Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til alle troende kristne, der får dette brev at se, hilsen og apostolisk velsignelse.

Skønt han, hvis gave det er, at hans troende på værdig og priselig måde kan tjene ham, af sin rige kærlighed, som overgår de bedendes fortjenester og ønsker, giver dem, der tjener ham på en god måde, langt mere til gengæld, end de kan fortjene, indbyder vi dog ikke desto mindre så at sige med lokkende belønninger, nemlig benådninger og syndsforladelser — i ønsket om at gøre menigheden velbehagelig for Gud og til tilhænger af gode gerninger — disse troende til at være ham til behag, for at de derved kan gøres mere egnede til den guddommelige nåde. Da derfor, som vi har hørt, franciskanerkonventerne i provinsen Dacia og særlig konventet i Stockholm i samme provins vides at behøve en ikke ringe istandsættelse, og da vi altså ønsker, at konventerne i den provins og især konventet i Stockholm skal opnå passende hædersbevisninger og istandsættes på tilbørlig måde og ligeledes bevares, og at de troende kristne for fromhedens skyld desto hellere skal strømme til samme og desto mere redebont række en hjælpende hånd til istandsættelse og bevarelse, jo mere de sammesteds som følge heraf i større fylde ser sig vederkvæget ved den himmelske nådegave, tilstår vi i kraft af dette brev med apostolisk myndighed, i tillid til den almægtige Guds barmhjertighed og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' myndighed, alle, der oprigtigt angrer og bekender deres synder, og som hvert år fromt besøger en af fornævnte konventers kirker på samme kirkes festdag på det tidspunkt, da provincialkapitlet i fornævnte provins holder sit kapitel der, og Vor Frue kirke i samme franciskanerprovins nær Stockholm på himmelfartsdagen, hvad enten der er kapitel eller ikke, fra første til anden aftensang på fornævnte festdage og rækker en hjælpende hånd til disses istandsættelse eller bevarelse, den benådning og syndsforladelse, som de opnår, der hvert år på enhver måde besøger Vor Frue kirke i Portiuncula, kaldet de' Angeli uden for Assisis mure den 1. og 2. dag i august måned, og for at de troende kristne lige så vel, når de som fornævnt strømmer til disse kirker i fornævnte provins ved Guds nåde skal opnå fred i samvittigheden og frelse for sjælene og bedre kan blive delagtige i denne benådning, og da vi ønsker at handle velvilligt, tilstår vi med dette i kraft af fornævnte apostoliske myndighed, at de højtstående brødre i fornævnte konventer skal kunne udvælge tre eller fire eller flere egnede til skriftefædre alt efter menighedens behov, hvilke efter skriftefaderens skik og med myndighed som pønitentiarerne ved S. Pietro i byen Rom blot skal påhøre menigheden, som for at opnå denne benådning som fornævnt hvert år på fornævnte festdage besøger fornævnte kirker, og efter at deres bekendelser omhyggeligt er hørt, også yde samme menigheder tilbørlig frigørelse for det begåede og pålægge dem frelsebringende bod, medmindre dette er af en sådan karakter, at det apostoliske sæde med rette bør rådspørges. Givet ved S. Pietro i Rom den 5. februar i vort ellevte (pontifikats)år.