Tekst efter Aa, for de forkortede formler se nr. 266:
Bonifacius etcetera dilecto filio Gunnaro Iohannis canonico ecclesie Lundensis salutem etcetera. ♦ Uite ac morum (— — —) specialem canonicatum ecclesie Lundensis in qua maiores et minores prebende fore noscuntur apostolica tibi auctoritate conferimus et de illo eciam prouidemus/ ♦ Ac unam de huiusmodi maioribus prebendis necnon dignitatem personatum uel officium cum cura uel sine cura ipsius ecclesie eciam si dignitas ipsa in eadem ecclesia maior post pontificalem fuerit et ad e<a>m consueuerit quis per electionem assumi si que uel si qui aut si qua uacant ad presens uel cum simul uel successiue uacauerint/ quas uel quos* seu que tu per te (— — —) procuratori de illarum uel illorum uacatione constiterit duxeris acceptandas uel acceptandos seu acceptanda conferendas uel conferendos seu conferenda tibi post acceptacionem huiusmodi (— — —) fratri nostro episcopo Lundensi et dilectis filiis capitulo ipsius ecclesie ac illi uel illis ad quem uel ad quos in dicta ecclesia huiusmodi maiorum prebendarum ac dignitatum personatuum uel officiorum collatio prouisio presentatio electio seu queuis <alia> dispositio pertinet communiter uel diuisim ne de maiori prebenda ac dignitate personatu seu officio huiusmodi interim etiam ante acceptationem eandem nisi postquam eis constiterit quod tu uel procurator predictus illas uel illos seu illa nolueritis (— — —) numero et quibuslibet aliis ipsius ecclesie Lundensis statutis et consuetudinibus illis presertim quibus caueri dicitur quod nullus inibi maiorem prebendam assequi ualeat nisi de minoribus prebendis ad huiusmodi maiores prebendas eiusdem ecclesie gradatim et per optionem ascendat contrariis iuramento (— — —) faciendis de canonicatibus et maioribus prebendis ac dignitatibus uel personatibus seu officiis ipsius ecclesie speciales (— — —) quibus omnibus etiam auctoritate nostra in ecclesia ipsa receptis uel huiusmodi maiores prebendas ac dignitates personatus uel officia expectantibus in eadem uenerabilibus fratribus nostris sancte Romane ecclesie cardinalibus et dilectis filiis familiaribus nostris actu commensalibus dumtaxat exceptis in assecutione maioris prebende ac dignitatis uel personatus seu officii huiusmodi te uolumus anteferri sed nullum per hoc eis quo ad assecutionem maiorum prebendarum ac dignitatum personatuum uel officiorum aut beneficiorum aliorum preiudicium generari seu si eisdem episcopo et capitulo uel quibusuis aliis (— — —) quodque de canonicatibus et prebendis ac dignitatibus uel personatibus seu officiis ipsius ecclesie uel aliis beneficiis ecclesiasticis ad eorum collationem prouisionem presenta tionem electionem seu quamuis (— — —) illud prestes seu quod ut asseris canonicatum et prebendam ecclesie Roskildensis nosceris obtinere ♦ Nulli ergo (— — —) ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum decimo kalendas ianuarii anno duodecimo.
7 fuerit] rettet ved overstregning fra confuerit Aa.
8 e<a>m] eum Aa.
9 quos] quos uel Aa.
15 <alia>] mgl. Aa.
1 electionem] tilf. i marg. med henvisningstegn Aa.
Bonifacius o.s.v. til sin elskede søn Gunnar Jensen, kannik ved kirken i Lund, hilsen o.s.v.
Dit liv (— — —), overdrager vi Dig med apostolisk myndighed et kanonikat ved kirken i Lund, i hvilken der vides at være større og mindre præbender, og giver Dig det ved provision. Og hvis en af disse større præbender samt en dignitet, et personat eller officium med eller uden sjælesorg ved denne kirke, selv om denne dignitet ved samme kirke måtte være den største efter den biskoppelige, og man ved valg plejer at antages til den, for tiden er ledige, eller når de på én gang eller efter hinanden bliver ledige, og Du eller Din dertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at Du eller samme befuldmægtigede har fået kendskab til deres ledighed, beslutter at godtage dem, reserverer vi dem til (— — —) vor ærværdige broder (ærke)biskoppen af Lund og vore elskede sønner kapitlet ved denne kirke og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen, præsentationen af, valget til eller al rådighed over disse større præbender og digniteter, personater eller officier ved nævnte kirke i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til også i tiden før denne godtagelse på nogen måde at træffe bestemmelse om denne større præbende og dignitet, dette personat eller officium, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at Du eller fornævnte befuldmægtigede ikke har villet godtage dem. Og vi (— — —) antal kannikker, og alle andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner i denne kirke i Lund, og især dem, i hvilke der siges at være fastsat, at ingen sammesteds kan opnå en større præbende, medmindre han trin for trin og ved valg forfremmes fra de mindre præbender til disse større præbender i samme kirke, selv om de (— — —) provisioner, de skal have på kanonikater og større præbender og digniteter eller personater eller officier ved denne kirke, har fået særligt (— — —). Det er nemlig vor vilje at Du med hensyn til opnåelse af denne større præbende og dignitet eller dette personat eller officium skal foretrækkes for alle disse, også for dem, der med vor myndighed har fået anerkendelse i denne kirke eller har ventebrev på disse større præbender og digniteter, personater eller officier sammesteds, blot med undtagelse af vore ærværdige brødre, den hellige romerske kirkes kardinaler, og vore elskede sønner, vor husstand, der virkeligt er vore bordfæller, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre større præbender og digniteter, personater eller officier eller beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere), uanset om samme (ærke)biskop og kapitel eller hvilke som helst andre (— — —) dertil, og at kanonikater og præbender og digniteter eller personater eller officier ved denne kirke eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation, valg eller al anden (— — —) i egen person, eller (uanset) at Du, som Du forsikrer, vides at besidde et kanonikat og en præbende ved kirken i Roskilde. Intet menneske (— — —). Givet ved S. Pietro i Rom den 23. december i vort tolvte (pontifikats)år.