bewore yengerleie wys vmme dat land Gotland vnd de stad Wisbů so scal de here homeister edder sine nakomelinge edder de orde. vns edder vnse eruen vnd nakomelingen dat enbeden mit synen enkeden breuen. edder boden an eyn vnser stede to Wismer edder to Rostok so scole wy koning Albrecht vnd hertoge Iohan vorscreuen. vnd ok alle vnse eruen vnd nakomelinge dem heren homeistere. sinen nakomelingen vnd dem orden vorscreuen plichtich syn dat gantze land Gotland. vnd de stad Wisbů mit alle eren tobehoringen to vriende in allem gerichte/ ze sint gestlik edder werlik. dar ynne de orde wert angeclaget. vnd ok of man bouen recht/ den vorbenomeden orden. van vnses landes wegen vnd stad vorbenomed antastede mit gewalt. wy mit vnsen ridderen vnde knechten steden vnde landen vppe vnse egenen koste vnde teringe in egener personen ane hinder scolen helpen beschermen vnd beweldigen vnd to vrien vnd dat scal an dem hern homeister edder an dem orden vorscreuen liggen of se van vns eschen willen de vrienge mit rechte. edder de hulpe mit macht vnser riddere vnd knechte ♦ Och so loue wy koning Albrecht. vnd hertoge Iohan vorbenomed dat wy. vnd vnse eruen vnd nakomelinge. bynnen der tyd als wy des hern homesters hulpe plichtich syn vnd an siner maninge stan dat wy vns bynnen der tyd mit nymande vorbynden scolen. van des landes wegenn Gotland. vnd der stad wegenn Wisbů. dat wedder den heren homeistere. vnd den orden sy. ♦ Vortmer of en van des suluen landes vnde der stad wegenn yennich krich entstůnde van yemande welkerleye gradus edder werdicheit he were. so loue wy koning Albrecht vnd hertoge Iohan dat alle vnse stede hauenen vnd straten in all vnsen landen to dem suluen krige scolen openstan. vngehindert dem heren homestere sinen nakomelingen. vnd dem orden in welkerleye wise se des behouen by en to bliuende. vnd of wy binnen enem iare dem heren homeistere sinen nakomelingen edder dem orden vorscreuen dat land Gotland vnd de stad Wisbů in der vorscreuenen wise. als he van vns edder vnsen eruen edder nakomelingen eschende wůrde nicht vrieden edder vortreten. edder em dyt gelt nicht wedder gheuen als desse bref vtwiset. so hebbe de here homester vnd de orde des vulle macht na sinem behage. dat sulue land Gotlande vnd de stad Wisbů dem orden also vorsettet enem anderen vortan to vorsettende. wem he moge vmme de vorscreuen summen drůttich dusent nobelen vnd wat de buwinge vnd de vtkop des gudes heft gekostet. dar to to rekende. als de na screuen artikel vtwiset vnd dar vmme scal de vorbenomede here homeistere vnd syn orde de stad Wisbů vnd dat land vorbenomed van vns. vnsen eruen vnd nakomelingen ewichliken bliuen vngemanet. noch keyne schuldinge dar vmme. to en hebben scolen. ♦ Iodoch so scal dat land vnd de stad vorbenomed. vns vnd vnsen eruen vnd nakomelingen to lozende stan. van dessen den dat vortan vorsad wert. ♦ Vortmer ofte de here homeistere edder sine nakomelinge edder de orde in der tyd der vorsettinge. yennige slote edder veste edder andere buwete makeden vnd buweden vp dat land Gotland edder in der stad Wisbů. edder yengerleie gud koften dat mogen se don vnd geuen en macht dat se wedder to sik lozen mogen. edder in kopes wise hebben. dat sy an renten. tinsen. tollen molen leengude. edder anderem gude welkerleie se sint de in vortiden der ouersten herscop vns vnd vnsen vorvaren. togehoret hebben. vnd wat de orde an gebuwete geldes vtgift. vnd gudes vt koft dat schole wy plichtich syn wedder to betalende. gantz vnd gar mit dem houetgude als mit dortich duzent nobelen wann wy edder vnse eruen edder nakomelinge dat land vnd de stad vorbenomed wůrden wedder lozen ♦ Och so scole wy id setten to des hern homeisters edder siner nakomelingen edder des orden zeggende wat ze vor dat gebuwete vnd god dat se tokoft hebben vtgegeuen hebben. vnd dar wedder scole wy nicht komen edder spreken an nenem rechte. gestlik edder werlik. ♦ Vnde of bynnen der tyd als de here homeistere vnde de orden dat sulue land Gotland vnde de stad Wisbů in vorsettinge hebben. dem heren homeistere edder dem orden af gewnnen worde. gantz edder an eynem dele dat sy mit gewalt vorretnisse edder anderleie wyse. des scal de here homeistere sine nakomelinge vnd de gantze orde van vns koning Albrechte vnd hertoge Iohanne vorbenomed. vnd van vnsen eruen vnd nakomelingen vngemanet syn vnd bliuen to ewigen tiden/ ♦ Vnde vppe dat alle desse vorscreuen zake in allen artiklen vast vnd stede bliuen. so hebbe wy koning Albrecht vnde hertoge Iohan vorbenomed vor vns vnd vor vnse eruen vnd nakomelinge vnse ingezegele witliken hengen laten an dessen bref. ♦ Vnd wy. Reymer van Plesse. Werner van Axecowe Helmolt van Plesse. Heydenrik van Bibowe. Hennig Stralendorp. Iohan Stralendorp. Segebant Thuen. Peter Butzowe. Reymer van Hagenowe Gerd Negendanke. Otte Bey envleet. Otte Veregge Iohan Bere. Hinrik Babbe. Gherold Hasenkop. Hinrich Kulebus. Iohan Bulowe. Bertram Holstendorp. vnd Bernd van Plesse riddere. Henneke Moltike van Strelitz. Hermen Lutzowe. Volrad van Tzůle to Camyn. Busse Lutzowe. Heyken dorp. Hans vamme Kruge Hinrich Negendanke. Marquard van dem Hagen. Hartich Preen. Hennig Parkentyn. Detlef Buchwolde Siuerd Buchwolde. Hinrich van der Lů to Tesmerstorpe. lange Hinrich van der Lů.. Herman van der Lů to Pantzowe. Herman van Ortzen. Albrecht Tzepelyn. Heydenrik Tulendorp. Dyderik Butzowe. Hinrich Tzichusen. Borcherd Dambeke. Henneke van der Lů to Corchowe.. Hermen van der Lů to Mechtestorpe. Hinrik Berse. Vicke Velehuue Vicke Pluscow. Marquard Negendanke. Hinrich Qwitzow. Clawes Parkentyn Hinrich Reuentlowe. Iuries Hoge. Woldemer Moltike van der Nyenkerken. Otto Smekere Goscalk Barnecowe. Arend van Gummeren. Kurd Preen to Modentyn. Henneke Basseuitze. Hans Kurdeshagen vnd Hans Driberch knapen bekennen vnd betůgen openbare an dessem breue dat wy mit vnsen gnedigen heren koning Albrechte. vnd hertoge Iohanne vorbenomed louet hebben vnd louen an dessen breue. alle desse vorscreuen stucke vnd artikle stede vnd vast to holdende an guden truwen sunder alle arch vnd hebben vnse ingezegele. mit eren ingezegelen to groter bewaringe witliken vnd mit guden willen henget an dessen breff de geuen vnd gescreuen is to Ziwan vppe vnsem slote na godes bort dusent iare/ dre hundert iare. vnd an deme negen vnde negentigestem iare. an der hilgen driualdicheit dage\
3 <eide>] mgl. A, således også rettet i Mekl. UB.
Vi Albrecht, af Guds nåde svenskernes og goternes konge, og vi Johan den Yngre, af samme nåde hertuger af Mecklenburg, grever af Schwerin, herrer over Stargard og Rostock, gør vitterligt og åbenbart for alle, der ser dette brev eller hører det blive læst op, at vi med velberåd hu (med) vore arvinger og medarvingers fulde vidende og vilje og med vore fælles rådgiveres råd og samtykke i kraft af dette nærværende brev har pantsat og pantsætter vort land, kaldet Gotland, med staden Visby beliggende dér helt og holdent, med alle rettigheder, friheder, brugsrettigheder, tjenesteydelser, landsbyer, åer, vande, søer, havne, fiskepladser, agre, møllesteder, møller, moser, buskadser, skove, heder, al slags metal, i og over jorden, jagtrettigheder, len, lensgodser, med alt, hvad dertil hører, hvad de end kaldes, uindskrænket herredømme og besiddelse, således som vi har dette land og den forannævnte stad med alt, hvad dertil hører, i eje, intet deraf undtaget, hertil alle besiddelser, landsbyer, len, lensbesiddelser, gejstlige og verdslige, således som de er givet som len af os, uden indskrænkning i nogen ret, brugsret og besiddelse, (således pantsætter vi dette) til den ærværdige gejstlige herre, hr. Konrad v. Jungingen, højmester for brødrene af den tyske orden ved sankt Marias hospital i det Tyske Hus i Jerusalem, og hele hans orden for 10000 nobler i lødigt guld og fyldestgørende