1400

1400. 14. februar. Esrum 250

Abbed Salomon og klostersamfundet i Esrum indrømmer dronning Margrete livsvarig besiddelse af det gods i Ods herred, som hun har skænket klostret, mod at give klostret tre lødige mark deraf i årlig landgilde.

A: RA. C 6 adk. landgods Sjælland = ny kronol. rk. 1793. Perg. 26,3 × 12,3 (plica 0,9). 1: Abbed Salomons segl af ufarvet voks i perg.rem, DGS. 484. 2: Seglsnit. 3: Biskop Peders sekret (Lodehat) af ufarvet voks i perg.rem, DGS. 167. 4: Abbed Niels' segl af ufarvet voks i perg.rem, DGS. 494. 5: Perg.rem. På bagsiden Vm Eghebergh og derunder med hd. fra omkr. 1500 Item at forfare om abeden aff Esserom haffuer thette godz. — Aa: Langebeks Diplomatarium. Afskrift fra 19. årh. med bemærkning Omnia sigilla adsunt.

Tryk: Molbech og Petersen 96 nr. 64; Gammeldanske Diplomer I 180 — Reg. Dan. nr. 3018; Rep. nr. 4320. Dipl. Dan. 4. rk. VII nr. 250; DRB. IV:7 nr. 250 (i oversættelse).

Brevet er skrevet med samme hånd som nr. 249.

Tekst efter A:

Wy Salmon abbet oc alt conuent i Esroms closter i Syæland liggendæ kennis thet meth thættæ wart opnæ breff om thættæ effterscreffnæ gots hwilket war nadhege frwe drotnyng Margretæ. i guts oc war frwes hedher til wart fornæfndæ Esroms closter fore hænnis herre oc hennis eghin oc therris fathers oc mothers oc forældræs oc therris søns syælæ giffet hawer som hænnis breff theræ pa ludær. som ær alt thet gods Eghebergh i Odzhæret liggendæ. meth sua miket aff Lesthorp som til thet sammæ Eghebergh her til lighet hawer oc meth alt thet samme Eghebergsfang e hwat thet hælst heder æller ær. meth agræ ængæ skowe fiskewatn fægange møller møllestæthe wat oc thywrt ødhe oc bygd oc alt oc hwart synnerleghe thissæ fore screffnæ gotzis tilliggelsæ oc tilhøringæ ænktæ vnden takit e hwat ther hælst heder æller ær ♦ Alt thættæ forescreffnæ haue wi nw vnt oc ladit fornæfnde war nadheghe frwe drotning Margretæ sua lenge som hon leffer æller en annen personæ i hænnis stæth hwem hon thet vnnæ wil sua lenge thæn personæ leuer at besidiæ oc beholde nydæ oc brughæ æfter syn williæ oc gaffn vgencalleleghnæ sua lenge hon æller thæn persona leuer oc at fornæfnde war nadhege frwe drotning Margretæ æller thæn persona skal plichtik wæræ at giffæ os. i wart fornæfnde closter thre lødheghe march fæm oc fyrætywæ skillingæ Lubische ræknæthe fore hwar lødigh mark. i sua danik pænninge oc mynt som i Syæland ære gheue oc gængæ. til landgildæ theræ aff hwart aar for innen iwl. sua lenge hon æller thæn persona leuer. ♦ Oc nar hon æller thæn persona døør. som hon thet vnnæ wil som fore ær saght. tha skal alt thættæ forescreffnæ gots meth al thæs tilliggelsæ gienisten i gien kommæ friit oc frælst til wart fornæfnde closter vden alt hinder oc lenger tøffring oc vden alt arght ♦ Oc til mere bewaring alle thæssæ forscreffnæ stykkæ scule stadeghe faste oc vbrudhnæ bliuæ i alle made som forscreuet staar. tha lade wi fornæfnde abbet oc conuent war insiglæ meth wid oc witskap hængis fore thættæ breff. oc hawe wy bethet hetherlegæ fathræ biscop Pæther aff Roskilde. abbet Nicles aff Soræ abbet Esbern aff Knardorp therris insiglæ til winnesburdh hengis fore thættæ breff ♦ Datum Esrom anno domini m^o quadringentesimo. ipso die beati Valentini martiris.

19 hwart] med r tilf. o.l. A.

22 personæ] med n rettet fra s A.

31 gots] på rasur A, vistnok rettet fra meth.

15: 1400 10. februar, cf. nr. 245.

Vi Salomon, abbed, og hele klostersamfundet i Esrum kloster på Sjælland erkender med dette vort åbne brev angående dette efterskrevne gods, som vor nådige frue, dronning Margrete til ære for Gud og vor frue har skænket vort fornævnte Esrum kloster for hendes herres, hendes egen, deres faders og moders, samt deres forfædres og deres søns sjæle, således som hendes brev derpå lyder, hvilket er hele godset Egebjerg i Ods herred med så meget af Lestrup, som hidtil har hørt til samme Egebjerg, og med hele samme Egebjerg fang, hvad det end hedder eller er, med agre, enge, skove, fiskevande, græsgange, møller og møllesteder, vådt og tørt, øde og bebygget, og alt og hvert enkelt tilliggende og tilbehør til dette forskrevne gods, intet undtaget, hvad det end hedder eller er, alt dette forskrevne har vi nu tilstået og overladt til vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, så længe som hun lever, eller til en anden person, som hun i sit sted vil tilstå det, så længe denne person lever, at besidde og beholde, nyde og bruge efter sin vilje og til sit gavn, uigenkaldeligt så længe hun eller denne person lever, og at vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, eller den person skal være forpligtet til at give os i vort fornævnte kloster tre lødige mark, idet der regnes 45 lybske skilling for hver lødig mark, i sådanne penge og mønt, som er gyldige og gængse på Sjælland, hvert år inden jul som landgilde deraf, så længe hun eller denne person lever, og når hun eller denne person dør, hvem hun som før nævnt vil overlade det til, da skal alt det foromtalte gods med alt dets tilliggende straks komme frit og frigjort tilbage til vort fornævnte kloster uden nogen hindring eller længere forhaling og uden al svig. Og til større sikkerhed for, at alle disse forskrevne punkter skal forblive bestandige, faste og ubrudte i alle henseender, som forskrevet står, så lader vi fornævnte abbed og klostersamfund med vidende og kundskab vore segl hænge under dette brev. Og vi har bedt de hæderlige fædre, biskop Peder af Roskilde, abbed Niels af Sorø og abbed Esbern af Knardrup om til vidnesbyrd at lade deres segl hænge under dette brev. Givet i Esrum i det Herrens år 1400 på selve martyren sankt Valentins dag.