Skarpsindige mænd, vore oprigtigt kære venner. Vi har under fuld forståelse modtaget et brev fra Eder, skarpsindige mænd, der for nylig er overgivet os på stedet for dette brevs givelse, i hvilket I, skarpsindige mænd, skriver til os, at vi skulle sørge for at betale Johan Baracz, Eders fælle i rådet, de penge, som vi skylder samme. Vi tilstår og nægter ikke, at vi skylder samme Johan Baracz en vis sum penge, men således som vi husker, at vi iøvrigt mange gange har skrevet til Eder, venner, således også nu, at der henstår noget, der er indskudt mellem os og denne Johan på tidspunktet for den indgåede aftale, angående hvilket vi vil forhandle med ham enten personligt eller ved vore visse befuldmægtigede, så hurtigt lejlighed og tidspunkt er inde, i nærværelse af den herre højmesteren for den tyske orden eller i nærværelse af andre retskafne mænd. For særligt at foretage dette, ville vi gerne være rejst til de nedre lande, men den svaghed, som den høje fyrste, vor herre kongen, for nylig led af, har hindret og afholdt os fra dette forehavende. Og endelig efter denne vor herre konges for alle hans trofaste forønskede helbredelse har ankomsten af udsendinge til denne vor herre konge, nemlig på dronningen af Danmarks vegne, på kongen af Ungarns vegne og på markgrev Jodocus af Mähren og de herrer i Böhmens riges råds vegne, i hvilken sendefærd den herre patriarken, dette rige Böhmens øverste råd deltager, og sidst kroningen af den strålende fyrstinde fru Anna, vor dronning, der ved Guds nåde skal forrettes til næste fastelavn, ikke tilladt og vil ikke tillade os med tilbørlig virkning at gennemføre vort fornævnte forehavende at besøge de lande, men dog agter vi førstkommende fastetid af visse grunde og en gunstig lejlighed personligt at besøge fornævnte herre højmester. Når derfor samme Johan Baracz da er kaldt til denne herre højmester personlig, vil vi med Guds bistand gøre alt, hvad vi skal gøre for ham i henseende til retten, således som vi også plejer over for alle andre. Vi ved dog i denne anledning, at der påføres os skade af denne Johan Baracz, fordi han bestemmer og sørger for, at vi påmindes med breve fra denne herre højmester og Eder, skønt vi dog ikke husker, at vi af hensyn til ham har underkastet os disse påmindelser, og hvis han sørger for, at vi yderligere påmindes, har vi så meget papir og blæk, at vi kan besvare ord med ord og gengælde uret med uret. Givet i Pircow fredag dagen før de hellige martyrer Fabian og Sebastians dag.

Nicolaus, af Guds nåde ærkebiskop af den hellige kirke i Gnesen