© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Anno domini m ccc xcix in festo natiuitatis beate Marie uirginis Nycopie ad placita congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum uidelicet de Lubeke domini Hinricus Westhof Iordanus Plescow/ Henningus de Rinteln/ de Hamborch Kerstianus Miles et Iohannes Hoyer/ de Stralessundis Wulffardus Wulflam et Gerardus Papenhagen/ de Prussia de Thorn Petrus Russe/ de Dantzik Petrus Vorstenowe/ de Gripeswoldis Goscalcus de Lubeke et Bernhardus Wangelcowe/ de Sutphania Lubbertus van Drynen pertractauerunt negocia infrascripta
<1> Int irste spreken de sendeboden de vrowen koninginnen an vm den schaden van eer vnde van den eren vnde vd eren riken geschen na dem dat desse dach dar up genomen was/ ♦ Dar se to antwordede dat se der ghenne de me in schuldeginge holt hir nicht vorbodet hadde/ dat hadde se dar mede vorsumet/ dat se in Sweden wesen vnde dar mede de zeerouere vd der zee gebracht hadde dar mede se menet den steden vnde dem copmanne groten denst gedan hebbe/
Aa:
<2> Vm de zeerouere de in der Westerzee sind hebben de vrowe koninginne vnde de sendeboden gesproken also dat de vrowe koninginne ere breue scriuen wil bi erem egenen boden an greuen C{oe}rde van Oldenborgh vnde her Ocken sone na lude alse hir nascreuen steit ♦ Na der grute ♦ Leue oem ♦ (etc. = nr. 102).
B og Ca (tekstgrundlag B):
<2> Vmme de zeerouere in der Westerzee zee willen de vrowe koningynne vnde de stede by eren eghenen boden ere bre ue scriuen an greuen Corde van Olden borch vnde an her Okken sone vnde an de van Grøningen vnde an de van Docken eernstliken begherende dat se der nicht en leyden noch vurder den kopman vt eren hauenen to beschedegende
Aa:
<3> Des gelik na bornisse willen ok de stede scriuen an de heren vnde stede vorscreuen.
<4> Vortmer de vrowe koninginne vnde de sendeboden sind vurder eens geworden dat se mit godes hulpe in beyden siden ere were in der zee hebben willen iegend iar sodanne zeerouere to sokende wor se de vorvresschen ♦ Dar to sik de vrowe koninginne vorboden heft to donde na dem dat den steden dunket behof wesen/ ♦ Dar up de stede enes dages vorramet hebben to Lubeke to holdende veirteyndage na winachten negest komende darsulues vm de were to voriaren in de zee to lecgende tho sprekende/ ♦ Darumme se ok Lubbertus van Drynen den voget van Zutphan gesand hebben an de Suderzeeschen stede vnde an de stede van Vlandern vnde an den copman to Brucge se to vnderwisende van dessen saken vnde bidden se to dem suluen dage to komende vmme eens to dregende vppe sodane zeerouere volge to donde/ Darumme hebben se ok breue geramet van lude alse hir nagescreuen steit/ ♦ Na der grute/ ♦ Leuen vrunde ♦ (etc. = nr. 103).
<5> Ok menen de stede dat me dubbelt pundgelt nemen schal van den ghennen de tor were nicht endoen dat hebben se yodoch to rucghe togen to deme vorscreuen dage een antworde tho bringende
<6> Den seeroueren de de vrowe koninginne vd der zee gebrocht vnde bi sik heft vnde to sik theen wil vmme des besten willen de se den steden bescreuen wil senden/ hebben de sendeboden vorscreuen van erer stede wegene vm en erger to vormidende enen vrede gegeuen en iar vnde dar na en dem andern ses wekene to voren den vrede vp to secgende mit sodanem vnderschede dat se de wile dat desse vrede steit nemende van den steden edder kopluden beschedegen scolen vnde des copmans edder der stede ergeste nenewiis weten ♦ Dit scolen se der vrowen koninginnen vorwissen also dat de stede dar ane vorwaret sin/
<7> Sundergen hebben se Arnd Stuken enen vrede gegeuen twelf wekene de ene dem andern to voren den vptosecgende mit sodanen vorworden vnde vnderschede alse vorscreuen steit/ vnde oft der stede welk eme den vrede vpsecgen wolde/ dat scolde de stad der vrowen koninginnen vnbeden vnde wolde he der stede welk den vrede vpsecgen so scolde he syne breue in de stede edder de stad senden den edder der he den vrede vpsegede ♦ Ok schal he bynnen desser tid mit der stede vnde des copmans beste vmmegaen vnde ere ergeste keren wor he kan ♦ Dat he gelouet heft to donde vnde begerede dat en islik sin beste wuste to sinem rade/
<8> Vortmer si to wetende dat Bertold Ostendorp van Dantzik was mit Werner Hope borgere to Lubeke vor der vrowen koninginnen in iegenwerdicheit der sendeboden vorscreuen/ vnde do sulues bekande de vrowe koninginne dat Bertold vnde Werner vorscreuen bynnen iare vnde dage bi er gewesen hadden to Ludehusen mit openen breuen vnde dat se en do secht hadde dat se mit den breuen to Calmarn then scolden.
