Pave Bonifacius 9. eftergiver alle, der besøger Sankt Knuds Kirke i Odense og rækker
en hjælpende hånd til dens bevarelse, lige så meget af den dem pålagte kirkebod som
dem, der besøger Mårkær kloster i Slesvig stift.
A: Tabt
Aa: Rom, Archivio Segreto Vaticano, Registra Lateranensia 87 f. 127v.
I margin til venstre: F de Montepolit De mandato Iacobus de
Teramo.
Tryk: APD VII 192 nr. 5600 - Repert. Germ., Verz. II col. 956
Tekst efter Aa
Bonifatius (episcopus seruus seruorum dei) uniuersis Christi fidelibus presentes litteras inspecturis
salutem (et apostolicam benedictionem) ♦ Licet is de cuius munere uenit ut sibi a suis fidelibus digne et
laudabiliter seruiatur de habundantia sue pietatis que merita supplicum excedit et
uota bene seruientibus sibi multa maiora retribuat quam ualeant promereri
nichilominus tamen desiderantes domino populum reddere acceptabilem et bonorum operum
sectatorem fideles ipsos ad complacendum sibi quasi quibusdam allectiuis muneribus
indulgentiis scilicet et remissionibus inuitamus ut exinde reddamur diuine gratie
aptiores ♦ Cupientes igitur
<ut> ecclesia sancti Kanuti Ottoniensis congruis honoribus frequentetur
<et> eciam conseruetur et ut Christi fideles eo libentius causa deuotionis
confluant ad eandem et ad conseruationem huiusmodi manus promptius porrigant
adiutrices quo ex hoc ibidem dono celestis gratie uberius conspexerint se refectos
de
omnipotentis dei misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius auctoritate
confisi omnibus uere penitentibus et confessis qui in die beate Marie Magdalene et
per septem dies immediate sequentes eandem ecclesiam deuote uisitauerint et ad
conseruationem huiusmodi manus porrexerint adiutrices ut prefertur illam indulgentiam
et remissionem peccatorum concedimus quam ecclesiam domus sancti Antonii in Morker
Sleswicensis diocesis in festo corporis domini nostri Ihesu Christi uisitantes
annuatim quomodolibet consequuntur et nichilominus ut fideles Christi ad huiusmodi
indulgentias assequendas magis animentur quo ex hoc ibidem animarum commodum maius
se
sperauerint adipisci priori dicte ecclesie Ottoniensis qui pro tempore fuerit sex
uel
plures presbiteros ad hoc ydoneos seculares uel religiosos in eadem ecclesia singulis
annis in confessores huiusmodi indulgentiis durantibus qui confessiones quarumcumque
personarum qui ad ipsam ecclesiam
caus<a> indulgentie huiusmodi assequende accesserint
audir<e> ualeant deputandi ac eisdem confessoribus et eorum cuilibet ipsarum personarum
confessiones audiendi et ipsis diligenter auditis eisdem personis absolutionem
debitam auctoritate apostolica impendendi et iniungendi penitentiam salutarem nisi
forsan talia fuerint propter que sedes apostolica sit merito consulenda auctoritate
predicta plenam et liberam tenore presentium concedimus facultatem ♦ Uolumus autem
quod omnes et singule oblationes a Christi fidelibus tempore dictarum indulgentiarum
ecclesiam ipsam uisitantibus
prouenient<e>s in conseruationem et fabricam dicte ecclesie integraliter
converta<nt>ur ♦
Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam nostre concessionis infringere
uel ei ausu temerario contraire). ♦ Si quis (autem hoc attemptare presumpserit
indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se
nouerit incursurum). ♦ Datum
Rome apud sanctum Petrum duodecimo kalendas aprilis anno duodecimo.
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til alle Kristi troende, der ser dette
brev, hilsen og apostolisk velsignelse. Skønt han, hvis gave det er, at hans troende
på værdig og priselig måde kan tjene ham, af sin rige kærlighed, som overgår de
bedendes fortjenester og ønsker, giver dem, der tjener ham på en god måde, langt mere
til gengæld, end de kan fortjene, indbyder vi dog ikke desto mindre så at sige med
lokkende gaver, nemlig aflad og syndsforladelse - i ønsket om at gøre menigheden
velbehagelig for Gud og til udøver af gode gerninger - de troende til at være ham
til
behag, for at vi derved kan gøres mere egnede til den guddommelige nåde. Da vi
ønsker, at sankt Knuds kirke i Odense må blive besøgt med passende æresbevisninger
og
også bevares, og at Kristi troende des hellere fromt skal strømme sammen til den og
være mere redebonne til at række en hjælpende hånd til dens bevarelse, jo rigere de
ser sig opbyggede ved den guddommelige nådes gave sammesteds, tilstår vi
barmhjertigt, i tillid til Gud den almægtiges barmhjertighed og hans hellige apostle
Petrus' og Paulus' myndighed, alle, der viser sand anger og bekender deres synder,
og
som på den hellige Marie Magdalenes dag og de derpå umiddelbart følgende syv dage
fromt besøger samme kirke og, som ovenfor nævnt, rækker en hjælpende hånd til dens
bevarelse, samme aflad og syndsforladelse på alle måder, som de opnår, der årligt
på
vor herre Jesu Kristi legems dag besøger sankt Antonius' klosterkirke i Mårkær i
Slesvig stift, og ikke desto mindre for at de desmere skal anspores til at søge at
opnå sådan aflad, jo større gavn for deres sjæle de kan gøre sig håb om at opnå
derved, giver vi med dette brev i kraft af fornævnte myndighed den til enhver tid
værende prior for nævnte Odense kirke uindskrænket fuldmagt til at beskikke seks
eller flere hertil egnede præster, verdslige eller klosterbundne, som skriftefædre
ved samme kirke, der hvert år, sålænge afladen varer, skal kunne høre på skriftemål
fra alle uden forskel, som kommer for at opnå sådan aflad, og vi tilstår samme
skriftefædre og enhver af dem uindskrænket fuldmagt til at høre på samme personers
skriftemål, og når de omhyggeligt har påhørt dem, at måtte meddele de samme personer
syndsforladelse med apostolisk myndighed og at pålægge dem helsebringende bod, med
mindre sagen er af en sådan art, at det apostoliske sæde med rette må rådspørges
derom. Vi vil, at de gaver, alle som en, som kommer fra de troende kristne, der under
nævnte aflad besøger kirken, ubeskåret skal anvendes til nævnte kirkes bevarelse og
til dens bygningsfond. Intet menneske må bryde dette vort brev eller i ubesindig
forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at gøre dette, skal han vide,
at
han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og
Paulus' vrede. Givet i Rom hos Sankt Peter den 2. juli i (vort pontifikats) 12. år.