De preussiske stæder svarer på Lübecks brev af 1402. 1. september, nr. 443, at de
har opfordret højmesteren til at fastholde, hvad han tidligere har skrevet til dem
om Gotland.
A: Tabt
Aa: Danzig, Departementsarkiv, 300, 59/4 ("Stadtbuch IV") p. 11.
Med overskrift: sequitur littera responsalis ad eandem.
Tryk: Hanserec. V 73 nr. 107
Tekst efter Aa
Post
post salutationem ♦
Leuen sundergen vrunde iuwen bref vns negest gesant inholdende
dat gy vornomen hadden dat vnses
gnedigen hern
homeisters
boden
de he to
Calmern
gesant hadde alse vmme der schelinge
willen van
Godlande
nenen ende gan konden in der sake mit
der vrowen koninginnen etcetera hebbe
wy wol vornomen vnde alse gy vns in
dem suluen iuwen breue bidden
deden dat wy by vnsem gnedigen
hern homeistere vorscreuen
so truweliken bearbeiden wolden
laten dat he syne gude dar to keren wolde vnde
synen erbaren boden een endige
antwerde mit vurder macht in der sake mede geue
etcetera so hebben wy mit gantzen ulite
alse wy truwelikest mochten
vnse hern homeisters
plegelik gnade alse zere vormanet vnde gebeden dat
he
sik van des landes
Gotland
wegene in de saken gegeuen
heft de he iw in synem breue egentliken
vnde clarliken to gescreuen heft de
iuwe wisheit wol wert vornemen de vns noch nicht
vnmogelik noch vnbequeme dunken wesen ♦
Siit gode beuolen.
Efter hilsenen. Kære særlige venner, Eders brev sidst sendt til os, der indeholdt,
at I havde erfaret, at vor nådige herre højmesterens bude, som han havde sendt til
Kalmar vedrørende striden om Gotland, ikke kunne komme til en endelig afgørelse i
sagen med fru dronningen etc, har vi visselig forstået, og da I i samme Eders brev
bad os om, at vi hos vor nådige førnævnte højmester ville lade presse på, at han skulle
se med venlighed derpå og give sine hæderlige bude et endeligt svar med varig gyldighed
i sagen o.s.v., så har vi med hele vor flid, så troligen vi kunne, rykket og bedt
om vor herre højmesterens sædvanlige nåde, at han på landet Gotlands vegne har givet
sig ind i sagen, som han har skrevet Eder i sit brev tydeligt og klart, som Eders
visdom visselig vil fornemme, og som hverken synes os at være umuligt eller ubekvemt.
Vær befalet i Gud!