Bonifacius o. s. v. til sin ærværdige broder, biskoppen af Tuy, og til sine elskede sønner, provsten i Vidå ved kirken i Slesvig og skatmesteren ved kirken i Lübeck, hilsen o. s. v. Det sædelige liv, den vandel og den rosværdige retskaffenheds øvrige fortjenester og dyder, for hvilke vor elskede søn Magnus Brasche, gejstlige i Bremen stift, anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise ham nådig gavmildhed. En ansøgning, der jo for nylig blev forelagt os på nævnte Magnus' vegne, indeholdt, at da fordum det kanonikat og den større præbende ved kirken i Lübeck, som afdøde Albrecht Gotgemak, kannik, samt kantordømmet ved samme kirke, som afdøde Valdemar Warendorp, kantor ved samme kirke, besad, mens de levede, blev ledige ved denne Albrecht og denne Valdemars død, de, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, godtog samme Magnus inden det lovformelige tidspunkt fornævnte således ledige kanonikat og større præbende og kantordømme i kraft af et brev fra os, der nådigt var tilstået ham, hvorved han, der, som han forsikrer, da var i sin alders tyvende år eller deromkring, ventede på eet eller to eller tre eller flere kirkelige beneficier, selv om dette ene eller et af disse to eller tre eller flere var forbundet med sjælesorg eller en dignitet, et personat eller officium ved den ærkebiskoppelige kirke eller den største efter den biskoppelige ved domkirken eller den vigtigste af disse ved kollegiatkirken, og man plejede at antages til den eller det ved valg, og deres frugter, indtægter og indkomster ikke oversteg 60 mark lødigt sølv i årlig værdi i overensstemmelse med indtægtsangivelsen, hvortil de i fællesskab eller hver for sig havde ret til overdragelse, provision, præsentation, valg eller al anden rådighed, selv om nogle af disse beneficier var kanonikater og større præbender ved fornævnte kirke i Lübeck og kirkerne i Bremen og Schwerin og Slesvig, i hvilke man vidste, at der var større, middelstore og mindre præbender, korpræbender og ikke-korpræbender, kapitel- og ikke- kapitelpræbender og adskilte præbender, eller to af disse var forbundet med sjælesorg i stæderne og stifterne Bremen, Lübeck, Schwerin og Slesvig, når det eller de da enten på een gang eller efter hinanden blev ledige, og i hvilket brev det er vor vilje, at denne Magnus frem for alle, der ligeledes med vor myndighed ligeledes med en lignende eller ikke-lignende eller enhver anden fortrinsrets fordel - dog med undtagelse af vore ærværdige brødre den hellige romerske kirkes kardinaler og vore elskede sønner medlemmerne af vor husstand, der virkeligt tjener os i huset - har ventebrev på dette eller disse beneficier, skal have fortrinsret til at opnå dette eller disse beneficier, og ved hvilket brev vi ligeledes har ladet samme Magnus give dispensation både angående denne mangel ved alderen og til, at han frit kunne modtage et beneficium med sjælesorg eller disse to ellers uforenelige beneficier med sjælesorg, hvis de på kanonisk overdroges ham i kraft af nævnte brev eller iøvrigt, og beholde dem, så længe han levede, og, så ofte han ønskede det, bortbytte ethvert af dem på een gang eller efter hinanden for et andet eller andre lignende eller ikke-lignende beneficier, dog blot to uforenelige, før det tilbagekald af ventebrevet, der foretoges af os for nylig sidst forbigangne 22. december, og lod sig dem give ved provision, og i kraft af fornævnte godtagelser og provisioner blev han godkendt af vore elskede sønner kapitlet i Lübeck til fornævnte kanonikat og større præbende og kantordømme. Men da, således som samme ansøgning tilføjede, fornævnte Magnus tvivler om, at fornævnte godtagelser og provisioner står ved magt, og at nogle, der foregiver at have interesse heri, med anledning af dem har appelleret til det apostoliske sæde, og fornævnte kanonikat og præbende ved kirken i Lübeck og kantordømme, som vi har hørt, stadig som fornævnt vides at være ledige, og da vi ønsker at vise samme Magnus særlig nåde i betragtning af hans fornævnte fortjenester og yderligere hædre ham i samme kirke i Lübeck, pålægger vi Eder, gode mænd, ved apostolisk brev, at I alle tre eller to eller en af Eder personlig eller ved en eller flere andre på fornævnte myndighed med fuld kanonisk ret og al ret og tilbehør skal sørge for at overdrage og anvise