1403

1403. 3. februar. Nürnberg

Kong Ruprecht dømmer imellem ærkebiskop Johan af Mainz og landgreve Herman af Hessen og træffer afgørelse i klagerne rejst af Kurmainz imod Hessen, herunder over, at landgreven har tilbageholdt et brev på Germerode, som en biskop Skondelev har givet ham, men frataget Kloster Germerode.

A: Tabt

Aa: Karlsruhe, Badisches Generallandesarchiv, Kopialbuch G. L. A. 939 p. 117-134. Med overskriften: Vszspruche zuschen Iohan ertzbissch zu Mentze vnd Herman lantgrauen z{ue} Hessen/ off des von Mentze zu spr{ue}che.

Tryk: Deutsche Reichstagakten V 468 nr. 337 - Reg. d. Pfalzgrafen am Rhein II 188 nr. 2768

Tekst efter Aa

Wir Ruprecht von gots gnaden romischer kunig zu allen ziiten merer dez richs bekennen vnd dun kunt offenbar mit diesem brieff allen den die yn sehent oder horent lesen

<1-21> .....

<22> Item als der von Mentze in dem xix artickel den lantgrauen beschuldigt/ daz er einen brieff innehabe/ den im bisschoff Swinderlauff geben vnd dem closter Germenrode genommen habe der uber daz dorff Germenrode sage/ un musze dasselbe closter dez dorffs enberen wieder die einunge etcetera ♦ Vnd der lantgraue antwert daz daz dorffe sin were vnd loset ez vmbe pfenninge nach lute siner eltern briefe etcetera ♦ Daruff entscheiden vnd sprechen wir/ daz sie darumb zu tagen kommen sollen/ ♦ Findet ez sich in der kuntschafft daz der lantgraue daz dorffe zu losen gehabt hat vnd gelosen m{oe}chte vnd ez dann geloset hat alz er schribet daz in dann der bisschof billich dabii verliben lase/ ♦ Findet sich aber dez nit/ vnd daz er daz mit gewalt inn hat gehabt/ so sal er den ienen ir briefe vnd g{ue}t wiedergeben.

<23-68>.....

Vnd aller vorgeschriben stucke puncte vnd artickel zu vrkunde vnd vester stetikeit haben wir kunig Ruprecht obgenant vnser kunigliche maiestat ingesigel an diesen briefe tun hencken/ der geben ist zu Nurenberg off den samsstag nach vnser frauwen tag liechtmesse purificacio zu latin nach Christi geburte viertzehenhundert vnd dr{ue} iare vnsers richs in dem dritten Ad mandatum domini regis Ulricus de Albeck etcetera.

Vi Ruprecht, af Guds nåde romersk konge, til alle tider forøger af riget, erklærer og gør med dette brev offentligt bekendt for alle, der ser det eller hører det læse.

<1-21> .....<22>

Ligeledes da han fra Mainz i den 19. artikel beskyldte landgreven for at have et brev i sin besiddelse, som biskop Skondelev har givet ham og taget fra klostret Germerode, et brev der handler om landsbyen Germerode, og nu må selve klostret undvære landsbyen mod aftalen etc. Og landgreven svarer, at landsbyen er hans, og han indløser den mod en pengesum efter ordlyden i hans forældres breve etc. Derpå beslutter vi og udtaler, at de skal indfinde sig til et møde herom. Viser det sig, at landgreven havde haft landsbyen at indløse og kunne indløse den og da havde gjort dette, som han skriver, i så fald skal biskoppen retmæssigt lade ham blive derved. Er dette imidlertid ikke tilfældet, og det viser sig, at han har taget den med magt, da skal han give dem deres breve og gods tilbage.

<23-68>.....

Og vi, ovennævnte kong Ruprecht, har til vidnesbyrd og sikkerhed ladet vort kongelige majestæts segl hænge for dette brev, som er givet i Nürnberg på lørdagen efter vor frues kyndelmisse, purificatio på latin, 1403 år efter Guds fødsel, i vort tredje regeringsår. På kongens vegne Ulrich von Albeck etc.