Bonifacius o. s. v. til evig erindring om sagen for sine ærværdige brødre alle ærkebiskopperne og sine elskede sønner de udvalgte biskopper, abbeder, priorer, dekaner, ærkedegne og sognepræster og indehavere af beneficier med eller uden sjælesorg og de øvrige troende kristne af begge køn, til hvem dette brev når, hilsen o. s. v. Ved hvor megen og hvor stor modgang og vhor stort et tryk og hver store vanskeligheder og hvor stor usikkerhed i forholdene betingelserne for dette liv ændrer sig, fremgår klart for enhver af disse hændelser og forhold. Thi det er nu indlysende overalt, at staden Jerusalem, vor genløsnings hellige moder, piskes og plages af saracenernes hyppige anfald og ligger under en ynkelig trældoms åg, og at der så ofte sker forskellige forandringer i forholdene, at den varige lykke, som i sin tid lå tilstrækkelig for dagen i damme, nu - o, ve - synes både undertrykt og usikker. En ansøgning, der for nylig er blevet forelagt os på vore elskede sønner ordensmestre og brødre og medbrødre af sankt Marias fattiges og sankt Johannes Jerusalemitanerens hus og hospitals vegne i Danmark, Norge og Sverige, indeholdt da, at vor forgænger - salig ihukommelse - pave Innocens 4, der i sin tid ønskede denne undertrykkelse og derefter den trang og de udgifter, som til lettelse for og underhold af de væbnere, der vedvarende kæmper mod de vantro, og de fattige, syge og andre fra byerne, de på forskellige måder støder på og daglig besøger, og forskellige andre byrder, der falder på fornævnte hus og hospital og brødrene af dette hus og hospital, der overalt på jorden prisværdigt tjener Kristus, i særdeleshed dem, som findes i Danmark, Norge og Sverige, bestyrkede han på mangfoldig måde alle brødre og medbrødre at fornævnte hus og hospital, der bor i disse lande, med forskellige privilegier, eksimeringer, anbefalingsbreve og begunstigelser og strøbte efter at anbefale dem ved fromme beskyttelser og begunstigelser, idet han skænkede disse forskellige benådninger og forladelser, som rakte en hjælpende hånd angående lettelse af nød og fornævnte ander byrder, således som man siger, at det fuldstændigt indeholdes i nævnte forgængers herom affattede brev, hvis ordlyd vi vil skal anses for udtrykt med dette brev. Men da, således som samme ansøgning tilføjede, de almisser, som plejede at blive tilbudt af de troende kristne til opretholdelse og bevarelse af nævnte fromme arbejder på frelsebringende måde, i den grad er blevet formindsket, at nævnte brødre af afmagt tvinges til at afstå fra påbegyndte og sædvanlige gaver i forsigtig godhed, almisser, understøttelser og forvaltninger over for fornævnte væbnere, fattige, syge og andre, hvorfor man på disse ordensmestre, brødre og medbrødre af fornævnte hus og hospital i Danmark, Norge og Sveriges vegne ydmygt har bønfaldet os om, at vi af apostolisk velvilje skulle værdiges at drage omsorg herfor, tilskyndes vi, idet vi altså betænker, at - således som troværdige mænds forsikring viser angående fornævnte hus og hospital, så mange væbnede mænd, der fører krig mod de vantro, så mange syge og fattige dagligt modtages for og underholdes af dette gods, der fromt er overdraget, og at der ydes og forvaltes velvilligt det nødvendige til livets ophold for disse syge, og til befrielse af de syge, ikke med urette til at træde i fornævnte forgængers fodspor og af mangfoldige og frelsebringende grunde drage omsorg for dette hus og hospitals, sammes ordensmestres og brødres og medbrødres tilstand og bevarelse med et gunstigt hjælpemiddel, så at de derefter lettere kan lettes for de byrder og nødstilstande, der falder på dem. Idet vi derfor ønsker at ægge de troendes sind angående fornævnte fromme gerninger, beder vi Eder alle ved udgydelsen af Jesu Kristi blod, at I som troende kristne anerkender dette hus' og hospitals brødre, medbrødre og udsendinge, som findes i nævnte lande Danmark, Norge og Sverige, tillige med deres hjælpere af begge køn som anbefalet ved gunst og hjælp og anbefalingsbreve, og stræber efter barmhjertigt med Eders almisser at understøtte fornævnte hospitals fattige og syge gennem disse brødre og medbrødres hånd, som bor i de lande. Da desuden, således som vi har hørt, samme brødre og medbrødre har fået bevilget af de romerske paver, vore forgængere, at det overalt på jorden, særlig i Danmark, Norge og Sverige, er tilladt samme brødre og medbrødre af begge køn, når som helst gudstjenesten er blevet forbudt eller suspenderet af det apostoliske sæde eller på dets myndighed af en eller anden grund, i tiden for dette interdikt eller denne suspension, når de, der er bandlyst og belagt med interdikt, er udelukket, at deltage i gudstjenesten, og desuden, for så vidt angår udstødte offentlige mordere og kvinder, som af forsømmelse har kvalt eller ladet deres børn drukne, opbrænde eller sønderrive ved sværd, gejstlige snigmordere, dog uden blodsudgydelse, og dem, som har fornærmet deres forældre uden voldelig håndspålæggelse, på samme måde dem, som har svækket kirker eller klostre eller andre fromme stiftelser, eller ved dumdristig krig har bemægtiget sig dem, der er flygtet dertil, og udgydt blod i kirker og på kirkegårde, ægteskabsbrydere, dem, de har begået blodskam, røvere, giftmordere, menedere, yde syndsforladelsens velgerning og i de øvrige tilfælde, der hører under biskoppen, efter at derefter er pålagt dem frelsebringende bod i forhold til brøden, og forsone dem med kirken, den hellige moder, stadfæster vi ifølge sikker viden med apostolisk myndighed ved dette brev alt det fornævnte, der således er tilstået og bestyrker det med dette brevs værn og tilstår med dette brev nævnte brødre at fornævnte hospital, særlig dem i fornævnte riger og enhver af dem, at alt dette på ny er tilladt. Men vi eftergiver barmhjertigt af en overstrømmende nådegave alle, såvel gejstlige som lægmænd af begge køn, som omfatter fornævnte brødre og medbrødre eller deres udsendinge i fornævnte lande Danmark, Norge og Sverige som fornævnt med almisser, råd, hjælp, gunst angående underholdet af fornævnte væbnere, syge, fattige og andre, 100 dage af den dem pålagte kirkebod, idet dette brev skal have gyldighed til evig tid i fremtiden. Intet menneske må bryde dette vort stadfæstelses-, bestyrkelses-, tilståelses- og eftergivelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Hvis nogen drister sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 6. maj i vort (pontifikats) trettende år.