Bonifacius, o.s.v., sin kære datter i Kristus Margrete, Danmarks, Sveriges og Norges berømmelige dronning, hilsen o.s.v. Den oprigtige hengivenhed og kærlighed, som Du nærer til os og den romerske kirke, fortjener med rette, at vi omfatter Dig og Danmarks, Sveriges og Norges riger med særlige gunstbevisninger. Idet vi altså betænker, at de kongelige kroner i nævnte riger, således som en ansøgning, der for nylig på Dine vegne er forelagt os, indeholdt, fra gammel tid besad patronatsret til nogle kirkelige beneficier med eller uden sjælesorg samt digniteter, personater og officier, hvilken, som det forsikres, for en del synes afhændet og i lige måde solgt fra disse kongelige kroners besiddelse, og da vi altså ønsker at drage omsorg for, at denne patronatsret ikke yderligere afhændes eller sælges fra Dig eller nævnte kongelige kroner, men snarere genvindes, tilbagefører, gengiver og tilbagegiver vi med apostolisk myndighed i kraft af dette brev patronatsretten til de enkelte beneficier med eller uden sjælesorg, selv om de måtte være digniteter, personater eller officier, hvilken fornævnte kongelige kroner fra gammel tid besad, hvad enten den er blevet afhændet eller solgt af det apostoliske sæde eller iøvrigt på enhver måde, til samme kongelige kroners ret og ejendomsret, idet vi ønsker evindeligt at have fornævnte kongelige kroner bevaret i denne ret, og vi tilbagekalder, kasserer, ugyldiggør med samme myndighed i kraft af dette brev de apostoliske breve og andre og alle privilegier, der er tilstået til svækkelse af det fornævnte, hvis ordlyd det er vor vilje skal anses for fyldestgørende udtrykt ord til andet med dette brev, og vi vil, at de skal være uden styrke eller betydning. Intet menneske (---) 1) dette vort tilbageførelses-, gengivelses-, tilbagegivelses-, tilståelses-, tilbagekaldelses-, kasserings- og viljesbrev eller dumdristigt (---)1). Givet ved S. Pietro i Rom den 29. marts i vort (pontifikats) tolvte år.