af vægt, som han således har udredet og helt og fuldt betalt os i vor stad Wismar efter (vor) vilje og ønske og til (vor) fulde tilfredshed, samt for 20000 nobler, som herefter er blevet fastsat, fordi den forannævnte hr. højmester og hans orden til vor store tak og som tegn på særligt venskab lediggjorde og befriede dette vort land Gotland og staden Visby fra al mulig uretmæssig vold med store omkostninger og udgifter, dengang sørøverne uden vort vidende og (mod vor) vilje med uretmæssig vold helt og fuldt havde indtaget og bemægtiget sig både stad og land, dette alt sammen i godhed og venskabelighed vurderet til 20000 nobler lødigt guld og fyldestgørende af vægt fra den forannævnte hr. højmester og hans orden. Vi forannævnte Albrecht, konge, og vi Johan, hertug, har med alle vore arvinger og med arvingers samtykke anerkendt denne sum på 20000 nobler ganske som retmæssig gæld, i fuld tillid, som om de helt og holdent var blevet opregnet, givet og betalt os sammen med den forannævnte sum på 10000 nobler. Derfor har vi i kraft af dette nærværende brev for den forannævnte sum på sammenlagt 30000 nobler pantsat og pantsætter vort forannævnte land og stad og giver derfor afkald på alle de troskabseder og hyldninger, som mandskabet i vort land Gotland og staden Visby har aflagt over for os, både de og alle andre undersåtter, af hvilken slægt eller byrd de end måtte være, og vi overgiver (dem) uindskrænket til den forannævnte hr. højmester og hans orden, således at de skal yde ham og hans efterfølgere alle slags rettigheder og tjenester, sålænge den foranskrevne hr. højmester og hans orden har det forannævnte land og stad i pant af os. Og fordi den forannævnte højmester og hans orden har vist os Albrecht, konge af Sverige, stor hengivenhed og (stort) venskab under vort fangenskab, (og) vi til gengæld også er forpligtede til stort venskab, og i særdeleshed da den samme orden er en stor beskyttelse og beskærmelse for den hellige kristenhed og derfor bærer store omkostninger, så giver vi forannævnte Albrecht, konge, og Johan, hertug, alle indtægter, (alt) udbytte, (al) nytteværdi, der fremkommer og kan fremkomme i vort forannævnte land og stad, til disse. Og vi skal og vil til evig tid på ingen måde begunstige vore arvinger eller efterkommere eller mindske den forannævnte sum på de 30000 nobler; men vi giver med dette nærværende brev på egne, vore arvinger og (vore) efterkommeres vegne afkald på ethvert krav på gejstlig og på verdslig ret og domfældelse, og hvis vi desuden fra dette år havde et retskrav på denne brugsret og nytteværdi, så giver vi med dette brev helt og holdent afkald på den til fordel for dem, og hvis vi, vore arvinger eller efterkommere, som det efter lov og ret kan tilkomme, engang ville indløse dette land Gotland og staden Visby, så skal hr. højmesteren og hans efterfølgere over for os være forpligtede til at lade os indløse dette land og staden for 30000 nobler, som vi skal betale ham eller hans efterfølgere og ordenen efter (deres) ønske i hans stad Danzig på den betingelse, at vi, hvis vi eller vore arvinger vil indløse dette land Gotland og staden Visby for os selv, så skal meddele dette med vederhæftige breve og bude til hr. højmesteren eller hans efterfølgere og til ordenen et år i forvejen, og inden for et år derefter skal vi kunne indløse det forannævnte land Gotland og staden Visby fra dem for 30000 nobler, af hvilke de 10000 er blevet lånt os i rede penge, betalt og optalt i lødigt guld og fyldestgørende af vægt i vor stad Wismar, hvor vi efter (vort) ønske har modtaget dem, og de andre 20000 nobler betalt som gældsansættelse. Endvidere hvis vi, vore arvinger eller efterkommere ville indløse det forannævnte land og stad og skal udrede betalingen til hr. højmesteren i Danzig, så skal hr. højmesteren eller hans efterfølgere gelejde vore eller vore arvingers bude og gods (sikkert) i