Erik, af Guds nåde rigerne Danmark, Sverige, Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern, til alle, der ser dette brev, evig hilsen med Gud. Vi vil, at det skal stå klart for alle, nulevende og fremtidige, at vi af ren kærlighed og vor særlige nåde tilstår og nådigt bevilger abbeden og munkene i Næstved alle de privilegier, friheder og nådesbevisninger, som vore elskede forfædre og forgængere, kongerne af Danmark, af god kærlighed og deres velvillige vilje og særlige nåde har givet og velvilligt bevilget de fromme mænd og herrer, nemlig disse fornævnte herrer abbed og munke, og vi bekræfter på alle måder disse friheder, nådesbevisninger og privilegier, således som vore forfædres breve lyder, der er knyttet til dette vort nærværende brev, og vi stadfæster dem med dette brevs ordlyd. Derfor forbyder vi strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller officialer eller nogen anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, drister sig til på nogen måde at forulempe disse eller nogen af dem i modstrid med denne vor nådesbevisning, der er ydet dem, men tværtimod snarere på enhver måde at fremme dem i overensstemmelse med ordlyden af dette vort brev. Til fastere bevis på denne stadfæstelse er vort segl hængt under dette brev. Givet i Vordingborg torsdagen næst før søndag Invocavit i det Herrens år 1403 i vort ottende regeringsår.