forrige næste

Tekst efter Aa:

Wi Margrete meth gudz nadhe Woldemars Danekonungs datter kiennes thet meth thettæ wort opnæ breff om then gardh liggende i Malmøghe wæster i byen so som ær mællom Niels Ienssøns gardh oc Niels Beyncssøns gardh huilken gardh som Iacop Lang byman i Malmøghe her Abram wp lot oc her Abram oss sidhen then samme gardh meth siit opne breff wpladet hauer oc om then halfue køtmangere bodh oc i Malmøghe liggende huelken som her Abram fiic efter Michel Ericssøn oc her Abram oss thæn samme halfue bodh i thet samme siit opne breff wpladæt hafuer thenne forscrefne gardh oc halfue bodh meth all there tilhørilse hws oc iordh wat oc thywrt rørende oc wrørende engte wnden taghet e hwat thet helst heder eller er kiennes wi oss meth thettæ wort opnæ breff wp at hafue ladet gifuet oc andwordet fran oss oc wore arwinge oc efterkomere oc til wor elskeleke thienere thenne brefførere Henike Doreswen i swo made at fornempde Henike oc hans husfrw oc hans børn oc hans børnebørn om guth them til wil wordhe lade thenne forscreffne gardh oc halfue bodh beholde besyde brughe oc frileghe nyde swo lenge the leue oc nar the alle døthe eller e<y> til æræ tha gifue wi scøde oc afhænde i gudz wor frwes sancti Pædhers hedher for wore foreldres oc wor oc fornempde Hennike syel then fornempde gardh oc halfue bodh meth all theres til høring enkte wnden taket som foræ ær sacht til sancti Pedhers kirke i Malmøghe bygning / wgencallelicæ til ewerdelic eghæ ♦

Thoc scal fornempde Hennike oc hans hwsfrw oc hans børn oc hans børnebørn thenne forscreffne gardh oc halfue bodh beholde oc brughe efter therre gagn oc nytte oc wilghe swo lenge the eller noker therre til æræ men nar the æy til æræ at tha sidhen fornempde gardh oc halfue bodh komme til fornempde sancti Pædhers kirke til euerdelich eghe som fore ær sacht ♦

Oc til mere bewaring alle thisse forscreffne stycke tha lade wi wort incigle meth wor altzo kiereste sons incigle konung Erics hengis for thettæ breff ♦

Oc wi Ienis Duwe/ Abram Brodherssøn Nicles Yuerssøn oc Eric Niclessøn riddere oc Iens Iacopssøn kirkeherre i Malmøghe Beyent Lang oc Beyent Gødessøn awapn lade wore incigle til widneburdh hengis for thette breff ♦

Datum Helsingburgis anno domini m° cccc° primo tercia feria proxima post octauam epyfanie domini.

Vi Margrete med Guds nåde Valdemar Danekonges datter erkender med dette vort åbne brev vedrørende den gård i Malmø, som ligger mod vest i byen mellem Niels Jonsens gård og Niels Bentsens gård, den gård, som Jakob Lang, bymand i Malmø, oplod til hr. Abraham, og hr. Abraham har siden med sit åbne brev opladt os samme gård, og videre om den halve kødmangerbod, som også ligger i Malmø, og som hr. Abraham fik efter Mikkel Eriksen, og hr. Abraham har i samme sit åbne brev opladt os den samme halve bod, at vi med dette vort åbne brev erkender, at vi har opladt, givet og overdraget denne fornævnte gård og halve bod med alt deres tilliggende af hus og jord, vådt og tørt, rørligt og urørligt uden undtagelse, hvad det end kaldes eller er, fra os og vore arvinger og efterkommere til vor elskelige tjener, denne brevfører Henneke Dårsvend, således at fornævnte Henneke, hans hustru og børn og børnebørn om Gud vil give dem sådanne, skal beholde denne føromtalte gård og halve bod og besidde, bruge og frit nyde dem, så længe de lever, og når de alle er døde eller der kun er en tilbage, da skal vi give, skøde og afhænde fornævnte gård og halve bod med alt tilliggende uden undtagelse, sådan som det før er sagt, til sankt Peders kirkes bygningsfond i Malmø uigenkaldeligt til evig eje til ære for Gud, Vor Frue og sankt Peder og til frelse for vore forældres, vor og fornævnte Hennekes sjæl. Dog skal fornævnte Henneke, hans hustru, børn og børnebørn beholde og bruge denne føromtalte gård og halve bod til deres gavn og nytte og efter deres vilje, så længe de eller nogen af dem er til, men når de ikke længere er levende, da skal fornævnte gård og halve bod overgå til fornævnte sankt Peders kirke, sådan som før er sagt. Og til større sikkerhed for alle disse foranstående artikler lader vi vort segl hænge under dette brev sammen med vor allerkæreste søn kong Eriks segl; og vi Jens Due, Abraham Brodersen, Niels Iversen og Erik Nielsen, riddere, Jens Jakobsen, sognepræst i Malmø, Bent Lang og Bent Gødesen, væbnere, lader vore segl hænge under dette brev til vidnesbyrd. Givet i Helsingborg i det Herrens år 1401 tirsdag næst efter ottendedagen efter Helligtrekonger.