Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder biskoppen af Roskilde hilsen og apostolisk velsignelse. Vi anser det for sømmeligt og passende, at det apostoliske sæde viser sig nådigt over for dem, hvem deres egne dyders fortjenester rosværdigt anbefaler dertil. Da nu vor elskede søn Jens, udvalgt biskop af Odense, besad et kanonikat og en præbende ved kirken i Lund, - således som han stadig besidder dem -, på det tidspunkt, da han forfremmedes af os til kirken i Odense, der da var ledig, og da de forhåbentlig om kort tid bliver ledige, efter at samme Jens således er blevet forfremmet og skal modtage indvielsens nådegave, og da vi ønsker at omfatte vor elskede søn Jens Pedersen, gejstlige i Lunds stift, som er mangfoldige anbefalet til os for sit sædelige liv, sin vandel og sin retskaffenheds øvrige fortjenester og dyder, med nådig gunst i betragtning heraf, pålægger vi Dig, broder, ved apostolisk brev, at Du, hvis Du efter omhyggeligt at have prøvet ham finder nævnte Jens Pedersen egnet hertil, hvor vi bebyrder Din samvittighed, på vor myndighed reserverer for Din rådighed fornævnte kanonikat og præbende, hvis frugter, indtægter og indkomster, som denne Jens Pedersen forsikrer, ikke overstiger seks mark sølv i årlig værdi ifølge den almindelige indtægtsangivelse, når de måtte blive ledige som fornævnt eller ved udløbet af den tid, der er fastslået i kanonisk ret angående indvielse af biskopper eller iøvrigt på enhver måde, selv om det er ved den udvalgte biskops død, at overdrage samme Jens Pedersen med al ret og tilbehør. Du skal strengt forbyde vor ærværdige broder ærkebiskoppen og vore elskede sønner kapitlet i Lund og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen, præsentationen af eller al anden rådighed over nævnte kanonikat og præbende i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til at træffe bestemmelser om fornævnte kanonikat og præbende i modstrid med denne vor reservation. Du skal lige så vel med vor myndighed overdrage og anvise samme Jens Pedersen fornævnte kanonikat og præbende, når de måtte være ledige som fornævnt, med fuld kanonisk ret og al ret og tilbehør, selv om de er ledige ved handlingen eller iøvrigt på enhver måde eller fra en hvilken som helst anden person eller ved, at en eller anden har opnået et kirkeligt beneficium, der er overdraget med apostolisk myndighed, eller ved, at en eller anden frivilligt af egen drift har givet afkald på dem ved fornævnte sæde eller uden for den romerske kurie ligeledes i nærværelse af en offentlig notar og vidner, selv om de har været ledige på lang tid, at deres overdragelse ifølge Laterankonciliets bestemmelser lovformeligt er hjemfaldet til fornævnte sæde, eller nævnte kanonikat og præbende særligt er reserveret for apostolisk rådighed, og den person, ved hvis handling de sidst blev ledige, har været nævnte sædes kapellan eller official iøvrigt eller indsamler eller underindsamler af frugter og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer, eller i tjeneste hos en af vore ærværdige brødre den hellige romerske kirkes kardinaler. Du skal fremdeles personlig eller ved en eller flere andre indføre samme Jens Pedersen eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte kanonikat og præbende og deres omtalte ret og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen, idet enhver ulovlig besidder er fjernet derfra, og skaffe denne Jens Pedersen eller nævnte befuldmægtigede for ham antagelse til denne præbende ved nævnte kirke i Lund som kannik og broder efter at have anvist ham plads i koret og sæde i kapitlet i nævnte kirke med nævnte fulde ret og sørge for, at der fuldt ud svares ham alle frugter, indtægter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af dette kanonikat og denne præbende, idet Du med vor myndighed tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel, uanset alle bestemmelser og sædvaner ved denne kirke i Lund, der strider herimod, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller en hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendt som kannik ved samme kirke i Lund eller gør påstand om anerkendelse eller af nævnte sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision på kanonikater og præbende ved denne kirke, eller almindeligt brev om provision på kirkelige beneficier i de egne, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at samme Jens Pedersen frem for alle disse skal have fortrinsret til at opnå nævnte kanonikat og præbende, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater og præbender eller beneficier; (Din overdragelse skal endvidere gælde), uanset om samme ærkebiskop og kapitel eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af samme sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning, og at kanonikater og præbender ved denne kirke eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation eller anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilen ordlyd den så har, hvorved virkningen af den på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, hvis nævnte begunstigelse ikke tydeligt omtales eller i fuld udstrækning optages i dette brev, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (Din overdragelse skal også gælde), hvis nævnte Jens Pedersen ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirke i Lunds bestemmelser og sædvaner, når blot han i sin fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når han kommer til denne kirke, gør det i egen person. Men det er vor vilje, at dette vort brev skal få sin fulde virkning, og vi erklærer med dette brevs ordlyd med apostolisk myndighed ifølge sikker viden, at det har været og er vor hensigt at have villet og ville vise fornævnte Jens Pedersen alene og ingen anden, hvilken dignitet, stilling, stand, grad, orden eller rang han end indtager, nåde angående nævnte kanonikat og præbende under nærværende eller enhver anden dags dato, og hvis man muligvis skulle finde, at vi har tilstået eller befalet, at dette kanonikat og denne præbende skulle gives til en anden eller nogle andre ved provision, selv om de ved vort brevs myndighed, der tidligere er udstedt for dem under enhver ordlyd eller udtryksmåde, har godtaget fornævnte kanonikat og præbende, der således er ledige som fornævnt, og de i kraft af samme brev har ladet sig dem give ved provision, kasserer og ugyldiggør vi fra nu af sådanne tilståelser, provisioner og befalinger og alt, hvad der ligeledes er fulgt derefter, med fornævnte myndighed og vil, at de skal være uden styrke eller betydning, og vi erklærer, at dette vort brev, hvorved vi har befalet, at nævnte kanonikat og præbende skulle gives fornævnte Jens Pedersen ved provision som fornævnt, derefter skal stå ved magt og have sin virkning, og at de kan og skal give ham ved provision, som om disse tilståelser og befalinger, der som fornævnt var udstedt af os til en anden eller nogle andre, ikke havde eksisteret eller slet ikke var fremkommet, samt uanset vore fornævnte forordninger og apostoliske bestemmelser og alt andet, der strider herimod. Og hvis man desuden finder nævnte Jens Pedersen egnet hertil som fornævnt, erklærer vi det derefter fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden vidne herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag, ganske som om vi på dette brevs udstedelsesdag ved en afgørelses mellemkomst havde befalet, at man ved provision skulle give samme Jens Pedersen, der var fundet egnet hertil, fornævnte kanonikat og præbende. Givet ved S. Pietro i Rom den 26. marts i vort (pontifikats) tolvte år.