Tekst efter Aa
På lignende måde til vor ærværdige broder ærkebiskoppen af Lund hilsen o.s.v. Det befordrer Din frelse o.s.v.2). Da Din gunst nu vides at være såre nyttig for samme Jens, udvalgt biskop, og at tjene til, at han lettere kan have fremgang med hensyn til den ham betroede omsorg for fornævnte kirke i Odense, retter vi en indtrængende bøn og opfordring til Dig, broder, idet vi ved apostolisk brev pålægger Dig, at Du af ærbødighed for os og det apostoliske sæde skal have fornævnte Jens, udvalgt biskop, og den ham betroede kirke i Odense, Din lydkirke, indtrængende anbefalet, og at Du skal omfatte dem med Din gunstige beskyttelse for at forøge og bevare deres rettigheder, således at denne Jens, udvalgt biskop, støttet af Din hjælp, på nyttig vis kan udøve det ham betroede styre af fornævnte kirke, og Du derved i rig fylde kan gøre Dig fortjent til Guds miskundhed. Givet som ovenfor.