Erik 7. af Pommern udsteder i Nykiøping en gårdsret, overleveret gennem en
afskrift i et lovhåndskrift i Stockholm, Kungl. Bibl. C 87 f. 40v (2. halvd. af
16. årh.). Hvilket Nykiøping, der er tale om, lader sig ikke afgøre,
ligesom gyldighedsområdet for nævnte tekst ikke kan bestemmes, cf. K. Maurer, Das
ælteste Hofrecht des Nordens 136 og Kr. Erslev, Dronning Margrethe 496 note 64,
cf. også Poul Johs. Jørgensen, Dansk Retshistorie 61 og Den danske Rigslovgivning
1397-1513 30, hvorfor teksten udelades i Dipl. Dan.