Tekst efter Aa
Bonifacius etcetera uenerabili fratri Petroepiscopo Roschildensi salutem etcetera.
♦
Pie postulacio uoluntatis effectu debet prosequente compleri et ut sacre religionis
uigor succrescat uberius et deuocionis sinceritas laudabiliter enitescat ♦ Sane dudum
pro parte carissime in Christo filie nostre Margareteregine Dacie illustris nobis
exposito quod quondam Ydarelictaquondam Thorkilli Nicolailaiciuidua de propria salute
recogitans et cupiens terrena in celestia et transitoria in eterna felici comercio
commutare omnia bona sua et specialiter curiam suam Gladsaxe in diocesi Lundunensi
consistentem ad hoc pia et prouida intencione reliquerat quod in dicta curia
monasterium certi approbati ordinis fundaretur et de bonis eisdem dotaretur quodque
certa curia ipsius regine curia Annes uulgariter appellata in tua diocesi
Roschildensi consistens multo utilior et eciam commodosior quod in ipsa huiusmodi
monasterium fundaretur extiterat ipsaque regina eciam zelo deuocionis accensa ad hoc
quod huiusmodi monasterium fundaretur pariter et dotaretur in eadem curia Annes
uocata utpote
Bonifacius o. s. v. til sin ærværdige broder Peder, biskop af Roskilde, hilsen o. s. v. Den fromme viljes anmodning bør opfyldes med befordrende virkning, og for at den hellige fromheds styrke til overmål kan vokse til og den oprigtige fromhed stråle prisværdigt i sin fulde glans. Da det i sin tid jo blev forelagt os på vor kære datter i Kristus Margrete, Danmarks berømmelige dronning, at afdøde Ida, efterladt enke efter afdøde Torkil Nielsen, lægmand, der tænkte på sin egen frelse og ønskede at ombytte det jordiske med det himmelske og det forgængelige med det evige ved en lykkelig handel, i from og fremsynet hensigt havde efterladt alt sit gods og særligt sin går i Gladsax i Lunds stift hertil, at der i nævnte gård skulle indstiftes et kloster af en bestemt godkendt orden, og det skulle doteres af samme gods, og at en bestemt gård tilhørende denne dronning, gården, der på folkesproget kaldes Annæs, i Dit Roskilde stift var meget nyttigere og ligeledes mere fordelagtigt til, at der på denne kunne indstiftes dette kloster, og at denne dronning, ligeledes optændt af nidkær fromhed, ønskede at mageskifte sin fornævnte gård for samme gård Galdsax hertil, at dette kloster skulle indstiftes og i lige måde doteres i samme gård Annæs, d. v. s. på et mere passende og agtværdigt sted, samt da det da på nævnte dronnings vegne ydmygt blev bønfaldet os om, at vi skulle befale, at samme mageskifte skulle ske gennem en eller anden god mand, pålagde vi Dig, idet Dit eget navn ikke blev udtrykt, som vor befaling ved et andet brev fra os, at Du med vor myndighed omhyggeligt skulle skaffe Dig underretning om fornævnte gårde og deres værdi og alle andre omstændigheder, som skulle tages i betragtning desangående, og hvis Du ved denne underretning fandt, at denne dronnings fornævnte gård var bedre og nyttigere dertil, at nævnte kloster kunne grundlægges sammesteds, end fornævnte gård, der var efterladt af samme enke som fornævnt, skulle Du stræbe efter med vor myndighed at mageskifte fornævnte gård, der var efterladt af samme enke, for denne samme dronnings gård, således som det fuldstændigt indeholdes i dette brev. Men da Du senere, således som en ansøgning, der for nylig er forelagt os på Dine og nævnte dronnings vegne, indeholdt, skred til udførelsen af nævnte brev, og eftersom Du ved den undersøgelse, Du har afholdt herom, (har fundet), at fornævnte dronnings nævnte gård var bedre og nyttigere hertil, at nævnte kloster skulle indstiftes sammesteds end i omtalte efterladte gård, har Du og nævnte dronning, der, som I forsikrer, er blevet udpeget af fornævnte Ida til eksekutorer af hendes sidste vilje, derfor iværksat dette mageskifte, og da Du og nævnte dronning derefter, fremsynet betænkte, at nævnte kloster kunne indstiftes på det sted, der kaldes Gavnø, i Dit nævnte stift som mere bekvemt og passende hertil, har Du og fornævnte dronning derfor påbegyndt at opføre og indstifte et nyt kloster på samme sted Gavnø ved en ikke ringe kostbar indsats, hvilket I ligeledes agter at fuldføre og dotere nævnte nye kloster med passende indtægter for en abbedisse til enhver tid og et konvent af nonner af sankt Augustins orden, og denne abbedisse og disse nonner skal til enhver tid leve efter skikke og levned for de elskede døtre i Kristus priorinden og nonnerne i Roskilde sankt Agnete kloster, der plejer at blive styret af en