1401

1401. 22. marts. Marienburg

Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at han har forhandlet med kong Albrecht, hertug Johan af Mecklenburg og stæderne Rostock og Wismar, erklærer sig villig til at afstå øen Gotland og indbyder dronningen til forhandlingerne med kong Albrecht efter dennes ønske.

A: Tabt

Aa: Berlin, Geheimes Staatsarchiv; tidl. Königsberg Staatsarchiv, Hauptabteilung XX. Ordensfol. nr. 2c f. 116v. Påskrift: Der koningin zcu Denemargen*.

Tryk: Voigt, Codex dipl. Pruss. VI 121 nr. 114; Svenskt Dipl. I 24 nr. 40 - Reg. Dan. nr. *3698; Hanserec. V 8 nr. 10

Tekst efter Aa

Einveldige beuelunge etcetera ♦ Allerdurchluchte furstinne grosmechtige besundere gnedige frauwe/ ♦ Alz euwer grosmechtikeit kentczeler/ nue letz vmbe Martini in euwer hochwirdikeit botschaft von des landes wegen zcu Gotland bie vns was\ gnedige frauwe do santhe wir vnser boten vnde briffe an den allerdurchluchten hern konigen Albrecht/ vnde herczogenIohanvon Mekelborgen vnde die stete Wismer vnde Rostke/ begerlich von in. bittende/ das sie vns nach luethe. erer vorschribunge ken euwer grosmechtikeit gnode von des landes wegen zcu Gotlande vnde der stad Wisbu\ vortrethen vnde friegen welden alzo das euwer hochwirdige. durchluchtikeit vns dorvmbe nicht durfte anlangen. ♦ Grosmechtige gnedige frauwe\ des santhen vns. der here koninge vnde herczoge vnde stete. obengeschreuen ere brifliche antwort der selben alle briffe wir euwer grosmechtikeit senden in diesem briffe vorslossen/ aber das gnedige frauwe/ haben wir aber von neugensten nue im sontage oculi/ vnser erbarn bothen gesandt muntlich von der sachen mit den steten/ Wismer/ vnde Rostke/ vnde ouch mit den gemeinen steten/ zcureden/ bittende das sie eren hern koninge doran halden/ das her geruche noch luethe siener briffe/ zcu friegen. das landt Gotlande von euwer grosmechtikeit ansproeche der selben botschaft antwort/ alz balde sie vns kumpt/ wir euwer hochwirdikeit ouch gerne wellen schreuen wen wir io alle zciet des goet vnser gezcuege sie. wo vns das mogelich ist/ mit euwer grosmechtikeit begern gnade vnde frundschaft zcu haben vnde das land zcu Gotlandt vnde die staed Wisbue io in der moesse nicht ynne halden/ das wir is ymande meinen vorzcuhalden. dem wir is mit rechte sullen. vnde mit eren mogen abetrethen/ abetrethen wen. vns. ein billichs vnde recht dovor wieder faren. mage/ ♦ Dorumbe allerdurchluchste grosmechtige gnedige frauwe bitte wir euwer grosmechtikeit/ das ir euch hochwirdige gnedige frauwe gnediclich nicht vorhasten wellet/ ken vns vnde vnserm orden/ sunder ab is mogelich were\ euwer grosmechtige gnode sich demutigen welde/ mit dem hern koninge zcu tagen zcukomen noch begerunge des hern koninges ap goet der here mit sienen gnoden wirkende/ der sachen ein selige begerete ende gnediclich welde geben des wir gantz begereten vnde irfreuget weren ♦ Gegeben uf vnserm hueze Marieburge am dinstage noch iudika/ im xiiiiᶜ vnde im ersten iare.

Redelig anbefaling etc. Allerhøjeste fyrstinde, stormægtige og yderst nådige frue. Da Eders stormægtigheds kansler for nylig omkring Mortensdag var hos os som Eders udsending på øen Gotlands vegne, da sendte vi, nådige frue, vort sendebud med breve til hans højhed kong Albrecht, til hertug Johan af Mecklenburg og til stæderne Wismar og Rostock og bad dem indtrængende om, i overensstemmelse med deres skriftlige løfter over for Eders højhed, at ville hæfte for landet Gotland og staden Visbys og fri det for retskrav, således at Eders Højhed ikke behøvede at henvende sig til os derom. Derfor, stormægtige og nådige frue, sendte kongen, hertugen og de førnævnte stæder os et skriftligt svar. Disses breve sender vi alle til Eders Højhed i dette lukkede brev. Dog har vi i den forbindelse, nådige herskerinde, på ny søndag Oculi sendt vore hæderlige sendebude afsted med mundtlig besked for at drøfte sagen med stæderne Wismar, Rostock og ligeledes alle de andre hansestæder og for at bede dem om at opfordre deres konge til, i overensstemmelse med hans breve, at være så nådig at fritage landet Gotland for Eders stormægtigheds krav. Lige så snart vi modtager svar på dette budskab, vil vi også gerne skrive til Eders Højhed, idet vi jo til enhver tid – Gud være vor vidne herpå – ønsker, om det er os muligt, at beholde Eders Højheds gunst og venskab og ikke at have landet Gotland og staden Visby i besiddelse, for så vidt at vi mener at forholde det for nogen, som vi med rette skulle og med ære kunne afstå det til, hvis der skete os billighed og ret derfor. Derfor, stormægtige og nådige frue, anmoder vi Eders højhed om allernådigst ikke at forhaste Eder, høje nådige frue, over for os og vor orden, men, hvis det var muligt, at Eders stormægtige nåde ville nedlade sig til at mødes med kongen på dennes anmodning, hvis Vorherre Gud i sin nåde ville udvirke i sin nåde at give denne sag den lykkelige og nådige ende, som vi ønsker, og som vi ville glæde os over. Givet på vort slot Marienburg tirsdag efter Iudica i år 1401.