sine farvande, steder og områder, således at vore bude og gods forbliver uantastet af enhver. Endvidere lover vi, forannævnte kong Albrecht og hertug Johan, på egne, vore arvinger og (vore) efterkommeres vegne foranskrevne hr. højmester og hans efterfølgere og hele ordenen at frigøre dette land Gotland og staden Visby for ethvert krav og for enhver ret, som nogen, af hvilken rang eller værdighed han end er, mener at have dér efter gejstlig eller verdslig ret, eller hvilken slags ret det måtte være, (nogen), der vil gå til retten og vil tilbyde og tage en retslig afgørelse. Og vi giver også på egne, vore arvinger og (vore) efterkommeres vegne afkald på enhver form for ret, breve og privilegier, hvor, hvornår og af hvem disse end er givet eller bliver givet, (breve og privilegier), som man kunne tilbagekalde eller skade den foranskrevne overdragelse og pantsætning med, desuden på alle mulige udflugter i overensstemmelse med den almindelige ret, som om den forannævnte sum på 30000 nobler ikke var blevet givet, betalt og optalt. Denne ret og alle andre rettigheder giver vi i kraft af dette brev afkald på og opgiver vi på egne, vore arvinger og (vore) efterkommeres vegne. Og hvis nogen anden, han være sig gejstlig eller verdslig eller af hvilken stand han være vil, der vil gå til retten og tilbyde og tage (en) retslig afgørelse, skadede hr. højmesteren, hans efterfølgere eller ordenen, eller på nogen måde voldte (dem) besvær med henblik på landet Gotland og staden Visby, så skal hr. højmesteren eller hans efterfølgere eller ordenen meddele dette til os, vore arvinger og efterkommere med deres vederhæftige breve eller bude (sendt) til en af vore stæder, til Wismar eller til Rostock. Så skal vi, foranskrevne kong Albrecht og hertug Johan, og også alle vore arvinger og efterkommere være forpligtede over for foranskrevne hr. højmester, hans efterfølgere og ordenen til at frigøre hele landet Gotland og staden Visby med alt, hvad dertil hører, ved alle domstole, de være sig gejstlige eller verdslige, hvor ordenen bliver anklaget. Og ligeledes skal vi, hvis man på grund af vort forannævnte land og stad uretmæssigt angreb den forannævnte orden med magt, i egen person sammen med vore riddere og væbnere, stæder og lande for vore egne omkostninger og udgifter uden nogen begrænsning hjælpe, beskærme og forsvare og befri (dem), og det skal afhænge af foranskrevne hr. højmester eller af ordenen, om de vil kræve befrielsen med lov og ret eller hjælpen med vore ridderes og væbneres magt. Desuden lover vi, forannævnte kong Albrecht og hertug Johan, at vi og vore arvinger og efterkommere i det tidsrum, hvor vi er forpligtede til at hjælpe hr. højmesteren og skal efterkomme hans krav, at vi (altså) i det tidsrum ikke skal slutte forbund med nogen med henblik på landet Gotland og på staden Visby, som måtte være rettet mod hr. højmesteren og ordenen. Endvidere lover vi, kong Albrecht og hertug Johan, at hvis de på grund af dette land og staden blev inddraget i nogen krig af nogen, hvilken rang eller værdighed han end måtte have, så skal alle vore stæder, havne og veje i alle vore lande uhindret stå åbne for hr. højmesteren, hans efterfølgere og ordenen for denne krig, på hvilken måde de end har brug for det, for at stå dem bi. Og hvis vi inden for ét år ikke frigjorde eller påtog os ansvaret for landet Gotland og staden Visby på den foranskrevne måde for foranskrevne hr. højmester, hans efterfølgere eller ordenen, sådan som han måtte kræve det af os eller vore arvinger eller efterkommere, eller ikke gav ham de penge tilbage, som det fremgår af dette brev, så har hr. højmesteren og ordenen fuldmagt til efter eget behag at pantsætte dette land Gotland og staden Visby, som således er pantsat til ordenen, videre til en anden, til hvem han end vil, for den foranskrevne sum på 30000 nobler, (og) dertil at lægge det, som byggeriet