Bonifacius, o.s.v., til alle troende kristne, der får dette brev at se, hilsen o.s.v. Skønt han, hvis gave det er o.s.v.1). Da vi altså ønsker, at kirken i den hellige jomfru Katharines kloster af dominikanerordenen i Ribe stift skal opnå passende hædersbevisninger og ligeledes bevares, og at de troende kristne desto hellere for fromhedens skyld skal strømme til samme kirke og redebont række en hjælpende hånd (---)1) tilstår vi i tillid (---)1) synder, og som hvert år fromt besøger samme kirke på sankt trinitatis søndag og de umiddelbart følgende syv dage og redebont rækker en hjælpende hånd til dens bevarelse den eftergivelse af bod og syndsforladelse som de på enhver måde hvert år opnår, der besøger sankt Marcus' kirke i Venezia, Castello stift, på vor herre Jesu Kristi Himmelfartsdag. Men det er ikke vor vilje, og vi har ikke til hensigt herved på nogen måde at indskrænke de andre benådninger, der af os er tilstået dem, der besøger denne kirke eller rækker en hjælpende hånd til dens bygningsfond eller forbedring eller iøvrigt sammesteds udreder fromme almisser. Og for at disse troende lige så vel des mere overstrømmende kan opnå disse benådninger, tilstår vi med fornævnte myndighed i kraft af dette brev den til enhver tid værende prior i nævnte kloster adgang til, at han kan udvælge og ligeledes udpege otte egnede præster, regelbundne eller verdensgejstlige, som kan høre alle de troende kristnes bekendelser, som strømmer til kirken i dette kloster for at opnå denne benådning og ønsker at bekende for dem, og efter omhyggeligt at have hørt deres bekendelser meddele dem tilbørlig forladelse for det begåede og pålægger dem frelsebringende bod i forhold til brønden, med mindre de er af en sådan karakter, at det apostoliske sæde med rette bør rådspørges angående dem, idet dette brev skal have gyldighed til i al evig fremtid. Intet menneske (---)1). Givet ved S. Pietro i Rom den 1. juli i vort (pontifikats) tolvte år.