forrige næste

Tekst efter A:

Ik Hinrik Frese. ratman to Flensborch. vnde myn husvrouwe Elzebe vnde vnse eruen. bekennen vnde betůghen openbare in desme breue vor al den ghenen de ene zeen. edder høren lesen. dat wy vp laten rechtliken vnde redeliken. Ywer Peterson de Iwl gheheten is vnde sinen rechten eruen al dat erue vnde al dat ghud. dat vns anghestoruen is vnde to vallen mach yd legghe bynnen Flensborch edder buten Flensborch also van Eler Iwls weghen dem got ghenedich sy. vnde ik Hinrik Frese vorbynømet vnde myn husvrouwe Elzebe vnde vnse eruen scolen wollen. den vorscreuenen Ywer Iwl vnde sine eruer nummer mere schuldighen mit worden edder mit werken in nenen steden also van des ghudes weghene. vnde louen dat in ghuden truwen stede vnde vast to holdende zunder alle arghelist vnde hulperede de my vorscreuen Hinrike vnde Elzeben myner husvrouwen vnde vnsen eruen vromen møghen. vnde dem vorscreuen Ywer Iwl vnde sinen eruen schaden møghen. ♦ Tho ener groterer bewisinghe vnde betuchnisse aller desser vorscreuenen stucke. so hebbe ik Hinrik Frese vorbynømet myn ingheseghel mit ia vnde mit willen vnde mit wol beradenem m{ov}de ghehenghet laten vor dessen bref. de gheuen vnde screuen is na godes boort in deme veerteynhunderdesten iare des neghisten sonauendes na sunte Lucas daghe des hilghen ewanghelisten.

Jeg Henrik Friis, rådmand i Flensborg, og min hustru Elisabeth og vore arvinger erkender og bevidner åbent i dette brev for alle dem, der ser det eller hører det læse, at vi retteligen og redeligen oplader Ivar Pedersen, som hedder Jul, og hans rette arvinger al den arv og alt det gods, som er tilfaldet og kan tilfalde os som arv, hvad enten det ligger inden for Flensborg eller uden for Flensborg, således på vegne af Eler Jul, hvem Gud være nådig, og jeg, fornævnte Henrik Friis, og min hustru Elisabeth og vore arvinger skal og vil aldrig mere være den fornævnte Ivar Jul og hans arvinger noget skyldigt med ord eller gerninger nogen steder, angående det gods, og vi lover i god tro stadigt og fast at holde det uden nogen svig og udflugter, som kunne gavne mig, fornævnte Henrik, og min hustru Elisabeth og vore arvinger og være til skade for den fornævnte Ivar Jul og hans arvinger. Til sikkert bevis og vidnesbyrd om alle disse forskrevne punkter, så har jeg, fornævnte Henrik Friis med ja og med vilje og med velberåd hu ladet mit segl hænge under dette brev, som er givet og skrevet efter Guds fødsel i året 1400 den næste lørdag efter den hellige evangelist sankt Lucas' dag.