Erik, af Guds nåde rigerne Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge og hertug over Pomeranerne, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

I skal vide, at den velbyrdige mand Jens Olufsen af Ledøje, væbner, i det Herrens år 1400 lørdagen næst før jomfruen Scolasticas dag fremstod i Roskilde i nærværelse af den såre berømmelige frue og vor såre kære moder, fru dronning Margrete, af Guds nåde dronning af Danmark, Sverige og Norge, og andre velbyrdige, nemlig de herrer Tetze, af Guds nåde biskop af Odense, Jens Lavesen, Niels Sivertsen, Erik Nielsen, Jakob Knap, Henrik Wardenberg, riddere, Lars Jensen af Oreby, Ove Steg, væbnere, og flere andre troværdige mænd i talrig mængde på vort retterting og til nærværende brevviser, den hæderværdige mand hr. Jakob Knudsen, provst i Roskilde, solgte, skødede og afhændede sit gods, nemlig tre otting jord i Hågendrup på Halsnæs, af hvilke en Åstred bebor den ene, men Peder Skomager den anden, og den tredie af dem er nu øde, fremdeles én otting jord i Tollerup, der nu er øde, og med alle tilliggender til nævnte gods, agre, enge, græsgange, skove, fiskevande, møller, møllesteders vandløb, dam og damsbånd, dyrket og udyrket, med hvilket navn det end betegnes, intet undtaget, at besidde med rette til evig tid, idet ingen ret eller ejendomsret angående fornævnte gods på nogen måde er forbeholdt ham eller hans arvinger. Han erkendte, at han for fornævnte gods havde oppebåret fuld erstatning, betaling og passende fyldestgørelse efter sit forgodtbefindende i fuldt mål, oppebåret nu ved handlingen, uden at noget står tilbage, af hvilken grund fornævnte Jens Olufsen forpligtede sig og sine arvinger over for fornævnte hr. Jakob Knudsen, provst i Roskilde, og hans arvinger eller den, hvem han vil overgive fornævnte gods, til at hjemle og fri alt det fornævnte gods med alle dets tilliggender fra alles krav, således som landets love kræver. Givet ovennævnte år, dag og sted under vort rettertingssegl med Jens Svendsen Brims, vor justitiar, som vidne.