Såre uovervindelige og frygtindgydende fyrste. Vi ydmyge og hengivne supplikant og Eders majestæts tjener anbefaler os så indtrængende, vi kan og formår, til Eder, strålende majestæt, hvorefter I, høje fyrste, skal vide, at vi tirsdag i påskeugen med al os mulig ærbødighed og frydefuldt sind har modtaget Eders prægtige brev, der er rettet til os om at vende tilbage til landet, hvorfor vi straks gennem vor egen udsending har skrevet til den herre konge og fru dronning af Danmark, Sverige og Norge om tilladelse til at vende tilbage til landet sammen med sammes udsending, som da var kommet fra England Eders prægtige brev, rettet til samme, i hvilket vi for en del har forstået fuldstændigt indeholdes i en kopi om at give denne tilladelse eller rettere om at sende os tilbage til landet, angående hvilket vi på grund af den lange afstand mellem stederne har overbragt svaret på Kristi legems dag og ikke før, og det er sådant, således som det vil kunne være træffende og klart for Eder, fornævnte majestæt, ifølge en kopi, indesluttet i dette brev, hvortil vi indholdsmæssigt har tilskrevet samme, og det sådan, som det fremgår af en anden kopi, der ligeledes er indesluttet i dette brev. Derfor bønfalder vi Eder, samme majestæt, med så ydmyg kærlighed som muligt, at I, gode høje fyrste, skal værdiges at have os undskyldt for denne vor tøven, der på ingen måde er tilstræbt af os, og vi agter med Guds førelse at vende tilbage så hurtigt som muligt med den nærmeste sikre skibslejlighed, men vi har på grund af det, som fortælles offentligt og vidt og bredt i disse lande, angående dette, som berørte dem og deres venner i disse dage angående Eders engelske hav, ikke vovet at sætte vor lid til skibe af tyskernes tunge, medmindre vi særligt og ivrigt først var blevet anbefalet af denne konge og dronning eller den herre biskop af Roskilde, som I, høje fyrste, på grund af de overdådige hædersbevisninger, der er vist os af hensyn til Eder, nævnte høje fyrste, med rette skal værdiges at have anbefalet. Fornævnte biskop, der også er blevet indtrængende opfordret af Eder, vover dog, som han har sagt, ikke at forsøge dette undtagen efter at have hørt nævnte konges og dronnings vilje. Der findes ikke andet værdigt til dette brev, undtagen at den højeste må bevare Eders majestæt lykkeligt i lang tid til styret af de ham betroede folk, således som vi ønsker det. Skrevet i staden Roskilde den 16. juni. Eders såre ydmyge Richard, præst ved kirken i Bangor, vedvarende supplikant, og John Peraunt, serjeant-at-arms, tjener, stedse redebonne til befalinger og pålæg.