© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa
Eynfeldige beuelunge etcetera ♦ Allirdurchluchter forste grosmechtiger gnediger herre/ ♦ Euwir durchluchtikeit wol czu gedenken steet/ wy wir vor vnser frowen tag assumpcionis leczt vorgangen euwir grosmechtikeit fliseclich bittende schreben/ das euwir hochwirdekeit die euwren off den tag czu der frowenkonigynne von Denemarken/ off den selben vnser frowen tag mit ir czu halden senden geruchte ken Schone yn das Hul mit foller macht/ von des landes wegen Gotlant vns vortretende noch vswisunge euwir herlichkeit briffe/ vnd hatten wol gehoffet das euwir grosmechtikeit die euwren off den selben tag solde gesant haben das doch nicht gescheen ist/ sunder eynen briff santhe euwir durchluchtikeit bittende das wir euch nicht enterbeten etcetera ♦ Grosmechtiger herre gar vngerne wolden wir euwir herlichkeit enterben/ ader yn eyngerley wise noch eyme semelichen steen/ wend wir wol wissen das wirs vnmogelich teten/ ♦ Euwir grosmechtikeit offte vornomen hat/ wie wir mancherley vnd hertlich/ vmb das selbe lant Gotlant gemanet werden/ vnd haben alle wege euwir durchluchtikeit geschreben bittende/ das euwir hochwirdekeit vns ire briffe halden welde vnd vns vortreten von des selben landes wegen/ als euwir briffe vswisen/ das noch bis her nicht gescheen ist/ ♦ Euwir grosmechtikeit schribt wol off tage darumme czu komen ader nicht me volget do noch/ vnd wir io swere manunge lyden mussen/ ♦ Ouch so mag euwir durchluchtikeit von den euwren von der Wismar vnd vonRostok wol vornomen haben/ als wir vnsern grosscheffer off den selben tag gesant hatten/ vnd sie ouch do woren wie wir von der frowen konigynne/ vnd dem herrenkonige von Denemarken/ vnd von den Pomerischen herczogen/ vnd von dem herczogen von Sleswig die ouch do woren muntlich gemanet sint/ vnd des selben sie vns ouch ire briffe gesant haben/ vns hertlich dorinne manende/ vnd wo wir im des landes nicht abetreten/ so sprechen sie alsampt sie wellen alle ire frunde czu irre hulfe czien/ als lange bis in Gotlant wedir wirt das euwir grosmechtikeit wol dirkennen mag/ das is vns gar swere were czu halden/ vnd vns ouch nicht fuget eyngerley krig anczuslahen vmb des selben landis wille/ vnd dorumme so wisse euwir grosmechtikeit/ wert ir vns euwir briffe nicht halden. so haben wir euwir durchluchtikeit nichtes vorsegilt noch vorschreben/ vnd mussen dor off gedenken/ wie wir vns dorane sunder krig vorwaren mogen/ ♦ Dorumme so mogt ir mit ernste vorder do czu denken vnd dirkennet was truwe vnser orde by euch getan hat/ vnd was wir iczunt vmb euwirn willen lyden mussen/ vnd vortreet vns noch von des landes wegen/ off das wir vngemanet bliben/ wend vns nicht steet mit den dryn richen. vnd mit andern herren die sich do czu czien eynen krig anczuslaen ♦ Gegeben off vnserm huse Marienburg an der mittewochen noch allir heiligen tage im xiiiic vnd ersten iare.
Redelig anbefaling etc. Højtærede fyrste, stormægtige og nådige herre. Eders Højhed bør visselig huske på, at vi før sidst forgangne Mariæ himmelfarts dag skrev til Eders stormægtighed for indtrængende at anmode Eders Højhed om at være så nådig til denne dato at sende Eders folk til møde med dronningen af Danmark ved Skanør i Skåne, udstyret med fuldmagt til at hæfte for os angående landet Gotlands i overensstemmelse med Eders herligheds breve. Vi havde visselig håbet, at Eders stormægtighed ville have sendt Eders folk til dette møde, hvilket dog ikke er sket, men Eders Højhed sendte et brev, hvori I bad om ikke at blive frataget Eders ejendom etc. Stormægtige herre, meget nødigt ville vi fratage Eders herlighed Eders ejendom eller på nogen som helst måde tilstræbe noget sådant, for vi ved udmærket, at vi umuligt ville gøre det. Eders stormægtighed har ofte hørt, hvorledes vi på mange måder og indtrængende bliver rykket vedrørende landet Gotland, og vi har hver gang skrevet til Eders Højhed for at anmode om, at Eders Højhed vil overholde Eders skriftlige forpligtigelser over for os og om at hæfte for os angående samme land, hvilket fremgår af Eders breve. Det er dog hidtil ikke sket. Eders stormægtighed skriver ganske vist, at I vil komme til møderne, men efterfølgende sker der intet, og vi må trækkes med hård rykning. Desuden må Eders Højhed fra Eders folk i Wismar og Rostock visselig have hørt, at, da vi havde sendt vor storskaffer til samme møde, hvor de også var til stede, da blev vi mundtligt rykket af fru dronningen og kongen af Danmark, de pommerske hertuger og hertugen af Slesvig, der også var der. I samme anliggende har de også sendt os deres breve, hvori de indtrængende rykker os, og hvis vi ikke afstår landet til dem, så siger de alle sammen, at de vil kalde alle deres allierede til hjælp, indtil de får Gotland tilbage. Eders stormægtighed må virkelig indrømme, at det ville være svært for os at imødekomme dette, og at det heller ikke tilkommer os at påbegynde en krig for samme lands skyld. Derfor skal Eders stormægtighed vide, at hvis I ikke over for os overholder Eders skriftlige forpligtigelser, så har vi heller ikke beseglede eller skriftlige forpligtelser over for Eders Højhed, og vi må overveje, hvordan vi kan sikre os uden krig. Derfor må I fortsat tænke alvorligt over denne sag og erkende, hvilken troskab vor orden har udvist over for Eder og hvad vi nu må udstå på grund af Eder. Hæft fortsat for os på øens vegne, således at vi ingen rykning får, for det tilkommer ikke os at påbegynde en krig med de tre riger og de andre fyrster, der vil slutte sig til dem. Givet på vort slot Marienburg onsdag efter allehelgensdag i år 1401.