Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til alle troende kristne, der får dette brev at se, hilsen og apostolisk velsignelse.

Himmelåndens indgydelse vækker og tilskynder dem til hellige handlinger, som i foragt for denne verdens skrøbelige nydelser ved at bortskænke deres legemer, som altid kræver det jordiske, bereder sig på at elske den Gud over alt og det evige liv og vende verdens rigdomme ryggen, for at de efter afslutningen af dette liv, som bør kaldes den ulykkelige død, kan nyde de helliges salighed i himlene. For at disse altså, som ser hen til det evige, kan have et ensomt sted til at yde Gud tjeneste, fritaget for verdens snarer, og hjerterne helt og holdent optaget af og rettet mod Gud, bør skove og lundenes huler udpeges for sådanne, for at de kan bekræfte de ægte bønner og faster med sindenes ligevægt, at de ikke skal føres fra tomheden i den verden, der drager menneskeslægten til sig, på afveje, men funkle således ved hellige gerninger, at de ægger og tilskynder alle troende kristne til at yde almisser og vil finde det apostoliske sæde nådigt med overdragelse af begunstigelser og opmuntrer og vinder disse troende kristne for ydelse til bygningsfonds ved de kirker, der skal indstiftes, og almisser til fromme stiftelser. Da derfor vore elskede sønner Ludolf Swerk, præst i Lübeck stift, og Vilhelm Uterlyre, lægmand, således som vi har hørt, agter at føre et eneboerliv og foreslår at indstifte et kapel til ære for og under navn af helgenerne jomfru Maria, Augustin og enken Birgitta i en skov, kaldet Klusris, Slesvig stift, og da fornævnte Ludolfs og Vilhelms midler ligeledes ikke er tilstrækkelige til opførelsen af dette kapel, hvorfor de vides at behøve de troende kristnes støtte til denne opførelse i udstrakt grad, beder, påminder og opfordrer vi Eder alle indtrængende, idet vi pålægger Eder til forladelse for Eders synder, at I af det gods, der er overdraget Eder af Gud, udreder Eders kærligheds velkomne hjælp og almisser til denne opførelse, for at dette kapel kan opføres på passende måde ved denne Eders understøttelse, og I ved denne og andre gode gerninger, som I udretter efter Guds indgivelse, kan nå til lyksalighedens evige glæder. Thi vi eftergiver barmhjertigt i tillid til den almægtige Guds barmhjertighed og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' myndighed alle, der oprigtigt angrer og bekender deres synder, og som rækker en hjælpende hånd til dette eller i øvrigt yder bøger eller kalke eller andre almisser sammesteds og hvert år fromt besøger nævnte kapel, når det er bygget, på sankt Marias, sankt Augustins og sankt Birgittes festdage, fire år og lige så mange kvadragener af den dem pålagte kirkebod, hvilke vi strengt forbyder bliver eftergivet af almisseindsamlere, idet vi erklærer, at de savner kraft, hvis der handles anderledes. Men det er vor vilje, at dette brev ikke skal have nogen styrke eller betydning, hvis i øvrigt en anden benådning, som skal vare til evig tid eller til et bestemt, endnu ikke forløbet tidspunkt, er tilstået af os til dem, der i øvrigt rækker en hjælpende hånd til denne opførelse eller iøvrigt udreder fromme almisser sammesteds. Givet ved S. Pietro i Rom den 28. december i vort ellevte (pontifikats)år.