9 Nycopie] Nycopye B.
11 Hinricus] Hynricus Ca.
— Westhof] Westhoff B, Westhoft Ca.
— Plescow] Pleschowe B, Plescowe Ca, herefter tilf. et B, Ca.
— Henningus] Henninghus B, Hennynghus Ca.
— Rinteln] Rentelyn B, Ca.
12 Stralessundis] Stralessund Ca.
— Wulflam] Wulfflam B, Ca.
13 Gerardus] Gherardus B, Ca.
— Papenhagen] Panpenhaghen B.
— Thorn] Thorun B.
— Russe] Ruze B, Ruze Ca.
— Dantzik] Danczke Ca.
13-14 Vorstenowe] Vorstenow Ca.
14 Gripeswoldis] Grypeswaldis Ca.
— Goscalcus] Gotschalcus B, Gosschalcus Ca.
Bernhardus] Bernardus B - .
— Ca Wangelcowe] B, Wangelow Aa, Wangelcow Ca.
14-15 Sutphania] Zutphania B, Zutfania Ca.
15 Drynen] Driuen B.
16 an indtil schaden] mgl. B.
— an] mgl. B, Ca.
17 van] mgl. B, Ca.
19 Sweden] Zweden Ca.
20 mede] mgl. Ca.
— menet] herefter tilf. dat se Ca.
23 Westerzee] Westerze Ca.
26 Corde] Curde Ca.
27 vnde(1.)] mgl. Ca.
1 Grøningen] Groninge Ca.
1-2 an de van Docken] Denken Ca.
2 begherende] bevegende Ca.
3 der] er Ca.
— en] mgl. Ca.
3-4 vurder indtil hauenen] den koepman vt eren hauenen vurder Ca.
6 Des gelik indtil vorscreuen] mgl. B, Ca.
8 de (1.) indtil sind] sint de vrowe koningynne vnde de sendeboden B.
— de (2.)] mgl. Ca.
10 zeerouere] indtil vorscreuen rouere B.
— vorvresschen] voreschen Ca.
10-11 de (2.) indtil heft] vorboden heft de vrouwe konynginne Ca.
13 vm de were] mgl. B.
14 Zutphan] Zutphann B, Zutfan Ca.
15 Suderzeeschen] Zuderseesschen B, Suderseeschen Ca.
— Brucge] Brugge B, Ca.
18 van lude alse hir nagescreuen steit] de anderen stede vpp den vorscreuen dach to vorbodende B, Ca.
24 wil senden] senden wil B, Ca.
25 en] herefter tilf. en der Ca.
2 nenewiis] nenerleyewis Ca.
3 dar ane] hir ane Ca.
4 Arnd] Arnt Ca.
7 vrowen] mgl. Ca.
— stede] mgl. B, Ca.
8 stede edder de stad] stad edder in de stede B, stad edder stede Ca.
— den edder der] der edder den B, Ca.
9 vnde] herefter tilf. myt B.
— des] mgl. Ca.
11 en islik sin beste wuste] me sin beste wuste een yslik B, Ca.
12 Bertold] Bertolt Ca.
— Dantzik] Dantzke Ca.
14 Bertold vnde Werner] Werner vnde Bertold (Bertolt Ca) B, Ca.
15 bynnen indtil er] by eer bynnnen iar vnde daghe B, Ca.
— Ludehusen] Ludershusen Ca.
16 Calmarn] Calmern B, Kalmern Ca.
— then] komen B, Ca.
I det Herrens år 1399 på festen for den hellige jomfru Marias fødselsdag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenfor anførte stæder i Nykøbing til forhandlinger, nemlig fra Lübeck de herrer Henrik Westhof, Jordan Pleskow, Henning van Rentelen, fra Hamburg Kristian Ritter og Johan Hoyers, fra Stralsund Wulf Wulflam og Gerhard Papenhagen, fra Preussen, fra Thorn Peter Russe, fra Danzig Peter Vorstenow, fra Greifswald Godskalk van Lübeck og Bernhard Wangelin, fra Zutphen Lubbert van Drynen og gennemdrøftede nedenfor anførte sager.
