Tekst efter A
Reuerendi patres ac magnifici domini ♦
Ærværdige fædre og stormægtige herrer. Oprigtig anbefaling tilforn. I skal værdiges at vide, at skønt vi sankt Jakobs dag lykkeligt - Gud være priset - landede i Danmarks land, har vi dog på grund af dronningens fravær, som holdt forhandling i de fjerneste lande i riget Sverige med preusserne såvel angående overgivelsen af den person, som falskt og opdigtet forsikrede, at han var konge af Danmark, Norge o. s.v., og hans opbrænding, hvorom vi iøvrigt har skrevet til Eder, som andre sager, der angår rigernes stilling o. s. v., ikke kunnet tale med kongen af Danmark o. s.v. eller med hende eller deres råder førend sidst forbigangne 10. oktober. Og da vi da så fru Katrine personlig, således som vor instruks overhovedet ønskede, har vi ligeledes personligt begyndt at forhandle med nævnte konge og dronning personligt på borgen Helsingborg, beliggende ved den snævre overgang over havet, om de sager og artikler, der er affattet om forbundet, udtrykkeligt blev frataget os myndighed til at udtage alle herrers personer ud over dem, der for øjeblikket er forbundet, og myndigheden reserveredes for vor herre konge og Danmarks konges udsendinge, når de kom til England med fru Katrine til at udtage disse personer og udtrykke dem, såvel eftersom myndigheden på samme måde reserveredes angående den hjælp, der særligt skulle ydes disse konger på begge sider, nemlig såvel angående personernes antal som angående sammes udgifter og panter, dog ligeledes på grund af visse nye artikler, der er overrakt os på denne konge af Danmarks vegne, hvorom vi i kraft af den instruks, der er overgivet os, ikke havde myndighed til at forhandle og bringe dem til afslutning, vil de altså ikke slutte forbund i den os overgivne form, førend der foreligger stillingtagen og svar på deres nye artikler, hvilket forbund og alle disse ægteskaber de dog vil have og ønsker, når denne stillingtagen og dette svar er givet dem. Thi de agter overhovedet, hvis de kan, at undtage kongen af Frankrig og flere andre, og for at få denne stillingtagen og disse svar og en endelig afslutning på alle disse sager vil nævnte konge og dronning, at to af os, nemlig vi William Bourchier, ridder, og magister Richard Derham, dog først udvalgt hertil af os, og som følge deraf sammen med nogle eller en eller anden med fuld instruks på deres vegne skulle rejse til vor herre kongen af England, og at imidlertid de to andre, nemlig vi biskoppen af Bangor og John Peraunt overhovedet skulle blive i Danmark i mellemtiden, indtil fornævnte erklæring og svar er udtrykt. For at sagerne ikke skulle blive uden virkning, er der mellem os på begge sider aftalt herom, idet der højtideligt blev afgivet løfte ved forpligtelse på hin og denne side, at alle disse sager, såvel angående forbundet som også angående disse ægteskaber urokkeligt skal henstå og udskydes til førstkommende hellige jomfru Marias besøgelsesdag med hensyn til de samme terminer, således som de nu står, idet der i mellemtiden ikke er sket nogen ændring, og til udførelsen af dette og andet påkommende skal vi nævnte William Bourchier, ridder, og fornævnte magister Richard i al hast til lands begive os på vej til vor herre kongen og Eder, ærværdige og stormægtige herrer. Eftersom desuden vi fuldt ud ifølge oplysninger fra nogle sandfærdige personer, også regelbundne og andre, at Danmarks og Sveriges riger går over ikke ved arvefølge, men ved valg, og vi desuden har forstået, at ifølge ovennævnte grunde og ligeledes ifølge den vanskelighed, som fru Filippas alder, vor herre konges næstfødte, sagerne som ovenfor sagt skal udsættes, har vi for muligvis i den henseende at opnå sikkerhed ud over vor instruks for at forbedre vor parts betingelser givet en artikel, der indeholder denne ordlyd: Fremdeles skal som samme udfald bede om, at når det i den grad eller mere interesserer den herre kongen af Danmark og ligeledes dronningen end vort part o. s. v., at arvefølgen i fornævnte riger nedstiger og kommer til deres nærmeste slægtninge end til andre og gennem betingelser til nævnte fru Katrine og hendes arvinger, skal man på vore vegne bede om, at det højtideligt skal loves af dem, hvem denne sag angår, at det vil kunne være virkningsfuldt og urokkeligt, at i det tilfælde og udfald, at hr. Erik, fornævnte konge, dør uden børn - det ske ikke, og det Gud afvende - , at de skal vælge og virkningsfuldt vælger eet af de børn, som Gud må tilstå, bliver avlet af den høje herre hr. Henrik, Prince of Wales, og nævnte fru Katrine. Og først gennem alle herrer, såvel åndelige som timelige, der blot her er til stede, og dernæst på det næste parlament, med deres herrer og stater, som deltager i dette parlament, med deres segls bestyrkelse i den bedste retsform, når man ifølge retten og i England ligeledes ifølge sædvanen har, at kvinde, når mandligt afkom mangler, skal følge efter i riget o. s. v. Og skønt, ærværdige fædre og fornævnte herrer, denne artikel synes en ulovlig aftale, eftersom der dog angående arvefølgens fremtidige fortsættelse er aftalt, at den skal følge, som med rette skulle følge, ikke synes ulovlig, eftersom til resultat, til hvilket artiklen gives, hine, for hvem der træffes aftale, såvel ifølge almindelig ret, eftersom de er nærmest i slægt, som ifølge den sædvane sammesteds, som er, at de plejede at vælge een af de kongelige, den nærmeste, eller eet af børnene, således som artiklen indeholder. Thi ved ophøret af retten til at vælge sammesteds er den nuværende herre konge af Danmark og efter ham, hvis han dør uden børn, nævnte fru Katrine de nærmeste til at følge efter i Danmarks rige, således som det er åbenbart af dette og af nævnte herre konges ret i fornævnte riger i en seddel, der er indesluttet i dette brev, og det gives ligeledes til overflod til al virkningsfuld retsvirkning, som vil kunne følge eller skal følge deraf, og det vil ligeledes fuldstændigt være åbenbart såvel af dette som af andet ved fornævnte William Bourchiers og Richard Derhams ankomst, som fuldstændigt vil underrette Eder, ærværdige herrer, hvem den højeste til hjælp for styret af staten må bevare i lange tider. Skrevet i Danmark i Helsingborg den 2. november o. s. v.
Stedse Eders Richard, biskop af Bangor, William Bourchier, ridder, Richard Derham, kapellan hos den vor navnkundige konge, og John Peraunt, nævnte vor herres serjeant-at-arms, rede efter ønske.