Tekst efter A:
In den ioere. van der geboirdt vnse heren. mo ccc. xcix des. ii. daghes in. septembris so. waert vytgedragen ouermits die gemeyne stat van Tricht dat men van nů voirt bynnen der seluer stat\ Schoensschen laken maken\ sal van alre konde wollen\ vytgescheyden Schotssche wolle twescherige wolle ende Westveelssche wolle ende die laken sal men\ mit eynen sonderlingen teyken teykenen ende die gewantmekere. varwere ende volre solen. bi die Schoenssche verdere ende die Schoenssche verdere weder omme bi manlic anderen schicken so willige tiit sii comen. solen siin. omme eyndrecht lic raet te hebben ende te verdraghen wie ende op wat koeren ende ordinancien men die laken betste maken. mach. omme te hůeden ende te verwaren dat die stat in hoeren gůeden stoide name ende naringen bliuen. moighe.
21 ouermits] rettet o.l. fra in den geme voir A.
1 verdere] med r tilf. o.l. A, hvorefter overstreget als sii comen solen siin.
5 stoide) herefter overstreget ende A.
I året 1399 efter vor Herres fødsel på den anden dag i september blev det af den almindelige stad Maastricht besluttet, at man fra nu af i samme stad må fremstille skånsk klæde af alle sorter uld med undtagelse af skotsk uld, to gange overskåren uld, og vestfalsk uld. Og dette klæde skal man kendetegne med et særligt mærke, og klædemagerne, farverne og valkerne skal sammen med skånefarerne, og skånefarerne på deres side med hinanden sørge for, at de, når de er ankommet, i samdrægtighed beslutter og bliver enige om, hvorledes og på hvilke vilkår og ifølge hvilke regler man bedst kan fremstille klædet for at sikre og borge for, at staden kan bibeholde sin høje rang, sit gode navn og sine indtægter.
1414 22. oktober, f. 53r, stadfæster man en beslutning af 1411 24. november, dat men gheyn gewant maecken en sal van Schoetscher wollen anders dan laken die men tSchoenen over zee ende ter zee wart vyt vueren ende verkoupen sal.