Henrik og så videre til den navnkundige og strålende fyrstinde, Margrete, af samme nåde danernes kong Valdemars datter, vor allerkæreste slægtning med hilsen og fortsat velstands forøgelse. Efter læsningen af jeres højheds brev, som den ærværdige mand, magister Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, jeres klerk og budbringer, havde præsenteret for os, og efter akkreditiv var blevet givet den samme jeres budbringer gennem det samme brev og med glæde påhørt af os og vores råd, fik vi på grund af skrivelsen af denne oprigtighedens skrivelse den intention, som I har næret, at vi skulle forbindes gensidigt ikke blot gennem det dobbelte ægteskabs velbehagelighed, men også gennem en pagt om solidt venskab og evig alliance. Om dette, højstærede fyrstinde og frue, giver vi så meget desto større og overstrømmende taksigelser, desto mere vi tror, at det er fremkommet ud fra det hjertets renhed, som ikke er bestænket med begær på den måde, som selve jeres budbringers forsikring således har fremvist. For at så stort et forehavende kan gennemføres heldigere og hurtigere til en lykkelig sendefærds udfald for vores rigers umådelige fordel, glæde og sikkerhed, og idet vi ønsker det samme, som jeres højhed ønsker, da alle øvrige forslag så at sige er overladt til glemslen, har vi besluttet straks at vælge nogle af vore, der er rigeligt informeret om indholdet af vore ønsker i denne sag og udstyreret med rigelig fuldmagt, til følge for jeres førnævnte budbringer. Når disse er nået frem til jeres nærvær, beder vi jer af hensyn til vores ære og hengivenhed, om I vil behandle dem velvilligt og nådigt og sende dem tilbage lykkeligt uhindret af forsinkelse med jeres viljes og sindelags endelige udtryk. Givet og så videre.