Tekst efter Aa1, med varianter fra Aa2
Uniuersis Christi fidelibus presentes litteras inspecturis/
Petrus diuina miseracione episcopus Roskildensis
salutem in domino/ ♦
Uniuersis tam posteris quam modernis tenore presentium declaramus
quod de mero consensu et deliberatis animis
uenerabilis et dilecti capituli nostri bona
nostra episcopalia pro nostra mensa spectantia
uidelicet totum ius et dominium nostrum in
Peder, af Guds miskundhed biskop af Roskilde, til alle troende kristne, der får dette brev at se, hilsen med Gud. Vi erklærer med dette brevs ordlyd over for alle såvel fremtidige som nulevende, at vi med rent samtykke og med vort og vort ærværdige og elskede kapitels velovervejede sind overgiver, skøder og hjemler vort bispegods, der hører til vort bord, nemlig al vor ret og herlighed i Skuldelev i Horns herred tillige med vore bispetiender af hele det sogn, fremdeles vore bispetiender i sognene Gerlev, Kyndby og Skibby i samme herred, fremdeles en gård tilhørende os i Sæby i Volborg herred, der ligeledes hører til vort bord, sammen med alt vort gods, der på lovlig vis er erhvervet af os ved retmæssigt købs adkomst fra de rette ejere i samme landsby Sæby, tillige med alle tilliggender til dette gods, intet undtaget overhovedet, og med al ret, som tilkommer os eller vil kunne tilkomme vore efterfølgere på enhver måde i fremtiden, til den gudsdyrkelse, der skal finde sted i sankt Laurentii kapel i vor kirke i Roskilde til evindelige tider til bod for den ærværdige fader i Kristus og herre hr. Niels, af Guds nåde biskop, vor forgængers sjæl, - from ihukommelse - samme kapels indstifter, og dette som vederlag for hans gods, såvel fædrene som erhvervet ved enhver anden retmæssig adkomst, henlagt af ham til dette kapel, alle vegne i Ods, Ars, Skippinge og Tuse herreder, til fornævnte kapel i vor kirke i Roskilde, der var indstiftet, doteret og indviet af denne hr. Niels, vor forgænger, til ære for den hellige jomfru Maria og martyren sankt Laurentius, at besidde med rette evindeligt, hvilket kapel vi på vort elskede kapitel i Roskildes endrægtige råd og med dets samtykke indlemmer, henlægger og forener med den kannikpræbende, der retmæssigt og faktisk er ledig i vor kirke i Roskilde, som kaldes Osted, da dens indtægter er ubetydelige, til underhold af den, der besidder den, således som denne hr. Niels, vor forgænger, har indlemmet, henlagt og forenet den, således at det er eet uopløseligt beneficium, på de betingelser, som følger: for det første, at den kannik, som for tiden besidder, eller som til enhver tid måtte besidde dette kapel, skal lade holde to messer, den ene højtideligt at afsynge omkring timen for Prim sammen med to egnede skolarer .....2) den anden......2) at sige i nævnte kapel (til bod for) denne hr. Niels' og hans forældres sjæle. Desuden skal den, der besidder kapellet, på dagen for hans årtid udrede to skilling grot til de herrer, der er til stede ved messen og vigilierne, en halv skilling grot til vikarerne i koret, fire grot til klokkerne, to skilling grot til afholdelse af messer ved de private altre, een skilling grot til de fattige skolarer, een skilling grot til de fattige tiggere, en skilling grot til dominikanerne, lige så meget til franciskanerne, lige så meget til nonnerne i Vor Frue kloster, lige så meget til nonnerne i sankt Agnete kloster, lige så meget til nonnerne i sankt Clara kloster, hvilke klostre samme dag skal lade hans årtid holde med messe og vigilier, fremdeles een skilling grot til de spedalske ved sankt Klemens, fremdeles een mark sølv til domkirkens bygningsfond, fremdeles to og en halv skilling grot til de fattige skolarer og andre tiggere langfredag til og ligeledes påskelørdag en halv mark sølv hvert år til evig tid. Fremdeles skal nævnte kannik, der besidder nævnte kapel, sømmeligt holde messe på sankt Marias himmelfartsdag, på martyren sankt Laurentius' dag og på dette kapels indvielsesdag, hvilken indvielse til evig tid skal være på søndagen næst efter martyren Dionysius' dag. Fremdeles skal den, der besidder nævnte kapel, hvert år med kapitlets vidende henlægge een mark sølv til udbedring af dette kapel, dets kælder og prydelser. Men af de resterende indtægter skal denne kannik leve og have sit underhold. Desuden er det vor vilje, at omtalte kannik, kapellets forstander, skal være præst på tidspunktet for indsættelsen. Til urokkeligt bevis for og offentligt vidnesbyrd om alt dette har vi ladet vort segl og vort fornævnte elskede kapitels segl hænge under dette brev. Forhandlet og givet i Roskilde i det Herrens år 1402 dagen efter sankt Mauritius' og hans fællers dag.