1400

1400. 14. februar. Esrum 249

Abbed Salomon og klostersamfundet i Esrum indrømmer dronning Margrete livsvarig besiddelse med ret til at overlade brugsretten til andre af det gods på Halsnæs, som hun har skænket klostret, mod en mark korn i årlig landgilde til klostret.

A: RA. C 6 adk. landgods Sjælland = ny kronol. rk. 1792. Perg. 26,7 × 12,7 (plica 0,9). 1: Abbed Salomons segl af ufarvet voks i perg.rem, DGS. 484, restaureret. 2: Esrum klostersamfunds segl af ufarvet voks i perg.rem, DGS. 483, restaureret. 3: Biskop Peders sekret (Lodehat) af ufarvet voks i perg.rem, DGS. 167, restaureret. 4: Abbed Niels' segl af ufarvet voks i perg.rem, DGS. 494, restaureret. 5: Abbed Esberns segl af ufarvet voks i perg.rem, DGS. 476. På bagsiden Vm Æffiætoftæ og derover med hd. fra omkr. 1500 Halsnes.

Tryk: Molbech og Petersen 94 nr. 63; Gammeldanske Diplomer I 178 — Reg. Dan. nr. 3017; Rep. nr. 4319. Dipl. Dan. 4. rk. VII nr. 249; DRB. IV:7 nr. 249 (i oversættelse).

Brevet er skrevet med samme hånd som nr. 250.

Tekst efter A:

Wy Salmon abbet oc alt conuent i Esroms closter i Syæland liggendæ kænnis thet meth thættæ wart opnæ breff. om thættæ æpterscrifnæ gots. hwilket war nadhege frwe drotning Margretæ i guds oc war frwes hedher til wart fornempde Esroms clostær fore hænnis herræ oc hænnis eghin oc therris fathers oc mothers oc forældræs oc therris søns syælæ giffet hauer. som hænnis breff. theræ pa ludær. sua som ær thry bool. iordhe halff annen øræ skyld mynnæ i Æffiætofftæ vppa Halsnæs liggendæ oc en gardh i Haghendorp meth thre gardsæde som oc ligger theræ pa thet samme Halsnæs hwilken gardh i Haghendorp som nw skylder fæm pund korn om arit til landgildæ meth agræ ængæ fiskewatn fægangæ skoghe møller møllestæthe wat oc thywrt øthe oc bygt oc alt oc hwart synnerlege thæsse forscrifnæ gotzis tillig gelsæ oc tilhøringæ ænktæ vnden takit e hwat thet hælstz heder æller ær ♦ Alt thættæ forescriffnæ haue wi nw vnt oc ladit fornempde war nadege frwe drotning Margretæ at besidiæ oc at beholdæ nydæ oc brughæ epter syn williæ oc gaffn epter her Iæcob Knutssøn døøt som prouest ær i Roskilde vgenkalleleghe sua lenge hon leuer om hon sidhen lenger leuer æller oc at hon alt thættæ forescrifnæ en personæ lade ma hwem hon thet vnnæ wil æfter fornempde her Iæcobs døøth framdelis at besidiæ oc beholde nydæ oc brughæ sua lengæ thæn personæ leuer. i hænnis stadh oc at fornempde war nadege frwe drotning Margretæ eller thæn persona skal plichtik wære at giuæ os i wart fornempde closter en mark korn til landgilde theræ aff. hwart aar for innen kyndelmyssæ sua lenge som hon æller thæn personæ leuer ♦ Oc nar hon oc then persona døøt ær som hon thet vnnæ wil æpter fornempde her Iæcob Knutsøn døt som fore ær saght tha skal alt thættæ fornempde gots meth al syn tilliggelsæ genist i gien kommæ friit oc frælst til wart fornempde closter vden alt hinder oc lenger tøffring oc vden alt arght ♦ Oc til mere forwaring at alle thæsse forscriffnæ stykkæ scule stadhege faste oc vbrudeleghe bliuæ i alle mate som forescreuet staar tha lade wi fornempde abbet oc conuent ware insiglæ meth williæ oc witskap hængis fore thættæ breff oc haue wi bethet hetherlege fathræ biscop Pæther aff Roskilde. abbet Nicles aff Soræ oc abbet Esbern aff Knardorp lade therris insiglæ til winnesburdh hængis fore thættæ breff. ♦ Datum Esrom anno domini m^o quadringentesimo ipso die beati Valentini martiris.

2 hwilken] med uregelret brug af forkortelsen for endelsen et A.

Vi Salomon, abbed, og hele klostersamfundet i Esrum kloster på Sjælland erkender med dette vort åbne brev angående dette efterskrevne gods, som vor nådige frue, dronning Margrete, til ære for Gud og vor frue har skænket vort fornævnte Esrum kloster for hendes herres, hendes egen, deres faders og moders og forfædres og deres søns sjæle, således som hendes brev derpå lyder, nemlig tre bol jord minus halvanden øre skyld i Evetofte på Halsnæs og en gård i Hågendrup med tre gårdsæder, som ligeledes ligger på samme Halsnæs, — denne gård i Hågendrup, som nu skylder fem pund korn om året i landgilde — med agre, enge, fiskevande, græsgange, skove, møller og møllesteder, vådt og tørt, øde og bebygget, og alt og hver enkelt tilliggende og tilbehør til det forskrevne gods, intet undtaget, hvad det end hedder eller er. Alt dette forskrevne har vi nu tilstået og overladt vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, at besidde og beholde, nyde og bruge efter sin vilje og til sit gavn, efter at hr. Jakob Knudsen, som er provst i Roskilde, er afgået ved døden, uigenkaldeligt så længe hun lever, om hun da lever længere (end han), eller også, at hun kan overlade alt dette forskrevne til en person, som hun vil tilstå det, efter nævnte hr. Jakobs død, fremdeles at besidde og beholde, nyde og bruge, så længe den person lever, i hendes sted, og at vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, eller denne person skal være forpligtet til hvert år inden kyndelmisse at give os her i vort kloster en mark korn i landgilde deraf, så længe hun eller denne person lever, og når hun og den person, som hun vil tilstå det efter fornævnte hr. Jakob Knudsens død, som ovenfor omtalt, er døde, da skal alt dette fornævnte gods med alle dets tilliggender straks komme tilbage til vort fornævnte kloster, frit og frigjort, uden nogen hindring eller længere forhaling og uden svig. Til større sikkerhed for, at alle disse forskrevne punkter skal forblive bestandige, faste og ubrydelige i alle henseender, som forskrevet står, så lader vi fornævnte abbed og klostersamfund med vilje og vidende vore segl hænge under dette brev, og vi har bedt de hæderlige fædre, biskop Peder af Roskilde, abbed Niels af Sorø og abbed Esbern af Knardrup om til vidnesbyrd at lade deres segl hænge under dette brev. Givet i Esrum i det Herrens år 1400 på selve martyren sankt Valentins dag.