Jakob, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, til de os kære herrer Gerhard, præst ved kirken i Skanør, Johan v. Lancken, Henrik, kapellan ved sankt Gertrud, og Morten, evig vikar i Falsterbo, og til kirkernes sognepræster og gejstlige, alle og hver især, til hvem dette brev når, hilsen med Gud og fast lydighed overfor vore befalinger. Den ærværdige mand hr. Jens Pedersen, kaldet Falster, kantor ved vor kirke i Lund, er kommet til os og har ved sin alvorlige besværing påvist overfor os, at en vis hr. Lambert, præst, der, som det hævdes, optræder som kapellan ved Vor Frue kirke i Falsterbo, skønt med urette, med vold og uret har tilrevet sig de ham med rette og efter gammel sædvane tilkommende afgifter og beholder dem til ikke ringe tab, afbræk og skade for ham. Idet vi derfor bøjer os for nævnte hr. kantorens indstændige bønner, hvem vi med rette ikke kan nægte at yde retfærdighed, har vi ladet samme hr. Lambert offentligt stævne og kalde til rettergang i Lund, idet vi ønsker at få sikrere viden om sandheden heraf, for at stå til rette og for at betale nævnte hr. kantoren ovennævnte afgifter, hvis han med rette er forpligtet dertil. Men denne, som var blevet trodsig og genstridig, lod hånt om at indfinde sig eller yde erstatning personligt eller ved sin lovlige stedfortræder, siddende vort brev overhørig, hvorfor straffen også bør vokse med hans voksende trods, at han ikke skal kunne prale af sin nævnte trods, men hans afstraffelse skal kunne tjene til afskrækkelse for andre. Derfor har vi, siddende i retten på dommersædet, efter indstændig anmodning af nævnte hr. kantoren, der rejste anklage mod nævnte hr. Lambert for hans fraværelse, med føje anset denne for trodsig i denne sag og til straf for hans trods har vi bandlyst ham, og bandlyser vi ham med dette brev. Fornævnte Vor Frue kirke belægger vi med interdikt og lægger den under kirkeligt interdikt og pålægger Eder alle og enhver af Eder in solidum under påberåbelse af Eders lydighedspligt og under bandlysningsstraf, som vi med dette brev retter mod Eder og enhver af Eder, dog efter forudgående 3 gange gentaget kanonisk påmindelse, hvis I trodsigt tøver med at adlyde vore befalinger, og befaler Eder strengt, at I offentligt bekendtgør, at nævnte hr. Lambert, præst, der som ovenfor nævnt således er bandlyst af os, skal være bandlyst i Eders kirker og andetsteds, hvor I måtte træffe ham, og det synes hensigtsmæssigt, under klokkeringning og med alterlysene tændt og til slut slukkede og kastede til jorden, og at I bekendtgør, at fornævnte kirke, der således er belagt med interdikt af os, skal være belagt med interdikt, idet vi med vor myndighed fast forbyder under alvorligere og større irregularitets straffe og domme, at nogen præst, af hvilken stilling, stand eller orden han end måtte være, eller nævnte hr. Lambert i nævnte Vor Frue kirke under nogen omstændigheder må afholde messer eller andre gudstjenstlige handlinger, førend nævnte hr. Lambert adlyder retten og fyldestgør nævnte hr. kantoren. Men hvis nogen præst mod disse vore forbud og påbud forsøger ubetænksomt at foretage gudstjenstlige handlinger, skal han vide, at han ved selve sin handling udsætter sig for irregularitets dom. Og desuagtet vil vi, så vidt det står til os ubetinget gå sådan frem mod samme hr. Lambert og sådanne ulydighedens sønner, som rettens fremgangsmåde kræver det, uanset hines fravær. Givet under vort segl i det Herrens år 1400 dagen før bekenderen sankt Franciscus' dagN. Men I, som har været tilkaldt, skal sende denne skri velse tilbage beseglet med Eders segl, til tegn på, at vort påbud samvittighedsfuldt er blevet fulgt af Eder.