Tekst efter A
Witlich zy alle den ghenen de dessen bref zeen eder horen lezen
vnde zunderliken dem
houemester van
Pruzen
vnde zynemorden vnde zynen steden
dat vns is tho wetende worden dat dar eyn boůe velscher
vnde vorreder komen is in Pruzen de zich hed
koning Olef
de vnser gnedighen vruwen der koningynnen
vnde eren dren koningriken an gr{oe}ten hoen vnde ent
ieghen an d{ae}n heft vnde noch deyt. gy schullet dat vor war
weten dat he eyn vorreder vnde eyn boue is. vnde wy wol
weten dat vnse gnedighe here koning Olef de
koning Haken sone
was dem god gnedich zy vnde vnser gnedighen vrůwen der
koningynnen Margareten
starf tho
Valsterboden
vppe dem scloete ♦
Dar by was zin
hoůemester her
Beyent B{uv}ge.
vnde her
Michel Růte de zin
kokemester
was dem god gnedich zy. vnde her
Detberen de
proůest tho
Odense
is vnde her
Det skal være vitterligt for alle dem, som ser dette brev eller hører det læse og i særdeleshed for højmesteren fra Preussen og hans orden og hans stæder, at det er blevet os bekendt, at der er kommet en slyngel, bedrager og forræder til Preussen, der kalder sig kong Oluf, som har tilføjet vores nådige frue, dronningen og hendes tre kongeriger stor skam og afbræk .....1) og stadig gør det. I skal i sandhed vide, at han er en forræder og en slyngel, og vi ved visselig, at vor nådige herre, kong Oluf, som var søn af kong Håkon, hvem Gud være nådig, og vor nådige frue dronning Margrete, døde i Falsterbo på slottet. Til stede var hans hovmester hr. Bent Byg og hr. Mikkel Rud, som var hans køgemester, hvem Gud være nådig, og hr Detbern, der er provst i Odense og hr .....2), som er præst i Ystad, som dengang på den tid var hans kapellaner, og hr Jens Due, hr Jens Rud, hr. Mikkels broder, hr. Folmer Jakobsen, som var hans kammertjenere på den tid, og han døde i armene på de to og Stokfisk, som var hans unge mundskænk på den tid. Disse førnævnte var alle hos ham, da han døde og mange flere gode riddere og væbnere var til stede i byen, da han døde, og på den samme tid som han døde, da var vor nådige frue dronningen i Ystad og skulle holde et møde med kong Albrecht. Det er os også bekendt, at han blev skåret op og balsameret, som man plejer at gøre med en konge og lå i Falsterbo i kirken med utildækket ansigt, så at alle og enhver kunne se ham i ansigtet, og hans indvolde blev ført fra Falsterbo til Lund. Der begravede man hans indvolde og holdt en andagt, som man plejer at gøre for en konge, hvor ærkebiskopper, lydbiskopper, prælater og mange gode riddere og svende var tilstede og mange andre gode folk fra Danmark, og hans lig blev ført fra Falsterbo gennem Sjælland lige til Sorø til klostret og blev begravet der, hvor flere konger og dronninger ligger begravet. Derefter blev der holdt bisættelse, som man plejer at gøre for en konge. Til stede var holstenerne med deres råd og ærkebiskopper og lydbiskopper og mange gode prælater og mange gode riddere og svende og fruer og jomfruer og andre gode folk fra stæderne i de to kongeriger, nemlig Norge og Danmark. Derfor beder vi Eder, kære hr højmester, og Eders orden og Eders stæder i Preussen om, at I ved disse nærværende bude, nemlig hr Folmer Jakobsen ridder og hr Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, vil sende bedrageren og slyngelen til vor nådige herre kongen og vores nådige frue dronningen, ham, som således har forhånet, vanæret og løjet for vores nådige frue og os og stadig gør det. Gør i denne sag, som vi visselig tiltror Eders ærværdige herlighed, thi I skal i sandhed vide, at hvis der kom en slem bedrager, forræder, slyngel og .....3) til vor herres lande, som sagde sådant løgn og slyngelagtigheder mod ham eller mod nogen herrer eller fyrstinder, så ville vi melde det til vores herre og frue, at de ikke skulle tilbageholde ham for dem, men de skulle sende ham tilbage til dem uden bude og breve, og I herrer gør helt og holdent imod ham.....4) og frue og vi desto hellere vil gøre for Eders skyld, og skulle det ske, at dette ovenfornævnte ikke skete således, så frygter vi, at disse lande kommer til stor skade, som slet ikke skulle være på begge sider, thi det tilkommer ikke os i disse riger at tåle det, vi kunne ikke mere forsvare flere..... 5) sådanne sager og elendige slyngler .....6), thi Gud ved vel, at vor førnævnte nådige frue og vi er uskyldige i denne føromtalte falskhed og løgn og bedrag.....7) om en herre, tænk derpå, at vi ikke ved andet end at vor førnævnte nådige herre og frue og de, der i disse riger gerne har stræbt efter Eders herligheds ære og bedste og gerne stræber derefter til denne dag. Vi efterskrevne beder Eder om alle disse førnævnte punkter, nemlig Folmer Jakobsen Lunge, Tord Bentsen, Abraham Brodersen, Algot Magnusson, Henrik Gerhardsen, Erik Ummereise, Götstav Algotsson, riddere, Absalon Kjeldsen, Trued Hase, Otto Meinerstorp, Jens Larsen, Klaus Kabold.....8), væbnere. Til yderligere vidnesbyrd og bevis har vi vitterligt ladet vore segl hænge nedenfor på dette, som er skrevet og forseglet i Sølvesborg i Danmarks rige efter Guds fødsel 1400 år i det andet år på den syttende dag i juni måned.