fornævnte Magnus fornævnte kanonikat og præbende samt kantordømmet, hvilket kantordømme dog ikke er den største dignitet efter den biskoppelige i samme kirke i Lübeck, og som ikke er forbundet med sjælesorg, og hvortil man ikke antages ved valg, og frugterne, indtægterne og indkomsterne af disse og af et kanonikat og en større præbende ved denne kirke i Slesvig samt sognekirken i Kellinghusen i nævnte Bremen stift, som samme Magnus, da de ligeledes dengang på bestemte måder var ledige, forsikrer, at han i kraft af nævnte brev inden for det lovformelige tidspunkt har godtaget, og er givet ham ved provision, og som vi ligeledes i dag ved et andet brev fra os har befalet på ny skulle gives ham nådigt ved provision, ikke overstiger, som samme Magnus forsikrer, 30 mark lødigt sølv i årlig værdi ifølge fornævnte indtægtsangivelse, hvad enten de stadig er ledige ved disse fornævnte Albrecht og Valdemars død eller iøvrigt på enhver måde eller fra en hvilken som helst anden person eller dette kantordømme ved vor forgænger - salig ihukommelse - pave Johannes 22.s bestemmelse, som begynder: Forbandelsesværdig, eller ved, at en eller anden frivilligt af egen drift har givet afkald på dem uden for samme kurie i nærværelse af en offentlig notar og vidner, selv om ( - - - )3) hjemfaldet til det apostoliske sæde, eller dette kanonikat og denne præbende ved kirken i Lübeck og kantordømmet i almindelighed, fordi Albrecht og Valdemar eller denne person, der da besad dem, skulle afstå dem ved et eller andet udfald efter fornævnte sædes vilje, eller iøvrigt særligt er reserveret for apostolisk rådighed, og selv om Albrecht eller Valdemar eller denne person har været kollektorer eller underkollektorer af frugter og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer eller i tjeneste ved samme sæde eller hos en af vore ærværdige brødre, den hellige romerske kirkes kardinaler, når blot denne ikke har trængt sig ind i fornævnte kanonikat og præbende ved kirken i Lübeck og kantordømme, og der på tidspunktet for dette brevs givelse ikke særligt er søgt ret for nogen angående samme kanonikat, præbende og kantordømme. I skal fremdeles indføre ham eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte kanonikat og præbende og kantordømme og deres omtalte ret og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen, idet alle ulovlige besiddere er fjernet fra samme, og sørge for at skaffe samme Magnus eller nævnte befuldmægtigede for ham anerkendelse til præbenden i nævnte kirke i Lübeck som kannik ( - - - )3) nævnte fulde ret, og, som det er skik, antagelse til fornævnte kantordømme, og sørge for, at der fuldt ud ( - - - )3) oppebørsler af dette kanonikat og denne præbende og dette kantordømme, idet I ( - - - )3) appel, uanset alle bestemmelser og sædvaner ved nævnte kirke i Lübeck, der strider herimod, og især dem, hvorved siges at være fastsat, at ingen kan opnå og besidde nævnte kantordømme, medmindre han faktisk er kannik med præbende, og han er og residerer i samme ved oppebærelsen af frugterne af sit kanonikat og sin præbende, selv om ( - - - )3) anerkendt som kanniker i samme kirke i Lübeck eller gør påstand om anerkendelse eller af fornævnte sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision på kanonikater og præbender og digniteter, personater eller officier ved denne kirke i Lübeck, eller almindeligt brev ( - - - )3). Det er nemlig vor vilje, at fornævnte Magnus frem for alle disse skal have fortrinsret til at opnå fornævnte kanonikat og større præbende ved kirken i Lübeck og fornævnte kantordømme, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater og større præbender og digniteter, personater eller officier eller beneficier; (Eders overdragelse skal endvidere gælde), uanset om vor fornævnte ærværdige broder (Johan), biskop, og vore fornævnte elskede sønner kapitlet i Lübeck eller hvilke som helst ( - - - )3), og at kanonikater og større præbender og digniteter, personater eller officier ved denne kirke i Lübeck eller andre kirkelige beneficier, ( - - - )3) omtale sted; (Eders overdragelse skal også gælde), hvis fornævnte Magnus ( - - - )4) denne kirke i Lübecks bestemmelser ( - - - )3) i egen person. Thi vi erklærer ( - - - )3) i denne sag. Givet ved S. Pietro i Rom den 29. marts i vort (pontifikats) fjortende år.