Tekst efter A
Omnibus presens scriptum cernentibus Laurencius Iacobsøn Iohannes
Niclessøn de Wæseburg Cristernus Niclessøn Petrus
Swenssøn Laurencius Olefsøn Iacobus Iwerssøn Michael
Niclessøn de Kyyæ Petrus Hwiid de Swinghelbierg Stigotus
Pætherssøn Nicholaus Pætherssøn Litlæ
Munk de Hawghbro et Nicholaus Pætherssøn de Hornum
salutem in domino sempiternam ♦ Nouerint uniuersi presentes et futuri nos sub
anno domini mocod primo sabbato p[ro]ximo post festum beati Barnabe apostoli in
placito Ghyslumhæret presentes fuisse uidisse et
audiuisse quod Petrus A[n]dherssøn dictus Munk in Hedhægard coram
nobis et aliis pluribus fidedignis tunc temporis ibidem placitantibus fuit
[u]eraciter constitutus pleno et sufficienti testimonio placitali uidelicet cum
testimonio octo uirorum discretorum uidelicet Iohannis Raang Iohannis Thord[søn
Nicholai Smi]
Lars Jakobsen, Jens Nielsen af Visborg, Kristian Nielsen, Peder Svendsen, Lars Olufsen, Jakob Iversen, Mikkel Nielsen af Kyø, Peder Hvid af Svingelbjerg, Stig Pedersen, Niels Pedersen, Lille Munk af Havbro og Niels Pedersen af Hornum til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud. Alle nulevende og fremtidige skal vide, at vi i det Herrens år 1401 lørdagen næst efter apostlen sankt Barnabas' dag var til stede på Gislum herredsting, så og hørte, at Peder Andersen, kaldet Munk, i Hedegård i sandhed fremstod for os og adskillige andre troværdige mænd, der på det tidspunkt søgte tinge sammesteds, og klart påviste og godtgjorde med fuldt og fyldestgørende tingsvidnesbyrd, nemlig ved vidnesbyrd af otte gode mænd, nemlig Jens Rang, Jens Tordsen, Niels Smed af Fandrup, Jens Pedersen Rali, Peder Knudsen, Jens Povlsen af Hornum, Jakob Olufsen af Havbro og Torsten af Ulstrup, der var særlig befuldmægtigede til at træffe afgørelse, at en mand Vide og hans elskede ægtefælle Elisabeth tidligere var til stede på samme ting og erkendte, at de med fuldt samtykke og vilje til nærværende brevviser Peder Andersen, kaldet Munk, i Hedegård havde pantsat deres nævnte gård Hessel og Hesselfang i samme herred med alle dens tilliggender, intet overhovedet undtaget, som fra gammel tid hører dertil, for 100 mark lybsk, nemlig i gode og gængse sølvpenge. Desuden forpligtede de sig og deres arvinger til at hjemle denne Peder Andersen, kaldet Munk, og hans arvinger fornævnte gård som ovenfor omtalt og fuldstændigt fri den fra alle og enhvers påkrav, indtil fornævnte gård på lovformelig vis genindløses fra denne Peder Andersen, kaldet Munk, eller hans arvinger for fornævnte pengesum, ligeledes med denne tilføjelse, at de ikke var bundet eller tvunget som fornævnt til at gøre dette, og at de lovformeligt blev skiftet med hans elskede fornævnte hustru Elisabeths børn sammen med deres rørlige og urørlige fædrenegods og fællig. At vi har set og hørt dette, erklærer vi endrægtigt med dette brev i sandhedens navn over for alle, hvem det vedkommer. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vore segl hænge under dette brev. Givet ovennævnte år, sted og dag.