1401

1401. 20. juli. Randers

Borgmestre og rådmænd i Randers bevidner, at en gård i sankt Mortens sogn i Randers er tildømt kronen på grund af ejeren Simon Jonsens brøde.

A: København, Rigsarkivet, NKR, 1882, tidl. Randers. PergamentSkrevet med samme hånd som nrr. 123, 124 og 128Påskrift: Bysens breff i Randres vm en gardh ther at han er konungedømet tilfunnet.. Segl: 1. perg.rem.

Tryk: Molbech og Petersen 127 nr. 86; Gammeldanske Diplomer II 33 - Reg. Dan. nr. 3060; Rep. nr. 4451

Tekst efter A

Wy burghemestere oc radhmæn i Randerskennes thet meth thettæ wort opne breff at som i dach ær tha wor een aff woræ bymæn som heder Symøn Ionssøn/ oc een goth qwynne. som heder Ælseff/ æfterleue Iønes Thordhsøns som man kallethe Røuere scytte stedde oc skikkedhe for wor natheghe frwe drotning Margareta oc the ærleghe mæn her Pæther Niclessøn aff Agardh. høuetzman i Nørre Iutland. oc her Iønes Niclessøn aff Auentzbergh ridderæ landzdomeræ i Nørre Iutland oc os fornempde burghemestere oc radhmen oc andræ fleræ godhæ mæn nærwærende i fornempde Randersse by/ ♦ Oc tha war oc ær thet swo granneleghe ransaghet oc for rætæ funnæt vm then gardh i sancti Mortens kirke sokn i Randers liggende som fornempde Symon Ionssøns fæthernes gardh for^dh om war oc han selff for^dh om wt i bothe at then samme gardh all sammen. swo wel alt thet somfornempde Symons modher oc hans syster ther i til hafdhe hørt aff thy at the meth fornempde Symon i fælghe ware. som alt thet som fornempde Symon selff ther wt i noghen tydh til hørdhe eller han eller the ther wt i ræt til hafdhe. meth all then samme gardhs iordh oc hws oc all thes tilliggelse oc tilhøring fast oc løst waat oc thywrt enktæ vnden taghet alt thettæ forscrefnæ war konungedømet i alles woræ forscrefnes nærwærilse for fornempde Symon Ionssøns ræte bewisseleke brøde oc scyld huilke han selff for os alle fornempde openbarleghe bekend war. til funnet oc til dømpt wgencalleleghe til ewerdelech æyæ. ♦ Oc kændes fornempde Symon sik eller syne arwinge til noghet aff alt thettæ forscrefnæ engin ræt eller tiltalen athaue eller nogher tydh her efter athaue scule i nokræ madæ. ♦ Item fornempde Elsøff vm hwn noghen ræticheet hafdhe i noghet aff alt thettæ forscrefnæ / then rætichheet loot hwn wp meth syn godhe wilghe oc beradheet moot meth all breff oc ræticheet. til konungedømens hand wgencalleleghe til ewerdelech æyæ ♦ Oc <hwn> kendes sich oc synæ arwinge swo fulleleghæ fult oc alt wæræ scheet oc gyort ther foræ swo at hwn kendes sich fulleleghe oc wel at noyæ. ♦ Oc hwn kendes sich eller syne arwinge engin ræt eller tilltalen til noghet aff alt thettæ forscrefnæ athaue eller her efter athaue scule i noghræ madæ/ ♦ Oc til widerlicheet oc sannendæ at alt thettæ forscrefnæ swo scheet oc gyort ær meth rætæ for os alle fornempde i alle made som forescreuet star tha lade wy wor fornempde byes incigle meth wilghe oc witscap henges for thettæ breff ♦ Datum Randers anno domini millesimo quadringentesimo primo quarta feria proxima ante festum beate Marie Magdalene.

Vi borgmestre og rådmænd i Randers bekender med dette vort åbne brev, at dagen i dag var en af vore bymænd, som hedder Simon Jonsen, og en god kvinde, der hedder Elisabeth, enke efter Jens Tordsen, som man kaldte Røverskytte, stedte for og fremmødte for vor nådige frue, dronning Margrete, og de ærlige mænd, hr. Peder Nielsen af Ågård, høvedsmand i Nørrejylland, og hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, landsdommer i Nørrejylland, riddere, og for os fornævnte borgmestre og rådmænd og adskillige flere gode mænd, der var til stede i fornævnte Randers by. Der blev det og er det blevet så omhyggeligt undersøgt og afsagt retskendelse om den gård der ligger i sankt Mortens kirkesogn i Randers, og som tidligere var nævnte Simon Jonsens fædrene gård og han selv boede i, at hele den samme gård, såvel det, som tilhørte nævnte Simons moder og søster, eftersom de havde sameje med nævnte Simon, som alt det, der på noget tidspunkt havde tilhørt Simon selv, og alt hvad han og de havde ret til deri tillige med samme gårds jord, huse og alle tilliggender og alt hvad, der hører dertil af løst og fast, vådt og tørt uden undtagelse, i nærværelse af alle vi fornævnte blev tilkendt og tildømt kongedømmet uigenkaldeligt til evig besiddelse for nævnte Simon Jonsens virkelige, bevislige brøde og skyld, som han selv åbenlyst bekendte over for alle vi fornævnte. Fornævnte Simon erkender, at hverken han eller hans arvinger på nogensomhelst måde har nogen ret til eller krav på noget af alt det foranskrevne eller vil kunne få det på noget tidspunkt i fremtiden. Fremdeles har fornævnte Elisabeth med sine gode vilje og velovervejet hu opladt den ret, hun eventuelt kunne have til alt dette foranskrevne tillige med alle breve og rettigheder til kongedømmet uigenkaldeligt til evig besiddelse. Hun erkender, at hun og hendes arvinger er blevet fuldkomment fyldestgjort derfor og har fået fuld betaling, så at hun erkender, at hun er fuldt ud og vel tilfreds. Hun erkender, at hverken hun eller hendes arvinger på nogen måde har nogen ret til eller krav på nogetsomhelst af alt det foranskrevne og ikke for fremtiden vil kunne få det. Til vitterlighed for og og vidnesbyrd om, at alt dette foranskrevne i alle henseender er sket og gjort således på lovlig vis som skrevet ovenfor i nærværelse af alle vi fornævnte, lader vi med vor vilje og vort vidende vor nævnte bys segl blive hængt under dette brev. Givet i Randers i det Herrens år 1401 onsdag inden sankt Maria Magdalenas dag.