forrige næste

Tekst efter A:

Wy Barnym vnd Wartislaff br{ue}dere van godes gnaden hertoghen to Stetyn der Wende der Cassuben der Pomeren vnde vorsten to Ruyen don witlik vnd openbar in dessem ieghenwordighen breue. dat wy aller twydracht vnd schelinghe de twysschen vns van ener syde vnd vnzer stat to dem Stralessunde van der anderen syden ghewezet is bleuen zint to vorscheydende by vnser leuen stede rade alze Grypeswold Tanglym vnd Demmyn de vns in desser nagheschreuenen wyse hebben vorscheiden ♦ Wy borghermestere vnd ratmanne der stede Gripeswold Tanglym vnd Demmyn don witlich vnd bokennen in dessem ieghenwordigen breue dat de dorchlůchtighen vorsten vnse gnedighen heren here Barnym vnd Wartislaff br{ue}dere hertoghen to Stetyn der Wende der Cassuben der Pomeren vnd vorsten to Ruyen van ener syde vnd raad der stat Stralessunde van der anderen syde vns ghebeden hebben dat wy ze wolden vorscheyden vmme alle twydracht vnd schelinghe de twisschen en gheweset is. ♦ Des vorscheide wy ze aldus. <1> dat wy alle twydracht vnd schelinghe twysschen en nedder legghen. vnd were dat vnse vorschreuenen heren here Barnym vnd Wartislaff ien gherleye to sprake edder anzakent hadden to den borghermesteren ratmannen edder borgheren der vorschreuenen stat Stralessund. dar scholen de borghermestere vnde raad mechtich wesen mynne vnde rechtes vnsen vorschreuenen heren to helpende ouer de iene dar id en to schelet vnde dat schal io schen bynnen eynem maent vnvortoghert. <2> Vortmer wille wy dat vnse vorschreuen heren den hof to deme Kedinghaghen de Hupe to horet hadde myt siner tobehoringhe vnd dat st{ue}cke gudes to Poretze des zich vnse heren to teen van Buchames weghen der vnse heren mit den van dem Stralessunde vmme schelet hebben. deme rade to dem Stralessunde/ scholen volghen laten. <3> Vortmer zo scholen vnse heren vorbenomert allen nyen toln vnd nye weghe nedder legghen vnd scholen gh{ue}nnen der olden weghe to br{ue}kende vnde bliuen by erem rechten tolne. <4> Vortmer zo scholen vnse heren vorbenomet bliuen by aller rechticheyt vnd vrygcheyt dar ze recht ane sint/ vnd vnse heren scholen de van dem Stralessunde laten by aller rechticheyt vnd vrigcheyt dar se recht ane sint. <5> Vortmer zo scholen de van dem Stralessunde vnsen heren vorbenomert entrichten veer duzent mark Sundesch vppe sunte Mertens dach nu neghest to komende den van dem Gripeswolde to der losinghe des slotes vnd landes to Gh{ue}czkow. men vmme de vyf hundert mark dar de van dem Stralessunde vnse heren vmme manen van der Hertzeborgh weghen dat schal stan to vnser gnedighen vrawen. vrow Margareten. konynghinnen to Dennemarken. dat scholen ze in beydent syden holden wes ze dar vmme seght. ♦ Hir mede zo scholen vnser heren vnd ok der van dem Stralessunde. priuilegia recht rechticheyt vnd vrygcheit dar zee in beydent syden recht ane sint wesen vnvorsumet. ♦ To witlicheyt alle desser vorschreuenen dyngh zo hebbe wi Barnym vnd Wartislaff hertoghen vorbenomet vor vns vnde vnse eruen vnse hemelike inghesegle henghen laten in dessen bref. ♦ Vnde wy borghermestre vnd ratmanne der vorschreuenen stede Gripeswold Tanglym vnd Dem myn hebben ok to tuchnisse vnd ork{ue}nde alle desser vorschreuenen dyngh vnser stede hemelike inghesegle henghen laten in dessen bref de gheuen is to dem Stralessunde na der bord Cristi in deme verteynden hunderdesten iare in s{ue}nte Sixtus daghe des hilghen paweses ♦ T{ue}ghe desser dyngh de hir ouer gewesen hebben sin de erliken vnd erboren l{ue}de here Iohan abbet to dem Nyen Campe her Wedeghe Bugghenhaghen. her Hinrich van Iasmund ryddere her Mathias Zolw{ee}dere vnde her Iohan Crassow pernere to dem Stralessunde vnde to Garcze Tydeke van dem Borne. Hinrich Lussow. Reymer Nyenkerke Svm voghet to Ruyen Rauen Barnekow Clawes vnde Vicke van Viictzen brudere. Reymer Dechow. vnd Reynward van Peentze.