priorinde, af fornævnte orden, der lever under dominikanernes omsorg og efter deres bestemmelser, samt ligeledes efter samme ordensregler. Men da det, således som samme ansøgning tilføjede, af hensyn til dette, at denne dyrkelse til enhver tid skal holdes i samme ny kloster, og overholdelsen af samme orden skal være stærk, samt at nævnte nye kloster kan have fremgang i åndelige og timelige anliggender, i ikke ringe grad kan være til gavn, nej snarere overhovedet er nødvendigt, at otte eller ni af nonnerne i nævnte sankt Agnete kloster, som er 30 eller deromkring i tallet, overføres til dette nye kloster, hvor de skal bo evindeligt og tjene Herren sammesteds, og som blandt dem selv skal vælge en hertil egnet til deres og nævnte nye klosters abbedisse, hvis valg til enhver tid skal stadfæstes af Dig eller disse efterfølgere, og at denne abbedisse og disse nonner og de personer, som til enhver tid skal bo i samme ny kloster, i alt skal være underkastet Din og Dine efterfølgere, de til enhver tid værende biskopper af Roskildes stiftsbiskoppelige retshåndhævelse og magt, og gennem Dig og Dine efterfølgere skal der til enhver tid udpeges en egnet præst for samme abbedisse og nonner i samme nye kloster ligeledes gennem Dig og samme efterfølgere, og han skal til enhver tid være bundet til at holde messer og andre gudstjenester i nævnte nye klosters kapel eller kirke i nærværelse af samme abbedisse og nonner i nævnte nye kloster, også høre deres bekendelser samt pålægge dem frelsebringende bod og meddele dem de kirkelige sakramenter, blev der på Dine og nævnte dronnings vegne ydmygt bønfaldet os om, at vi af særlig nåde ville værdiges gunstigt at drage omsorg for dette og iøvrigt for nævnte nye klosters stilling og tarv. Idet vi derfor, for at denne hengivenhed, som Du og nævnte dronning ikke uden stor lovprisnings ry godtgøres at nære til os og samme kirke, og ligeledes gudsdyrkelsen og opretholdelsen af denne orden glødende kan forøges i de egne, bøjer os for disse bønner, tilstår vi Dig og disse efterfølgere til enhver tid med apostolisk myndighed i kraft af dette brev fuld og fri adgang til, at der blot denne gang modtages otte eller ni nonner af Dig fra dette sankt Agnete kloster, som synes Dig egnede og nyttige hertil, samt overføre dem til fornævnte nye kloster, selv om de muligvis gør modstand eller er uvillige, og anbringe eller nedsætte dem sammesteds, og de skal leve sammesteds under denne overholdelse af klosterreglen for fornævnte orden efter samme bestemmelser samt skikke og levned som for samme abbedisse og nonner i nævnte sankt Agnete kloster samt tjene den Højeste i samme nye sankt Augustins kloster, sålænge de lever, og de skal vælge en blandt dem selv hertil nyttig og egnet til abbedisse for samme nye kloster, og til gennem Dig eller disse efterfølgere til enhver tid at stadfæste dette valg, når blot det iøvrigt er foregået på kanonisk vis, og til at velsigne denne abbedisse til enhver tid og sørge for, at der vises hende tilbørlig ærbødighed og lydighed af hendes undergivne, samt til ligeledes til enhver tid at udpege nævnte præst, som skal holde disse messer og andre gudstjenester i samme kapel eller denne kirke i nærværelse af nævnte abbedisse og nonner i samme nye kloster og høre deres bekendelser og pålægge samme frelsebringende bod for det begåede samt meddele disse sakramenter, og til ligeledes at visitere nævnte nye kloster, så ofte det er til gavn, i hoved og lemmer og til at straffe og rette de forseelser, der er begået af denne abbedisse, disse nonner samt disse andre personer, som til enhver tid måtte bo i samme nye kloster, ifølge disse nævnte ordens regler og bestemmelser samt tugte alle, der sætter sig op herimod, og som er genstridige, med kirkens straf under udelukkelse af appel. Men det er vor vilje, og vi erklærer med samme myndighed, at denne abbedisse og disse nonner og personer, som til enhver tid bor i nævnte nye kloster, iøvrigt skal og fryde sig over alle de privilegier, benådninger, nådesbevisninger, eksimeringer og friheder, som fornævnte priorinde og nonner i samme sankt Agnete kloster til enhver tid fryder sig over efter apostoliske bevillinger eller ligeledes på enhver måde er i besiddelse af, uanset om nogle i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller bandlysning ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og ord til andet omtaler den bevilling. Givet ved S. Pietro i Rom den 21. april i vort (pontifikats) fjortende år.