1402

[1402. Omkr. 14. maj].

Hansestæderne klager til dronning Margrete over de vedvarende brud på deres privilegier og erklærer, at forslaget vedrørende det skibbrudne gods også strider derimod.

A: Tabt

Aa: København, Rigsarkivet, Ledreborg ms. nr. 6 f. 358r. Lybsk afskrift fra 1404

Ab: Stralsund, Stadtarchiv, "Doppelblatt" f. 1r.

Ac: Hamburg, Staatsarchiv, Cl. VI Nr. 1ᵃ. Vol. 1. Fasc. 1a p. 423.

Ad: Danzig, Departementsarkiv, 300,28/217 ("Stadtbuch III") f. 67r (tidl. p. 133).

Tryk: Svenskt Dipl. I 128 nr. 178 (efter Aa); Hanserec. V 56 nr. 79 - Reg. Dan. nr. *3769; Hans UB. V 268 nr. 530; Finlands Medeltidsurkunder II 12 nr. 1151

Tekst efter Aa, med varianter fra Ab, Ac og Ad:

Na der Na der grute ♦ Hochgeborne clare vorstynne ♦ Alse iuwer herlicheit wol vordenken mach wo de sendeboden der stede wanneir se bi iuwer herlicheit to dage dage weren mit iuw to worden wesen hebben vm mennigerhande gebrek vnde wedderstand/ de den steden vnde dem menen copmanne schen ieghen sodane priuilegien vnde vriheit de vns vnde dem copmanne in iuwen riken van iuwen vorvaren gegeuen vnde besegelt sin vnde na van iuwer herlicheit vnde van dem heren koninge iuweme sone confirmeret vnde bestedeget sind/ vnde sunderges vmme dat schipbrokige gud vnde den zeevund/ alse vm den artikel van dem redelken arbeydeslone/ dar van vns mennigerhande clage gecomen is vnde noch alle dage kumpt darumme dat vakene bi iuwer herlicheit gehandelt is allene dar nicht nicht ane geendiget wart/ des hebbe wi n{ue} ok wol gehord de raminge de gi mit iuweme rade van des wegene to Lunden rameden de iodoch na vnsem guddunkende vnsen priuilegie vnde vriheyden gansliken eniegen gan sunderges in den artikelen van dem zeevunde ♦ Worumme wi iuwer herlicheit denstliken bidden alse wi iuw vakener er gebeden hebben dat gi desse sake vurder to herten nemen vnde iuwe vndersaten alsodanich hebben dat se vns vnde deme copmanne wedderdoen dar ane se iegen de priuilegien gedan hebben vnde vns vnde de vnse der priuilegien bruken laten vnde sunderges dar ane dat se den gennen de schipbrokich werden gunnen ere gud to bergende vnde se nicht dar nicht dar ane hindern alse se aldus lange gedan hebben alse wi berichtet sin vnde eft se arbeideslude behof hadden dat de coplude des arbeydeslones ramen mogen na deme alse se des tosamende eens werden konen vnde stedet den copman dar enbouen enbouen nicht to beswarende wente wo sodaner gewalt vnde beswarnisse iegen vnse priuilegien nen wandel worde so vruchte wi dat wi vnde de mene copmanne in sodanem vorderue de lenge nicht besitten mochten ♦ Darumme begere wi van iuwer herlicheit de vurder hir up bedacht to wesende vppe dat nen vurder vnwille dar van vntsta vnd bidden des iuwe gutlik antworde.

Efter hilsenen. Højbårne strålende fyrstinde. Som Ederes herlighed visselig kan tænke, da stædernes sendebude når som helst de var hos Eders herlighed til møde, har vekslet ord med Eder om mange slags skader og forhindringer, som er påført stæderne og hansekøbmændene imod sådanne privilegier og friheder, som er givet og beseglet for os og købmanden i Eders riger af Eders forfædre og derefter konfirmeret og bekræftet af Eders herlighed og af hr kongen, Eders søn, og i særdeleshed angående det skibbrudne gods og strandingsgodset, nemlig vedrørende artiklen om den rimelige arbejdsløn, hvorfor der til os er kommet og fremdeles kommer mange slags klager om det, der ofte er blevet forhandlet om med Eders herlighed, men som der ikke er kommet en endelig afgørelse på, så har vi nu også hørt den beslutning, som I med Eders råd traf i Lund desangående, som dog efter vores mening går helt imod vore privilegier og friheder, i særdeleshed i artiklerne om strandingsgodset. Hvorfor vi ydmygt beder Eders herlighed, som vi ofte før har bedt Eder, om fremover at lægge Eder denne sag på sinde og pålægge Eders undersåtter at godtgøre os og købmanden det, som de har gjort mod vore privilegier og lade os og vore nyde privilegierne, og særligt derved, at de tilstår de hansekøbmænd, som lider skibbrud, at bjerge deres gods og ikke hindrer dem deri, som de således længe har gjort, som det er berettet for os, og hvis de har behov for arbejdsfolk, at købmændene så fastsætter arbejdslønnen efter, hvad de sammen kan blive enige om og tillad ikke, at købmanden besværes yderligere, thi hvis der ikke kommer en sådan erstatning for vold og brud mod vore privilegier, så frygter vi, at vi og hansekøbmanden ikke kan have dem længe med sådanne ulemper. Derfor begærer vi af Eders herlighed fremover, at I vil være betænkt på dette, for at ingen yderligere ufred skal opstå deraf, og vi beder om et positivt svar derpå.