Vi Barnim og Vartislav, brødre, af Guds nåde hertuger af Stettin, hertuger over Venderne, Kassuberne, Pommeranerne og fyrster af Rügen, gør vitterligt og åbenbart i dette nærværende brev, at al tvedragt og strid, som har været mellem os på den ene side og vor stad Stralsund på den anden side skal bilægges ved vore kære stæders råd, nemlig Greifswald, Anklam og Demmin, som har forligt det på den måde, som det er nedfældet i det følgende. Vi borgmestre og rådmænd i stæderne Greifswald, Anklam og Demmin gør vitterligt og bekender i dette nærværende brev, at de høje fyrster, vore nådige herrer hr. Barnim og Vartislav, brødre, hertuger af Stettin, hertuger over Venderne, Kassuberne og Pommeranerne og fyrster af Rügen på den ene side og rådet i staden Stralsund på den anden side har bedt os om, at vi ville forlige dem angående al tvedragt og strid, som har været mellem dem. Det forliger vi således, <1> at vi nedlægger al tvedragt og strid mellem dem og skulle det ske, at vore fornævnte herrer, hr. Barnim og Vartislav, havde nogen krav eller klage mod borgmestre, rådmænd eller borgere i den forskrevne stad Stralsund, da skulle borgmestrene og rådet have magt til at hjælpe vore fornævnte herrer til mindelighed og ret i de sager, som skiller dem, og det skal ske ufortøvet inden for en måned. <2> Fremdeles vil vi, at vore fornævnte herrer skal overdrage rådet i Stralsund den gård i Kedingshagen, som havde tilhørt Hupe, med dens tilliggende og det stykke gods i Preetz, som vore herrer tiltager sig på Buchames vegne, som vore herrer har strid om med dem fra Stralsund. <3> Fremdeles så skal vore fornævnte herrer nedlægge al ny told og nye veje og skal tillade at bruge de gamle veje og blive ved deres retmæssige told. <4> Fremdeles så skal vore fornævnte herrer blive i alle rettigheder og friheder, der med rette er derpå, og vore herrer skal lade dem fra Stralsund forblive i alle deres rettigheder og friheder, som de har ret til. <5> Fremdeles så skal de fra Stralsund udrede til vore fornævnte herrer 4000 mark i stralsundsk mønt på næstfølgende sankt Mortens dag, til dem fra Greifswald til udløsning af slottet og landet Gützkow, men angående de 500 mark, som de fra Stralsund har rykket vore herrer for på grund af Hertesburg, de skal tilkomme vores nådige frue, fru Margrete, dronning af Danmark, (og) det skal de overholde på begge sider, hvad hun siger derom. Hermed så skal vore herrers og de fra Stralsunds privilegier, ret, rettigheder og friheder, som de har ret til på begge sider, være uhindret. Til vitterlighed om alle disse forskrevne ting så har vi, Barnim og Vartislav, fornævnte hertuger, for os og vore arvinger ladet vort sekret hænge under dette brev. Og vi borgmestre og rådmænd i de forskrevne stæder Greifswald, Anklam og Demmin har også til vidnesbyrd og sikkerhed for alle disse forskrevne ting ladet vore stæders sekret hænge under dette brev, som er givet i Stralsund efter Kristi fødsel i år 1400 på den hellige pave sankt Sixtus' dag. Vidner på disse ovenfor anførte ting, er de ærlige og hæderlige folk, hr. Johan, abbed i Neuenkamp, hr. Wedege Buggenhagen, hr. Henrik von Jasmund, riddere, hr. Mathias Zoleweden og hr. Johan Krassow, præster i Stralsund og i Garz, Tideke van dem Borne, Henrik Lussow, Reimar Nienkerke, Suhm, foged på Rügen, Ravn Barnekow, Klaus og Fikke van Vitzen, brødre, Reimar Dechow og Reinward van Pentze.