1400

1400. 24. juni. 325

Jon Lille, ridder, erkender, at hertug Valdemar af Sønderjyllands brev til Valdemar Sappi på Vodder, Spandet og Arrild sogne aldrig er blevet indløst, og lover Henneke Limbæk at fri det for krav fra Valdemar Sappis arvinger.

A: RA. De schauenburgske hertuger af Sønderjylland. B, b (tidl. Gem. Arch. XXVI, 42) = ny kronol. rk. 1819. Perg., gennemskåret, (dvs. ugyldiggjort på et vist tidspunkt), 26 × 10,8 (plica 1,3). 1: Jon Lilles segl (Skram) af brunt i ufarvet voks i perg.rem, DAS. *1148 (S' IOHANNE IONS S' MILITIS). 2: 20 Herman Ivarsens segl (Pennow) af ufarvet voks med brunt overtræk i perg.rem, DAS. 1126. 3: Jens Skeels segl af brunt i ufarvet voks i perg.rem, DAS. *1099. 4: Peder Porses segl af ufarvet voks med brunt overtræk i perg.rem, DAS. *1144. 5: Seglsnit. 6: Henrik Skeels segl af ufarvet voks med brunt overtræk i perg.rem, DAS. 1129. 7: Seglsnit.

Tryk: Rep. nr. 4352 (i udtog); Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. VI 1087 nr. 1636 — Vejledende Arkivreg. 25 X IO nr. 10. Dipl. Dan. 4. rk. VII nr. 325; DRB. IV:7 nr. 325 (i oversættelse).

Brevet er skrevet med samme hånd som nrr. 289 og 324.

Tekst efter A:

Ik Ion Lylle ryddere bekenne vnde betůghe openbare in dessem ieghenwordighen breue vor alle den genen de ene seen edder høren lesen vnde do wytlik dat de opene bref de sprekt vppe de dre kerspele de beleghen synt in Wyttingherde Odder Spanwyt vnde Aarylt den hertich Woldmer van Sleswyk deme got gnedich sy mynem elder vader her Woldmer Zappyn vnde synen eruen geuen heft. ny werlde vryet edder løset wart ok nen qwyte bref vppe geuen is ♦ Ok loue ik Ion Lylle ryddere dat dar nen qwyte bref mer vp schal geuen werden van my edder van her Woldemers eruen ♦ Vortmer schal ik Ion Lylle ryddere vnde myne eruen Henneke Lembeken vnde synen eruen den openen bref entvryen vor al her Woldmer Zappyn eruen de dar myt rechte vp spreken ♦ Alle desse vor screuen stucke loue ik Ion Lylle ryddere vnde myne eruen Henneke Lembeken vnde synen eruen stede vnde vast to holdene vnde an guden truwen sunder ienigherleye arghelist vnde helpe rede de my Ion Lyllen vor screuen vnde mynen eruen moghen vromen vnde Henneke Lembeken vnde synen eruen to schaden moghen komen ♦ To merer betughinge alle desser vor screuen stucke so hebbe ik Ion Lylle vor screuen myn ingesegel myt wyllen henghet vor dessen bref. ♦ Hir an vnde ouer hebben wesen de erebaren lude alz Herman Ywarsson Iohan Schelle Peter Pors Laghe Rutze Hynrik Schelle Thommas Karlsson den dyt wytlik is ♦ Des hebbet se to tughe ere ingesegele mede henghet vor dessen bref de screuen vnde geuen is na godes bort dusent iar indeme veerhunderdesten iare in sunte Iohannes baptisten daghe to mydden somer.

1: cf. 1351 17, april, Dipl. Dan. 3. rk. III nr. 410.

Jeg Jon Lille, ridder, erkender og bevidner åbent i dette nærværende brev for alle dem, som ser det eller hører det læse og gør vitterligt, at det åbne brev, som omtaler de tre sogne, der er beliggende i Hviding herred, Vodder, Spandet og Arrild, som hertug Valdemar af Slesvig, hvem Gud være nådig, har givet min bedstefader hr. Valdemar Sappi og hans arvinger, aldrig blev indfriet eller indløst, ej heller er der givet nogen kvittering derpå. Ligeledes lover jeg Jon Lille, ridder, at der heller ikke skal gives nogen kvittering derpå fra mig eller fra hr. Valdemars arvinger. Fremdeles skal jeg, Jon Lille, ridder, og mine arvinger, over for Henneke Limbæk og hans arvinger indfri det åbne brev for alle hr. Valdemar Sappis arvinger, som med rette kan gøre krav gældende. Alle disse forskrevne punkter lover jeg, Jon Lille, ridder, og mine arvinger over for Henneke Limbæk og hans arvinger at holde stadigt og fast og i god tro uden nogen svig og udflugter, som kunne gavne mig, Jon Lille, og mine arvinger og komme Henneke Limbæk og hans arvinger til skade. Til yderligere bekræftelse på alle disse forskrevne punkter, så har jeg, fornævnte Jon Lille med vilje hængt mit segl under dette brev. Til stede var her de ærlige folk, nemlig Herman Ivarsen, Jens Skeel, Peder Porse, Lave Rutze, Henrik Skeel (og) Thomas Karlsen, hvem det er vitterligt. Til vid nesbyrd herom har de også hængt deres segl under dette brev, der er skrevet og givet efter Guds fødsel år 1400 på sankt Johannes døberens dag ved midsommer.