<1> For det første rejste sendebudene krav over for fru dronningen angående den skade, der var forvoldt af hende og af hendes mænd og ud fra hendes riger, efter at dette møde var fastsat. Dertil svarede hun, at hun ikke havde indkaldt dem her, som man anså for skyldige. Det havde hun undladt, fordi hun havde været i Sverige og dermed havde fjernet sørøverne fra havet, hvorved hun mener at have gjort stæderne og købmanden en stor tjeneste.
Aa:
<2> Angående de sørøvere, som er på Vesterhavet, har fru dronningen og sendebudene aftalt, at fru dronningen vil skrive sine breve (og sende dem) med sit eget bud til grev Konrad af Oldenburg og hr. Okkenson med den ordlyd, der står skrevet herefter. Efter hilsen. Kære slægtning. (o.s.v. = nr. 102)
B og Ca (tekstgrundlag B):
<2> Angående sørøverne på Vesterhavet vil fru dronningen og stæderne skrive deres breve (og sende dem) med deres egne bude til grev Konrad af Oldenburg og til hr. Okkenson og til dem i Groningen og til dem i Dokkum, idet de alvorligt anmoder om, at disse hverken giver dem lejde eller fremtidigt skader købmanden ud fra deres havne.
Aa:
<3> Ligeledes vil også stæderne, som det sig bør, skrive til de foranskrevne herrer og stæder.
<4> Endvidere er fru dronningen og sendebudene yderligere blevet enige om, at de med Guds hjælp året ud på begge sider vil have deres forsvarsstyrke på havet for at angribe disse sørøvere, hvor de opsporer dem. Tilmed har fru dronningen erklæret sig villig til at gøre, hvad stæderne synes der er behov for. Derpå har stæderne berammet et møde i Lübeck, der skal holdes dér fjorten dage efter førstkommende jul, for at drøfte at lægge forsvarsstyrken på havet til foråret. Derfor har de også sendt forsvarsstyrken på havet til foråret. Derfor har de også sendt fogeden fra Zutphen, Lubbert van Drynen, til stæderne ved Zuidersøen og til stæderne i Flandern og til købmanden i Brügge for at underrette dem om disse sager og at anmode dem om at komme til samme møde for at blive enige om at deltage i (nedkæmpelsen af) disse sørøvere.
Derom har de også besluttet (at sende) breve med den ordlyd, der står skrevet herefter. Efter hilsenen. Kære venner. (o. s. v. = nr. 103).
<5> Desuden mener stæderne, at man skal opkræve dobbelt pundtold af dem, der ikke bidrager til forsvarsstyrken. Det har de imidlertid hen vist til forelæggelse for deres råd for at medbringe et svar til det foranskrevne møde.
<6> De sørøvere, som fru dronningen har fjernet fra havet og har i sin varetægt og gør krav gældende over for for almenvellets skyld, (og) som hun vil sende stæderne en optegnelse over, har de foranskrevne sendebude for at undgå ufred på deres stæders vegne givet våbenstilstand i et år og derefter i det følgende seks uger til forinden at opsige våbenstilstanden på den betingelse, at de, sålænge denne våbenstilstand håndhæves, ikke må tilføje nogen af stæderne eller købmændene skade og på ingen måde have det argeste i sinde over for købmanden eller stæderne. Dette skal de aflægge ed på over for fru dronningen, således at stæderne herved er sikrede.
<7> I særdeleshed har de givet Arnold Stuke våbenstilstand i tolv uger, som den ene på forhånd kan opsige den anden, med sådanne forbehold og betingelser, som det står skrevet foran. Og hvis nogen af stæderne ville opsige våbenstilstanden med ham, så skulle staden meddele fru dronningen det, og hvis han ville opsige våbenstilstanden med en af stæderne, så skulle han sende sine breve til de stæder eller den stad, (nemlig) til dem eller den, han opsagde våbenstilstanden med. Desuden skal han i dette tidsrum have stædernes og købmandens bedste for øje og afvende det argeste fra dem, hvor han kan. Dette har han lovet at gøre og anmodede indtrængende om, at enhver betænkte hans bedste i sit råd.
<8> Endvidere skal man vide, at Bertold Ostendorp fra Danzig sammen med Werner Hoop, borger i Lübeck, var hos fru dronningen i de foranskrevne sendebudes nærvær, og dér bekendtgjorde fru dronningen, at foranskrevne Bertold og Werner i løbet af år og dag havde været hos hende i Lüdershausen med åbne breve, og at hun da havde sagt til dem, at de skulle drage til Kalmar med brevene.