og erhvervelsen af gods har kostet, sådan som det fremgår af den efterskrevne artikel, og derom skal der i evig tid ikke rejses krav af os, vore arvinger og efterkommere til forannævnte hr. højmester og hans orden, staden Visby og det forannævnte land, ej heller skal de modtage nogen anklage desangående. Dog skal forannævnte land og stad kunne indløses af os og vore arvinger og efterkommere fra dem, som det pantsættes videre til. Endvidere kan hr. højmesteren eller hans efterfølgere eller ordenen, hvis de i tiden under pantsætningen ville opføre og bygge nogle slotte eller fæstningsværker eller andre bygninger på landet Gotland eller i staden Visby eller ville erhverve noget gods, gøre dette, og (vi) giver dem fuldmagt til, at de kan indløse (det) for sig selv eller købe (det), det være sig som indtægter, renter, told, møller, lensbesiddelser eller andre besiddelser, af hvilken slags de end er, som i fortiden har tilhørt det øverste herskab, os og vore forfædre. Og hvad ordenen giver ud af penge til byggeri og opkøber af gods, det skal vi være forpligtede til at betale tilbage fuldt og helt sammen med hovedstolen, nemlig med 30000 nobler, hvis vi eller vore arvinger eller efterkommere igen ville indløse forannævnte land og stad. Desuden skal vi henvise det til hr. højmesterens eller hans efterfølgeres eller ordenens erklæring om, hvad de har givet ud for byggeriet og den besiddelse, som de har købt til, og dette skal vi ikke modsætte os eller gøre indsigelse imod ved nogen ret, (hverken) gejstlig eller verdslig. Og hvis dette land Gotland og staden Visby i det tidsrum, hvor hr. højmesteren og ordenen har det som pant, blev frataget hr. højmesteren eller ordenen, helt eller delvis, det være sig med magt, forrædderi eller på anden vis, så skal hr. højmesteren, hans efterfølgere og hele ordenen være fri og til evig tid forblive fri for krav fra os, forannævnte kong Albrecht og hertug Johan, og fra alle vore arvinger og efterkommere. Og for at alle disse foranskrevne sager forbliver faste og uforanderlige i alle (deres) artikler, så har vi, forannævnte kong Albrecht og hertug Johan, på egne og på vore arvinger og (vore) efterkommeres vegne til vitterlighed ladet vore segl hænge under dette brev. Og vi, Reimar van Plessen, Werner van Axekow, Helmold van Plessen, Heidenrik van Bibow, Henning Stralendorp, Johan Stralendorp, Segeband Tun, Peter Bützow, Reimar van Hagenow, Gerhard Negendanke, Otto Beienfleth, Otto Vieregge, Johan Behr, Henrik Babbe, Gerold Hasenkop, Henrik Kulebus, Johan Bülow, Bertram Holstendorp og Bernhard van Plessen, riddere, Henneke Moltke van Strelitz, Herman Lützow, Volrad van Züle af Camin, Burchard Lützow, Hoikendorp, Hans van dem Kruge, Henrik Negendanke, Markvard van dem Hagen, Hartvig Preen, Henning Parkentin, Detlev Buchwald, Sigfred Buchwald, Henrik van der Lühe af Tesmannsdorf, lange Henrik van der Lühe, Herman van der Lühe af Panzow, Herman van Oertzen, Albrecht Zepelin, Heidenrik Tulendorp, Didrik Bützow, Henrik Zickhusen, Burchard Dambeke, Henneke van der Lühe af Körchow, Herman van der Lühe af Michelsdorf, Henrik Barsse, Fikke Velehove, Fikke Plüschow, Markvard Negendanke, Henrik Quitzow, Klaus Parkentin, Henrik Reventlow, Georg Hoge, Valdemar Moltke af Neukirchen, Otto Smeker, Godskalk Barnekow, Arnold van Gummern, Konrad Preen af Moidentin, Henneke Bassewitz, Hans Kurdeshagen og Hans Driberg, væbnere, bekendtgør og bevidner i dette brev åbent, at vi sammen med vore nådige herrer, forannævnte kong Albrecht og hertug Johan, i dette brev har lovet og lover at overholde alle disse foranskrevne stykker og artikler støt og fast, oprigtigt, uden svig; og (vi) har til større sikkerhed, vitterlighed og af god vilje hængt vore segl sammen med deres segl under dette brev, der er givet og skrevet på vor borg i Schwan i året 1399 efter Guds fødsel på den hellige trefoldigheds dag.