Udtog efter Aa
Wi Henrik meth ghudz nadh ærchebiscop i Wpsale kænnes thet
meth thette wort opne breff at wi i swodan mate oc tro
haue anamet oc wntfanget Iemptaland aff mektich førstinnæ wor natheghe frw
drotning Margreta oc i alle mate som her efter
følgher/ ♦ Først at swo meghet som halft Iemptaland
skylder vm aaret thet scal hwort aar komme til sancti Olefs
domkirke i Throndhem i Norghe liggende oc til ærchebiscops dømet i thæn
samme stadh. swo længe til thes the haue fangit oc vpbarit swo meghet som
brister wti the thusende lødhigh mark/ som fornempde wor
nathighe frw thøm bebreuit oc giuet hafthe/ æfter thy hænne
breff ther vm luder/ oc thet til medh som hon
Throndheems domkirke giuet hauer i sit testament/ sithen hon
Vi Henrik, af Guds nåde ærkebiskop af Uppsala, erkender med dette vort åbne brev, at vi på denne måde og tro har annammet og modtaget Jämtland af den mægtige fyrstinde, vor nådige fru dronning Margrete, og i enhver henseende, som herefter følger: Først, at så meget som det halve Jämtland skylder, det skal hvert år komme til sankt Olavs domkirke i Trondhjem i Norge og til ærkebispedømmet i samme stad, så længe, indtil de har modtaget og oppebåret så meget, som mangler i de 1000 lødige mark, som vor fornævnte nådige frue har givet dem brev på og givet dem, således som hendes brev lyder derom, og tilmed det, som hun har givet Trondhjem domkirke i sit testamente, siden hun gav dem disse fornævnte 1000 lødige mark. Fremdeles har vi fornævnte ærkebiskop Henrik nu lånt vor fornævnte fru dronning 2000 svenske mark i nobler og i svenske penge til rigens gavn og nytte i så god mønt, som nu er gæv og gængs i rigerne, således at hver syv svenske mark udgør een lødig mark, på denne måde, at hvad vi modtager og oppebærer af den anden halvdel, som Jämtland årligt skylder, og således, hvad vi modtager og oppebære af alle bønderne i Jämtland, fordi borgen Tibrantsholm, som nu er bygget derinde, nedlægges, da den jo nu straks skal nedbrydes, det skal vi slå af i disse fornævnte 2000 svenske mark. Og når vi har oppebåret disse fornævnte 2000 svenske mark af denne fornævnte halvdel af Jämtland og af det, som vi modtager for denne borgs nedlæggelse, på denne måde, som ovenfor er sagt, da skal alt, hvad denne fornævnte halvdel derefter årligt skylder, hvert år komme til sankt Eriks domkirke i Uppsala og til os og vore efterfølgere, og så meget slås af de i de 1000 lødige mark på denne måde, og fordi vor fornævnte fru dronning har givet dem i sit testamente til fornævnte sankt Eriks domkirke...... Fremdeles når vi eller vore arvinger har oppebåret disse fornævnte 2000 mark på denne måde, som ovenfor er sagt, og når disse fornævnte domkirker og vi fornævnte to ærkebiskopper eller vore efterfølgere har oppebåret de andre penge, som vor fornævnte fru dronning har givet os i sit testamente, som ovenfor er sagt, eller det bliver betalt os af vor fornævnte herre konge eller af vor fornævnte fru dronning eller af deres arvinger og efterkommere, som mangler i, at vi ikke har modtaget og oppebåret, som ovenfor står skrevet, da skal dette fornævnte land Jämtland frit og frelst og ubevogtet straks igen komme til vor fornævnte herre og frue og til deres arvinger og efterfølgere og til kronen, som det hidtil har ligget til, straks uden enhver hindring og yderligere udsættelse. Og til yderligere sikkerhed for, at alle disse fornævnte stykker bliver så stadige, faste og ubrydelige i enhver henseende og med alle de artikler, som står skrevet herovenfor, da har vi ladet vort segl tillige med vort kapitels segl med vidende og vilje hænge under dette brev og til vidnesbyrd biskop Nils' af Västerås' segl, hr. Sten Bengtssons, hr. Algot Magnussons, hr. Anund Hats og hr. Klaus Flemings segl. Givet i Sigtuna i det Herrens år 1402 lørdagen næste efter martyrerne sankt Tiburtius' og sankt Valerianus' dag.