1402

1402. 16. december. Lunds landsting

Tingsvidne af Lunde landsting om, at hr. Anders Mortensen Pep og Jens Andersen Grim, dennes søn, har skødet alt deres arvegods i Harjagers herred til Niels Svendsen af Ellinge.

A: Stockholm, Riksarkivet, SDHK-nr. **. PergamentSkrevet med samme hånd som nr. 494På bagsiden: Thostorp og med anden hånd: Tostorp egedom. Segl: 1. Jens Andersens segl (Due) af ufarvet voks i perg.rem, DAS. 1092, 2. Jakob Skarholts segl (Rosensparre), stærkt beskadiget, af grønt i ufarvet voks i perg.rem, AS. F xlvii 1 (.....B IONES.....), 3. Trued Hases segl af ufarvet voks i perg.rem, DAS. 1141, 4. perg.rem, 5. Klaus Rivebrøds segl af rødt voks i perg.rem, AS. H. xxviii 1 (S' CLAWS ASGASON), 6. Dalbyklostrets priorsegl af rødt i ufarvet voks i perg.rem, DGS. 128, 7. perg.rem.

Aa: København, Rigsarkivet, Langebeks Diplomatarium. Skrevet med samme hånd som nr. 494

Tryk: Molbech og Petersen 163 nr. 109 (efter Aa); Svenskt Dipl. I 188 nr. 256; Gammeldanske Diplomer II 139 - Reg. Dan. nr. 3100*; Rep. nr. 4543

Tekst efter A:

Alle mæn thethæ bref se ellæ høræ helsæ wi Iønes Andersøn lanzdomære i Scanæ Iacob Skaroltæ rydæræ Thrwath Haas. Ion Swensøn. Clawus Ryuæbrøth wæpnære. Knwth priør i Dalby ok Beynth priør i nønnæclostær i Lund ewinnæleghe meth wor hærræ. ♦ Thet sculæ allæ mæn withæ swa wæl the kommæ kommæ som the næruarendhæ æræ. at aræth æftær gwz byrth thusendhæ firæhundræthæ pa thet andhræ pa thæn næstæ løuærdagh faræ sanctæ Tomas dagh apostol. waræ skickæthæ faræ os. ok faræ fleræ gothæ mæn pa Lundhæ lanstingh. hethærleghæ mæn swa som hær Andærs Martensøn ryddære thær kalles Pæp. ok Iønes Andersøn hans søn thær kallæs Grym. ok skothæ en hethærlegh man Niels Swensøn af Ællinge thænnæ brefførære ok hans arwæ til ewærdæleghe awe. gooz som ær Tostarp i Haragærs hæret meth ny fæstær i Haragærmaglæ. ok een garth i thæn samæ by som kalles Boosgarth. ok een half garth i then samæ by i hvilkæn nu i boor Niels Twlsøn. ok thre garæ ok i then samæ by hvilkæ thre garæs landgildhæ ær giuæth til thæn kyrkyæ som ær i thæn samæ by. two garæ ok een half i Skarf. een i Hærmanstorp. ok een i Hærsløf. ♦ Ok thæn samæ hær Anders ok hans søn Iønes Grym the bundhæ thøm til ok thørræ arwæ. thæn samæ Niels Swensøn ok hans arwæ al thessæ faræ sauthæ gooz meth al thørræ tilliggelsæ til atsta ok fry ok hemlæ faræ hwars manz tiltal. ♦ Item kændes then samæ hær Anders ok hans søn Iønes Grym pa lansting at the hafthæ wpbaret pænyæ ok fwl wærth af thæn samæ Niels Swensøn faræ the faræsauthæ gooz swa at thøm fvllæleghæ nøyæthæ. ♦ Thætæ høræ. wi ok fleræ gothæ mæn thær tha pa thingæth waræ. ok witnæ wi thet meth wor ingseylæ som hænght æræ faræ thæthæ samæ bref som giuæt ær aar ok dagh ok stath som faræ ær saght.

Vi Jens Andersen, landsdommer i Skåne, Jakob Skarholt, riddere, Trued Hase, Jon Svendsen, Klaus Rivebrød, væbnere, Knud, prior i Dalby, og Bent, prior i nonneklostret i Lund, hilser alle, der ser eller hører dette brev, evindeligt med vor herre. Alle, såvel fremtidige som nulevende, skal vide, at år 1402 efter Guds fødsel lørdagen før apostlen sankt Thomas' dag fremstod for os og flere gode mænd på Lunde landsting de hæderlige mænd hr. Anders Mortensen, som kaldes Pep, ridder og hans søn, Jens Andersen, som kaldes Grim, og skødede denne brevfører, den hæderlige mans Niels Svendsen af Ellinge og hans arvinger til evig besiddelse følgende gods: Tåstorp i Harjagers herred med ni fæstegårde i Harjagermagle, en gård i samme landsby, som kaldes Bosgård, en halv gård i samme landsby, hvor Niels Tulesen nu bor, tre gårde ligeledes i samme landsby, hvilke tre gårdes landgilde er skænket til kirken i samme landsby, to og en halv gård i Skiær, en i Hermanstorp og en i Härslöv. Samme hr. Anders og hans søn Jens Grim forpligtede sig og deres arvinger til at stå frem på tinge og fri og hjemle samme Niels Svendsen og hans arvinger alt det føromtalte gods med alle tilliggender for tiltale fra hvemsomhelst. Fremdeles erkendte samme hr. Anders og hans søn Jens Grim på landstinget, at de af Niels Svendsen havde oppebåret penge og fuld værdi, for det føromtalte gods, så at de var fuldstændig tilfredse. Dette hørte vi sammen med flere gode mænd, som da var til stede på tinget, og vi bevidner det med vore segl, som er hængt under dette brev, der er givet år, dag og sted som foran nævnt.