forrige næste

Tekst efter Aa:

Iak Folmar Iacopssøn riddere kennes thet meth thetta mit opnæ breff om tw thusend Lubesche marc som myn nadeghe frue drotning Margreta oc hennes mædhelouere mic louet hafdhe før Høgxstorp oc for thet gots som ther til ær anrørende at hun mik thissæ tw thusend Lubysche marc forscreffne i redhe wmbeworne penningæ til myne nøghe oc thakke betalet hauer swo at mik fullelica oc wel at nøgher oc iac for mik ok mynæ aruingæ fornempde myn nadeghe frue drotnyng Margretæ oc hennes aruingæ oc efterkommendæ oc allæ hennes mædhelouere oc alla andræ huem thet anrørende ær eller noken tidh her efter anrørende wordhe matæ quite ledeghe oc ganze orsaghe lader meth thettæ mit opne breff for thissæ forscreffne tw thusend Lubysche marc ♦ Oc huat breff som vpa thissa forscreffne penningæ wt gifne eller anrørende æræ som fornempde myn frue eller hennes aruingæ eller efterkomende eller hennes mædhelouere eller nokra andra vpa there wegne mata til hynder eller til scadhe komme the breff lyuser iak dødhe oc maktløsæ e huar the her efter fynnes oc scule the fornempde myn frue drotning Margreta eller hennes aruingæ eller efterkomende eller hennes mædelouere eller nokræ andræ vpa there wegne til engin scadhe eller hynder her efter komme thy at thissæ forscreffne tw thusend Lubyschæ marc æræ mik suo redhelicæ oc wel betaledhe at mik fullelicæ oc wel at nøgher ♦ Ok til mere bewaring alle thissæ forscreffne stykkes tha lader iak mit incigle meth wilghe oc witscap hengis for thettæ breff ♦ Oc wi biscop Tetz aff Odhens Iohan Olefsøn Anders Iacopssøn fornempde her Folmars brodher Waldemar Bydelsbak Erik Bydelsbak brødere Eric Niclessøn oc Nicles Basse riddere Ienes Gyrsting oc Awe Steg awapn lade ware incigle til witnesbyrdh hengis for thettæ breff ♦ Datum anno domini millesimo quadringentesimo die beate Scolastice uirginis.

Jeg Folmer Jakobsen, ridder, erkender med dette mit åbne brev angående 2.000 lybske mark, som min nådige frue dronning Margrete og hendes medlovere havde lovet mig for Højstrup og det gods, som hører dertil, at hun har betalt mig disse forskrevne 2.000 lybske mark i rede, uanfægtede penge til fyldestgørelse og til min tilfredshed, således at jeg fuldt og helt er blevet stillet tilfreds, og med dette mit åbne brev lader jeg for mig og mine arvinger min fornævnte nådige frue, dronning Margrete, og hendes arvinger og efterkommere og alle hendes medlovere og alle andre, hvem det kan vedkomme eller på noget tidspunkt herefter måtte kunne vedkomme, være kvit og fri og ganske frikendt for disse forskrevne 2.000 lybske mark. Og de breve, som er udstedt angående disse forskrevne penge eller vedrører dem, og som kan være til hindring eller til skade for min fornævnte frue eller hendes arvinger og efterkommere eller hendes medlovere eller andre på deres vegne, de breve lyser jeg døde og magtesløse, hvor de end herefter kan findes, og de skal herefter ikke være til nogen hindring eller skade for min fornævnte frue, dronning Margrete, hendes arvinger, efterkommere eller medlovere eller andre, som optræder på deres vegne, eftersom disse forskrevne 2.000 lybske mark er mig så redeligt og vel betalt, at jeg fuldt og helt er tilfreds, og til større sikkerhed for alle disse forskrevne punkter har jeg med vilje og vidende ladet mit segl hænge under dette brev. Og vi biskop Tetze af Odense, Johan Olufsen, Anders Jakobsen, fornævnte hr. Folmers broder, Valdemar Bydelsbak, Erik Bydelsbak, brødre, Erik Nielsen og Niels Basse, riddere, Jens Gyrstinge og Ove Steg, væbnere, lader vore segl hænge under dette brev til vidnesbyrd. Givet i det Herrens år 1400 på jomfruen sankt Scolasticas dag.