Det skal være vitterligt, at hr. Frederik van Wenden, kommendator i Thorn, hr. Johan Deergarde, storskaffer i Marienburg, hr. Kristian Ritter og hr. Johan Hoyers fra Hamburg, hr. Wulf Wulflam og hr. Gerhard Papenhagen fra Stralsund, borgmestre, har forhandlet med hr. Bertold van Osten, med Hans Nilssons venner og med dem fra Kalmar og med vennerne af de afdøde, der blev kastet over bord, på den ene side og med stæderne, nemlig Lübeck og stæderne fra Preussen på den anden side i nærvær af den højbårne fyrstinde, fru Margrete, dronning af Norge, Sverige og Danmark, om de hændelser, der er indtruffet for Hans Nilsson og hans venner og dem fra Kalmar og deres venner og andre, der var sammen med dem, så at der er berammet et forligsmøde, der skal holdes i Kalmar på førstkommende sankt Jakobs dagN. Til dette møde skal der komme tolv fra stæderne, nemlig fra Lübeck, og fra stæderne i Preussen, nemlig fra Danzig, Thorn og Elbing, fra hver stad en borgmester og to rådmænd, og de skal hver og en på rejsen frem og tilbage være beskyttede med henblik på deres sikkerhed uden argelist og (ligeledes) alle, der kommer med dem for dér at bevise, at de hændelser, der er skrevet foran, er sket i overensstemmelse med lov og ret. Og kan de bevise det således, så skal alt i sagen hermed være bilagt. Vil de imidlertid ikke påtage sig retmæssigt at bevise dette, så kan de bøde efter deres samvittighed og erklære, at de hermed har gjort fyldest svarende til hændelserne, og at de ville godtage det samme fra de andreN, hvis der var sket dem (selv) og deres rådsfæller og deres børn og deres folk det samme af de andreN, og er villige til at aflægge ed herpå, hvis man ikke vil fritage dem for detteN. Og dermed skal al skade og beskyldning mellem stæderne og rigerne være bilagt, hvis de foranskrevne stæders sendebude får fuldmagt til at anerkende skaden, med undtagelse af det, der nu er retsligt afgjort eller stadfæstet ved ed, eller som man nu har åbne breve på. Skulle det imidlertid forholde sig sådan, at sendebudene ikke fik fuldmagt til at anerkende deres og deres borgeres skade, så skal de erlægge en bøde til de afdødes venner og afgive en erklæring og aflægge ed, sådan som det er skrevet ovenfor, hvis man ikke vil fritage dem for dette. Og hermed skal al ufred mellem stæderne og de afdødes venner angående disse hændelser være bilagt. Og vil fru dronningen eller hendes folk rejse klage mod stæderne, og stæderne eller deres folk rejse klage mod hende eller hendes folk, så skal ingen være forhindret deri. Og de, der i de afdødes sted modtager bøden, skal indestå over for levende og ufødte, således som sædvane er. Og fru dronningen vil med vished selv komme til det foranskrevne møde, for så vidt som hun lever og er rask. Men skulle det ske, hvilket Gud forbyde, at hun på grund af sygdom ikke skulle kunne komme dertil, så skal disse aftaler alligevel helt og holdent stå ved magt. Desuden skal alt hermed forblive i godhed og i venskab. Dette er blevet forhandlet, og der er opnået enighed i det Herrens år 1399 på ærkeenglen sankt Michaels dag.